Jeg er blevet nysgerrig omkring noget. Som I ved døde Alfred meget pludseligt for nogle uger tilbage. Jeg har jo hans søster Fiona tilbage som nu er single kat. Hun har ændret meget adfærd. Fra at have sovet meget i kælderen, mens Alfred var her i stuen, så har hun indtaget huset med en prinsesses værdighed og bruger kun kælderen, hvis hun skal på bakken og ikke har fået gjort ude. Hun er tilmed blevet meget kælen og hengiven.
Hun har siden de blev større hvæst en del af Alfred, som for det meste var ligeglad. En gang imellem tog de nogle ture. Det blev værre da jeg flyttede hertil i mindre hus. I det gamle hus opholdt hun sig meget på 1. Sal og han i stuen.
Jeg har hele tiden troet at hun var den der bestemte . Men har det i virkeligheden været omvendt at Alfred bestemte, og hun måtte forsvare sig overfor ham med hvæs? Og at hun derfor har levet i periferien? En veninde talte om den mulighed som jeg ikke havde tænkt på. Hvad tænker I?
Det lyder plausibelt
Hvem der bestemte over hvem synes jeg er svært at sige når jeg ikke har set deres adfærd.
Til gengæld er der ingen tvivl om at de ikke har været gode venner, qua hvad du har beskrevet tidligere, men også ift. hvordan hun så opfører sig nu. Jeg har oplevet lidt det samme scenario her i i huset efter Zilla hun flyttede. Ingen tvivl om at Zilla ikke brød sig om andre end sin mor. Mira er en af hieraki-topkattene og var det også før. Zilla gik ikke efter Mira men efter Zilla er flyttet er Mira blevet en helt anden kat. Hun har altid været reserveret undtagen når det har passet hende, men nu er hun også blevet meget mere opsøgende, mere kælen, hun stanger og spinder på en måde som hun aldrig har gjort før og hun leger meget mere end hun gjorde før. Hun er også meget mere tolerant overfor Hippy end hun nogensinde har været før (de er heller ikke bedste venner, men på tolerance stadiet). Den ændring i opførsel havde jeg overhovedet ikke set komme.
Så måske skal Fionas opførsel tolkes ligeså meget som et tegn på at noget som har været en stressfaktor i hendes liv er væk
Tak for svar. Jeg oplever også lige præcis at Fiona er begyndt at lege og hun snakker meget mere end før. Hun har netop også være ret reserveret før, hvor hun nu følger mig næsten overalt og er blevet ret kælen.
Jeg tror din konklusion er rigtig: at uanset hvem der bestemte, så er stress faktor væk for Fiona. Så på en træls baggrund skete der noget godt , hvilket jeg også hører, at du oplever med Mira.