Jeg tror, øremærket placeres sådan, så det er mere diskret og ser pænere ud.
Der er ikke noget grimmere end store flotte aby ører med et øremærke lige i midten.
Jeg får det placeret i hårkant - og de må gerne barbere ørehårene af - de vokser ud igen. Der mærkes begge ører
en lille tuscplet på maven- orier er ret bare på maven som små.
havde to fulstændig ens chokopiger. selv da det skulle hjemmefra var jeg nødt til at chekke pletten
[quote=Lis Dahlstrøm;235413]Der er ikke noget grimmere end store flotte aby ører med et øremærke lige i midten.
Jeg får det placeret i hårkant - og de må gerne barbere ørehårene af - de vokser ud igen. Der mærkes begge ører[/quote]
Smart! 
Ja, som Lis skriver er det fordi jeg gerne vil have dem øremærkede, men synes egentlig ikke det ser pænt ud. Placerer man det lige i hårgrænsen, vil hårene skygge for øremærket.
Jeg har en enkelt gang været ude for, at de har barberet hårene af og placeret mærket i hårene - så er det altså ikke særlig synligt, så det skal man passe på med.
Specielt hvis man har en kat, der kan udstilles, betyder det meget, at øremærket ikke lyser langt væk 
MCO folk som brita med ene sorte bamser, som alle skal den store tur igennem.
De ligner jo hinanden for dyrlægen at se! Og er der fx to hanner der skal kastreres som begge er sorte, hvordan sikrer man sig så?
MVH Helle[/quote]
Det vildeste vi har prøvet m.h.t. ensmæssighed var E-kuldet. 6 ens sorte non agouti hanner (og en blå hun)
…
Men da de var omkring 5 uger blev de mærket og kom til at hedde hvad de hedder i stamtavlen. De blev klippet forskellige steder og mærkningen blev indført sammen med deres nanv i min killingebog. I løbet af ingen tid vidste jeg dog godt at det var Ebony der var klippet på venstre bagpote, det var Esso Si der var klippet ved haleroden…og så videre og i løbet af lidt mere tid kunne jeg kende dem fra hver andre.
Da de skulle neutraliseres, kom jeg dem i transportkassserne med labesl hvorpå der stod hvem der var i hvilken kasse og så blev de installeret i dyrlægens bure …så så var det, DÈT :høhø:
Alt kan blive en vane og jeg har overhovedet ingen problemer med at kende dem fra hinanden. Og slet ikke her hvor jeg efterhåneden har haft en del kuld. Lige nu har jeg to ens sort/smoke hanner og jeg tror end ikke jeg behøber at mærke dem…de vil med garanti vise mig deres uenshed…gør de ikke, bliver de mærket.
Hunner er sort…eller har et dybereliggende sølv…det vil tiden vise.
I mit H-kuld havde jeg 4 ens blå hunner, men jeg mærkede dem blot som e-kuldets hanmislinger og i løbet af ingen tid vidste jeg godt uden at se efter mærkningen og det var Honey Blue, Habibi, Halina eller Houdinia (hed Houdinia første par uger) UPS 
…idag hedder hun Mille
Det ER faktisk ikke så svært 
Er jeg i tvivl, når killingerne er helt små, bruger jeg at mærke med børnetusch indvendigt på øret.
Ellers bliver killingerne chippet (også husmisserne), og når kælemipserne bliver neutraliseret, får jeg tatoveret et C (for chippet) i deres ører.
Jeg er så heldigt stillet, at jeg selv kan aflevere på et nærmere aftalt tidspunkt, når de skal neutraliseres, vente imens og tage med hjem, når de er vågnet af narkosen.