Når ens hverdag pludselig ændres

For en månede siden fandt min mand en hævet lymfekirtel på siden af halsen. Den gjorde ikke ondt, og han fejlede heller ikke noget så vi slog det lidt hen med at det nok stammede fra den store tandinfektion han havde haft.

Efter 4-5 dage gik han nu alligevel til lægen som kunne oplyse ham om at der ikke var en men mindst 3 hævede lymfeknuder. Samme dag skulle han så vidre i systemet. Først på laboratoriet hvor de tog mange forskellige blodprøver, 12 ialt. Dernæst videre til røngten. Dagen efter om morgenen atter ned til røngten for få scannet prostata.

Samme aften fik vi så resultaterne, mellem lungerne var der også en hævet lymfeknude og udover dette ingenting…alt så helt normalt ud, også blodprøverne så lægen kontaktede en professor på hospitalet i Cannes som skulle være virkelig dygtig.

Endnu et hav af røngten, CT scan, PET scan, MRI scan og diverse andre scan som ikke viste andet end de hævede lymfekirtler. Der blev taget en celleprøve med kanyle fra lymfen, senere tog de en biopsi og til sidst fik han en bronchoskopi. Det var i Mandags. Senere Mandag blev vi ringet op at vi skulle til samtale Tirsdag eftermiddag.

Puhhhhaaa der var godt nok lang tid til Tirsdag eftermiddag. Man gør sig jo sine tanker, positive, negative…lidt lige som en ruchebane…

Biopsien af lymfekirtlen havde afsløret at den type celler der bar skylden var typebestemt til at være lungekræft. De kan ikke se det på nogen af de scanninger der er foretaget og heller intet på bronchoskopien. Derfor mener de at det må sidde på ydersiden af bronchierne, ja faktisk også nøjagtig hvor,fordi det er et sted der er meget svær at se noget som helst.

Operation var ikke en option da man ikke rigtig kan komme til. Stråler var ikke første valg så det blev chemoterapi.

Onsdag skulle han så ind og have indopereret en dims til at give chemoen igennem og Torsdag blev han indlagt og fik de første 2 portioner.
Fredag den 2, portion og idag den 3 portion og kunne så tage hjem. Næste gang er om 18 dage, igen 3 dage. Den tur skal vi igennem 6 gange og hver uge skal der tages blodprøver. -brækkesig

Den 19 skal han ind til en strålespecialist i Nice for at se om han syntes at lymferne lige skal have lidt extra hjælp på vejen. Hvis det er tilfældet så skal han derind 5 dage i træk og det er alt.

Han klarede det faktisk meget godt. Kastede ikke op, men fik da lidt kvalme og har så mistet appetiten. Alt smager grimt siger han. Og han har det dårlig. Dårlig uden at der er noget der gør ondt nogen steder. Og så er han træt. Meget træt.

Jeg har fået lokket ham til at spise noget forskellig frugt, og så har jeg fået ham til at drikke hjemmelavet jordbærmilkshake.

Det var så det der har optaget mig rigtig meget her på det sidste. Bær over med mig hvis jeg ikke altid er flink og rar…

Puha… Jeg håber så inderligt at din mand snart er frisk igen…

Birthe for min skyld må du gerne være sur og tvær… men det synes jeg nu ikke du har været… eller også bære jeg bare over med dig… smiler, næh nej, du har været sød og rar…

Kram til dig…

Tak Hanne, jeg mener da heller ikke jeg normalt hidser mig særlig meget op…engang imellem men ikke tit… -høhø Men med hvad fremtiden bringer, ja det kan jeg jo ikke sige noget om…så hellere forklare inden.

Puhada en forskrækkelse Birthe. Hvor må det altså være grimt for din mand og hele jeres familie. Hvor er det altså godt, at din man kom så hurtigt i behandling. Jeg krydser fingre for, at han kommer så skånsomt igennem kemoperioden som muligt og at han meget snart kan erklæres fuldstændig rask igen -jegkrydser -jegkrydser -jegkrydser

Og så vil jeg også gerne sende dig et kærlig kram -kramer

Birthe fremtiden kan vi ikke spå om, men vi kan prøve at gætte…

Jeg kan næsten forstå… og følger med dig…

Hvis du skulle blive vred er vi heldigvis mange der forstår… og sådan er det bare… du vil ikke får skæld ud herfra…

Jeg ved hvordan det er når nogen er så syge, så man ikke rigtig ved hvad fremtiden bringer en…

Birthe husk uanset hvad, så holder jeg meget af dig, selv om jeg kun kender dig her inde fra… -love

Tak May-Britt det håber jeg også at han gør. Og tak for krammet…det sætter jeg stor pris på.

gør mig ondt at læse din mand er syg,men bare i er sammen så skal kampen nok lykkes,har selv kæmpet kampen med min mor,og ved hvor hårdt det er,mine bedste ønsker og tanker går til jer. -kramer -kramer -kramer

Mange tanker til Jer.

Håber af hele mit hjerte, at din mand snart bliver rask igen.

-kramer

Åh nej søde Birthe… :frowning:

Jeg håber din mand bliver helt rask igen - rigtig god bedring med ham. Hvor må det være hårdt -bleg

Masser knus og kram herfra

alverdens -pote knus og -kramer fra mig også Birthe… ønsker jer alt det allerbedste…jeg håber så meget at i kommer så hurtigt og så smertefrit igennem dette som muligt…

endnu flere -kramer

Tak skal i have alle sammen. Ja det er hårdt, men med troen på at glasset er halv fyldt og ikke halvt tomt kommer vi videre.

I er i mine tanker hverdag dig, din mand og jeres datter. -kramer

Birthe, hvor er jeg ked af det på jeres vegne, og sikken en chok. -blåblå
Håber din mand kommer hurtigt igennem forløbet uden for meget ubehag og snart bliver helt rask. Dejligt I er der for hinanden og kan støtte hinanden. -kramer -kramer -kramer -kramer

Store og mange -kramer herfra til jer alle…råb, skrig og hvæs du bare, vi holder af dig aligevel -love

Tak til alle igen…men jeg håber på at der ikke bliver brug for at skrige eller råbe…

Hej Birthe.

Hvor jeg kan genkende jeres tanker, hvor klumpen i min hals bliver stor, og hvor enkelt du end beskriver, så er dette en større proces, end blot at tænke positivt.

Mig og min mand har begge kraft, og vi har set og levet med hinandens lidelse, imens vores eget også fyldte. At tage hensyn og at være til, det er og var en opgave. Tabuen taler vi gerne om, og har lært at blot være til en nok.

En kemobehandling er noget man kun forstå, når man har prøvet det. Kroppen nedbrydes, og dette følelse kan ikke sammenlignes eller beskrives bedre, end at man dør langsomt, men inden man lukker øgnene helt, så begynder det at går den anden vej.

Jeg håber, at i kan tale om alt , om alt, som i lige nu føler, da det er nemmere at holde sygdommen ud for den syge, når man ikke skal bekymre sig for ens partners skjulte tanker.

Jeg beskriver min egen sygdomsforløb på min hjemmeside. Det var min måde at tælle dagene på.

Vi er ikke længere væk, end tastaturen, hvis behovet melder sig.

Ellers bare et kæmpe cyberkræmmer til dig og til din mand, og alt godt under forløbet og fremover.

Åh Edith, du får også et stort -kramer Fra mig -blåblå

Tusinde tak Edith og det kan være jeg får brug for en at tale med der selv ved hvad det vil sige at få kemo. Og ja vi taler og taler, også om de emner der er tabu.

Jeg sender dig et stort forsigtig kram -kramer og ønsker din mand og dig alt det bedste for fremtiden.

Puha sikkeen omgang, men godt at der allerede tages hånd om det. I får alle mine varme tanker herfra -love -kramer

ÅH, det gør mig ondt I skal igennem det du beskriver.
Jeg håber af hele mit hjerte kemoterapien hjælper og I kommer igennem det hele så smertefrit som muligt.
Brita