Hvad skal der ske med dine katte når de dør?
Har du tænkt på det?
Efterlader du kroppen hos dyrlægen eller tager du den med?
Kunne du finde på at bruge en af disse? http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/db.nsf/docs/9cb62d1820cfa688c1256fff006264c4!opendocument&exp=ec1a4fa17497ed3cc1256fff006264c3
MVH Helle, som normalt efterlader kroppen hos dyrlægen men som gjorde en undtagelse med Nemo, som derfor er begravet hos Elin
:rip::rip::rip:
Da jeg bor på 2. sal til højre - og ikke umiddelbart har mulighed for at give Silke det mausoleum hun fortjener - bliver jeg nødt til at lade hende blive hos dyrlægen.
Men kun, hvis dyrlægen skriver under på tro og love at Silke ikke bliver brugt til at dyrlægestuderende skærer i hende, for at de kan se hvordan en kat ser ud indeni.
Jeg tror jeg vil efterlade dem hos dyrelægen som sørger for de bliver kremeret. Men jeg er faktisk ikke helt sikker, måske jeg skifter mening når vi en dag har vores egen (lidt større end et frimærke) have og først om mange mange mange år
Jeg efterlader kroppen til brænding, jeg har lige som du en undtagelse, Shingi blev brændt og så hentede jeg hende, hun står på min reol indtil jeg skal afsted, så følges vi 
Nu kommer jeg sikkert til at lyde som en total nørd, men jeg købte faktisk mit hus med have for at have et sted at begrave mine katte 
Selvfølgelig var der også et par andre grunde, men var jeg bare mig selv kunne jeg sagtens undvære have og de mange m2. Så her bliver de begravet i haven og jeg er endda så underlig, at de bliver begravet INDE i løbegården, de får ikke lov til at “løbe frit” selvom de er døde. Undtagelsen er så min udekat Eddi som blev begravet udenfor løbegården og min vildkat som ikke var så vild mere, som blev begravet på hans yndlingsplet nede i bunden af haven. Jeg tror simpelthen ikke jeg ville kunne få mig selv til at efterlade dem hos dyrlægen, men jeg kan sagtens forstå dem der er nødt til det.
Jeg har det med min dyr, som jeg i øvrigt har det med mennesker. Når kroppen er død er jeg ret ligeglad med, hvad der sker med den.
I sin tid donerede jeg faktisk min egen krop til lægevidenskaben, men da jeg fortalte det til mine forældre, blev min far meget ked af det, så jeg droppede det igen.
De to katte, jeg har mistet, er blevet hos dyrlægen, da jeg ikke har noget sted at begrave dem.
Og jeg har det som Vivi, når de er døde, så er de væk.
den dag det sker at en af vores katte ikke vil mere vil katten blive kremeret og begravet i vores have i en urne.
Ja når først der kun er “hylstret” tilbage, er det ikke så vigtigt mere, det er jo mere det indeni man elsker, personligheden
At min Shingi står på reolen, er fordi alt gik så hurtigt, inden for et par timer, hun var ikke engang et år og jeg var slet ikke forberedt eller klar til at skulle sige farvel, og som tiden gik og jeg kom til accept af det, så tænkte jeg at så kunne hun lige så godt blive, så vi kunne følges ad :knuser:
Jeg har også med vilje efterladt nogle kroppe på landbohøjskolen til forskning i FIP og FeLV… Det er ikke rart at tænke på, men jeg overvejede kort om kom frem til at Freja og Happy kunne hjælpe dyrlægerne til større viden om sygdommene - derfor fik de dem til studier.
Jeg ser også kun kroppen som et hulster.
MVH
jason blev hos dyrlægen - magtede ikke at skulle begrave sådan en lille killing der havde figthet hårdt - derimod blev turbo i sin tid begravet i haven - da han blev kørt ned lige uden for vores hus. siden da har jeg haft løbegård !!!
Jeg har haft efterladt nogen af mine dyr hos dyrlægen, men har min burmeserpige der blev aflivet pga sukkersyge stående i en lille hvid urne i en reol med glaslåger. Det er mere end 5 år siden og jeg kan stadig ikke begrave hende, og hun generer jo ikke nogen.
De dyr jeg har nu vil ligeledes blive kremeret separat og jeg vil have dem hjem i en urne. Forhåbentlig varer det mange år, men jeg har en hund på 12 år som jeg jo godt ved skal afsted inden for en kort årrække. Men heldigvis er hun frisk og sund endnu uden hverken gigt, nedsat hørelse eller syn.
Mine skal begraves i min have.
Sophie som døde i Moskva blev begravet i hotellets have mellem 3 træer lige uden for hovedindgangen.
Mine afdøde katte og en enkelt hund, flere kaniner og fugle, hamstre osv.
Ligger begravet i haven.
Vi har en diskussion i øjeblikket om hesten skal begraves her, jeg siger NEJ, men er ikke i overtal so far.
Jeg synes den burde doneres som rovdyrmad i zoo, efter den er død.
Om 300 år, når arkæologerne graver haven ud tror de at det har været en hellig offer plads med alle de dyreskeletter dernede. 
De er nok velbevarede, for vi bor på mosejord.
[QUOTE=Mig og Mille T;113897]
Vi har en diskussion i øjeblikket om hesten skal begraves her, jeg siger NEJ, men er ikke i overtal so far. [/QUOTE]
Jeg er ret sikker på, at det ikke er lovligt at begrave en hest i haven
Håber du har ret
Det er da nok det meste af haven der skal graves op, for at få plads til den så.
Jeg stemmer mest for forslag nr. 2
Så kommer den osse til glæde for andre og ender ikek som hestebøffer i Syditalien.
Generelt skal aflivede dyr føres til en destruktionsanstalt. Undtaget er dog mindre selskabsdyr som f.eks. hunde, katte og fugle, der må nedgraves; jf. Fødevarestyrelsens egne retningslinjer. Men det er ikke tilladt at nedgrave landbrugsdyr som f.eks. heste, grise, køer, 11 får og geder – selvom de måtte være på størrelse med en hund eller holdes som kæledyr.
Man skal desuden være opmærksom på, at denne retningslinje ikke tager højde for, at der evt. er anden lovgivning på området, der kan umuliggøre, at kæledyr nedgraves.
Nu er jeg altså godt nok heller ikke een af dem, der definerer katten som mit barn. Jo, jeg holder rigtig-rigtig meget af hende, men jeg kan ligesom godt forholde mig praktisk til, at vi kun har dyrene på lånt tid. Både med kat og marsvin ville jeg formentlig nok lade dyrlægen beholde dem - til brug for dyrlægestuderende. For det gør altså aflivningen noget billigere. For fa’en der er jo ingen forskel på det, dyret oplever. Tilmed bidrager man til det kommende hold dyrlæger.
Mit største dilemma med marsvinene er, at skulle de akut komme til at fejle noget alvorligt, så er jeg faktisk lidt bekymret over, at jeg ikke vil kunne få mig selv til at knække nakken på dem. Det vil simpelthen være SÅ synd, hvis de skal ud på en længere tur i en meget syg tilstand, for de er ikke sådan vant til at komme ud af deres kasse, men det bliver jeg desværre nødt til.
Havde jeg børn, ville jeg sandsynligvis vælge muligheden med at begrave kæledyrene i haven - hvis muligt. Mine forældre skånede ikke sådan os børn imod døden, vi fik lov at ae det døde kæledyr osv. Mit barndomsmarsvin døede bl.a. i mine hænder. Og det var faktisk rigtig rart at kunne gå ned til deres gravsted lige i dagene efter dengang.
Min barndomspony blev slagtet. Og jeg var tilmed med inde i slagtehuset, da den blev slået ned. Ja, gu’ var det hårdt, men jeg vidste udemærket godt hvordan slægtsskabet var imellem slagteren og den lokale hestehandler, så selv dengang som vel ca. 13-årig gik jeg ind og tog mit ansvar. Jeg ville ikke kunne leve godt med tanken om, at den evt. blev solgt videre eller kom på lange transporter til syden. Faktisk havde vi prøvet at afsætte ponyen til Knuthenborg, men de havde dengang nok.
(og nej, heste må aldeles ikke begraves i haven!)
Ja, jeg har selv doneret mine organer ved evt. død 
Omend jeg egentlig er lidt egoistisk anlagt i forhold til at andre skal rende rundt med mine organer… så følte jeg, at jeg blev nødt til at tage stilling, og jeg havde ingen rationelle unskyldninger for ikke at gøre, som jeg gjorde. Og det er uden pårørendes mulighed for indblanding.
De to katte, jeg har mistet, er begravet herhjemme i haven - og jeg har det rigtig godt med at vide, hvor de er.
Med den første (Misser) gik det så hurtigt, så der var jeg meget i tvivl, havde slet ikke tænkt, at det skulle komme dertil - luftede min tvivl over for min bror, og han var ikke i tvivl - selvfølgelig skulle Misser hjem i haven - og sådan blev det.
Og med Knurremis var det helt naturligt, at han selvfølgelig også skulle hjem i haven. Han blev faktisk aflivet på et tidspunkt om vinteren, hvor der var dyb frost, så det var noget af et arbejde for min bror at få gravet et hul til ham, men det lykkedes.
Så nu hviler de begge ude i haven, hvor Mister og Misling nu løber rundt og leger.
Neelix og Victor er begravet ved siden af hinanden nede i hjørnet af haven.