… Hvad gør man så, hvis de ikke selv kan hoste det op?
Grunden til at spørger, er fordi her til aftensmadstid fik Oliver noget vådfoder galt i halsen
Han rev efter vejret, hostede og var helt anspænt i kroppen… Det lød simpelthen så uhyggeligt, men heldigvis kunne jeg forholde mig roligt, sætte mig ved ham på gulvet og snakke til ham, så han ikke gik i panik…
Det lykkes ham at få det hostet op i munden og spiste det så helt normalt igen…
Men bagefter tænkte jeg på hvad i alverden man dog skulle have gjort hvis han nu ikke selv kunne få det op? Vende bunden i vejret på ham eller?
P.S Han hoppede rundt et minut efter og legede så han var ikke mærket af det og sover nu ved siden af computeren
Det sker også at mine katte får noget galt i halsen. Normalt tager jeg forsigtigt og banker på hver side af lungerne og det plejer normalt at hjælpe.
Katte lyder altid som om de er ved at kvæles når de får noget galt i halsen… men det er heldigvis sjældent at det går så galt.
Jeg ved ikke om den metode man bruger til mennesker med at tykke lige under ribbenene ville virke hvis katten ikke selv kan hoste tingen op… men det er der måske andre der har erfaringer med?
Jeg kender til en kat, der døde af at få en tørfoder i den gale hals … hvordan man yder førsthjælp i den situation, aner jeg faktisk ikke.
Men trods alt er det sjældent det sker.
Det lød meget uhyggeligt ihvertfald… Jeg kunne kun komme i tanke om at vende bunden i vejret på ham… Jeg bankede forsigtig på hans ene side også kom det løs… Men aner ikk om det bare fordi han havde fået hostet det løst eller pga mig… :?
Der må da være en eller anden form for førstehjælp man kan lave…
har prøvet det én gang…vendte bunden i vejret på katten og det hjalp. Sad på sofaen med mine ben i en 45 graders vinkel, kattens bagben mod mig og hovedet mod gulvet og så “maserede” jeg fra maven og op mod halsen…aner ikke om det er en rigtig metode, men det hjalp da :øhmm:
man KAN gøre et par ting - i teorien skal man behandle katten som et barn der får ting galt i halsen…
start med at se om du kan SE fremmedlegemet (mad, legetøj - det kan gå galt med mange ting!)
man man se og nå, så pil det ud med fingre eller pincet hvis man har pølsefingre
kan man se, men ikke nå - så luk for næsen, og lav “omvendt” mund til mund i forsøg på at suge det ud… det er klart det mest skånsomme!
man kan forsøge at “suge” det ud også selvom man ikke kan se det, men det virker sjældent, men et godt udgangsforsøg
den der med at slå på begge sider af brystkassen kan virke (virker som at dunke et barn i ryggen)… hovedet af katten nedefter…
og så til det der vil være mit aller sidste valg! : trykke katte hårdt fra maven og op mod lungerne - lidt a la når man heimlich på mennesker… men sommed mennesker, der skal læge efterses bagefter, ville jeg nok opsøge dyrlæge bagefter man har gjort det :S det kan altså rykke noget rundt derinde… men at lave heimlich metoden på “små væsner” er nok “sidste nødløsning” for mig :S det er altså ikke sundt - den metode har jo altså været “almindelig kendt, kun for fagfolk” i nogle år, nu anbefaler man bare at søge læge med det samme bagefter for det kan give nogle komplikationer!
og jeg håber ALDRIG jeg oplever en kat der får ting galt i halsen!
[quote=PiaB;478968]man KAN gøre et par ting - i teorien skal man behandle katten som et barn der får ting galt i halsen…
start med at se om du kan SE fremmedlegemet (mad, legetøj - det kan gå galt med mange ting!)
man man se og nå, så pil det ud med fingre eller pincet hvis man har pølsefingre
kan man se, men ikke nå - så luk for næsen, og lav “omvendt” mund til mund i forsøg på at suge det ud… det er klart det mest skånsomme!
man kan forsøge at “suge” det ud også selvom man ikke kan se det, men det virker sjældent, men et godt udgangsforsøg
den der med at slå på begge sider af brystkassen kan virke (virker som at dunke et barn i ryggen)… hovedet af katten nedefter…
og så til det der vil være mit aller sidste valg! : trykke katte hårdt fra maven og op mod lungerne - lidt a la når man heimlich på mennesker… men sommed mennesker, der skal læge efterses bagefter, ville jeg nok opsøge dyrlæge bagefter man har gjort det :S det kan altså rykke noget rundt derinde… men at lave heimlich metoden på “små væsner” er nok “sidste nødløsning” for mig :S det er altså ikke sundt - den metode har jo altså været “almindelig kendt, kun for fagfolk” i nogle år, nu anbefaler man bare at søge læge med det samme bagefter for det kan give nogle komplikationer!
og jeg håber ALDRIG jeg oplever en kat der får ting galt i halsen![/quote]
Tusinde tak for de gode råd
Det var virkelig heller ikke spor rart at se eller høre på, og man går jo i panik fordi jeg ikke aner hvad jeg skal gøre… Heldigvis var det vådfoder, som gled ned af sig selv…
Herhjemme er alle små ting mindre end end 2 krone gemt laaangt væk… Alt legetøj bliver undersøgt for små dimser der kan sluges (mine bedsteforældre var så søde at købe en pels mus til ham, men den havde plastik øjne og næse, så måtte igang med at pille det af… De ved nu at det skal de ikke købe en anden gang:))
Men ja man får sig da en kæmpe forskrækkelse… Heldigvis hjalp det at se ham hoppe glad rundt et minut efter og gerne ville lege med bolden…
og den med at suge tingene ud virker OGSÅ på børn!
oh yes jeg har gjort før som livredder på en dreng der fik noget mad galt i halsen…
ok jeg sad så med pomfritten i munden bagefter, men drengen kom til at trække vejret bagefter!
i situationen må man bare komme ud over, hvor grænseoverskridende og ulækkert det er at suge så hårdt at man selv sidder med madresterne i munden…
[quote=PiaB;478989]og den med at suge tingene ud virker OGSÅ på børn!
oh yes jeg har gjort før som livredder på en dreng der fik noget mad galt i halsen…
ok jeg sad så med pomfritten i munden bagefter, men drengen kom til at trække vejret bagefter!
i situationen må man bare komme ud over, hvor grænseoverskridende og ulækkert det er at suge så hårdt at man selv sidder med madresterne i munden…[/quote]
Tror heller ikke jeg ville tænke over det var ulækkert når man stod i det… Så reagere man jo bare… Så kan man så tænke over det bagefter
som livredder er det ski mit job at redde en vildt fremmed møgunge
jeg husker stadig med gru den avisartikel om en livredder som bare stod og så grædende på, da en anden badegæst måtte redde en dreng fra at drukne øv at få sådan en smurt i hovedet den dag man kom på arbejde om aftenen, hvor det var i avisen… “ved du hvordan du reagerer?” blev jeg spurgt nok 70 gange - ja desværre! ved jeg det …
og er glad for det job - heldigvis er det for sjældent vi skal bruge vores 1. hjælp i praksis, fordi forældre så småt er ved at få øjnene op for, at det altså er dem og ikke os livreddere, som har ansvaret for deres yngel ( undskyld sproget, men helt ærligt altså!)
øv at få sådan en smurt i hovedet den dag man kom på arbejde om aftenen, hvor det var i avisen… “ved du hvordan du reagerer?” blev jeg spurgt nok 70 gange - ja desværre! ved jeg det …
undskyld sproget, men helt ærligt altså!)