I august sidste år flyttede Iuppan ind (i en alder af 12 uger), tænkt som selskabskat til Ebony (der dengang hastigt nærmede sig sin toårs fødselsdag).
Ebony var meget snakkende, opsøgende og legesyg og efter at have læst stolpe op og stolpe ned om, hvor megen glæde katte har af hinanden, virkede det naturligt med kat nummer to.
Ebony reagerede meget stærkt på Iuppans indflytning - før camperede hun dagligt på mit skød i bedste velcro-kat stil, spandt, var opsøgende og i det hele taget en glad og livlig kat, men nu trak hun sig væk fra både mig og min kæreste. Vi var indstillede på at sammenføringer kan tage tid og gav tid. Da tid ikke syntes at være nok fulgte klikkertræning af Ebony, zylkene og feliway.
Langsomt begyndte vi at gøre fremskridt og ca. et halvt år efter Iuppans indflytning begyndte vi at turde tro på, at sammenføringen ville ende godt.
I maj-måned kom den endelige forløsning - de to katte legede nu sammen og lod til at nyde hinandens selskab (Iuppan havde fra start af opsøgt Ebony for leg og kæl, men var blevet afvist af Ebony).
Herefter virkede det til at situationen havde løst sig - sammenføring havde overbevist os om, at Ebony nok ville have været en af de katte, der kunne trives som enekat, og vi vidste at Iuppan måske ikke havde vist sig at være det perfekte match, men alligevel var vi i sidste ende endt ud med et resultat, vi syntes var bedre end før Iuppan kom. Der var ingen tvivl om at begge katte nød den vilde fange leg, og at der var en anden firbenet at holde øje med, når min kæreste og jeg havde fokus på bøgerne. Vi fandt endelig ro for vores bekymringer.
… Indtil for nylig!
Ebony og Iuppan er begyndt at slås jævnligt.
Det startede i slut-september/start-oktober, hvor jeg modtog et nyt Petfun kradsetræ. Begge ville gerne ligge i den øverste køje og det gav anledning til nogen kampe. Hvis Ebony lå i den øverste køje, forsøgte Iuppan først at lægge sig sammen med hende (hvilket Ebony kun tillader meget sjældent) og når det ikke lykkedes hende at ligge der sammen med hende, måtte hun smide Ebony ud.
De begyndte at have en kortere lunte overfor hinanden - jeg tænkte at det nye kradestræ de begge var så begejstrede for var grunden. De er altid nysgerrige, når der kommer nye ting til huse og jeg tænkte, at når sensationens nyhed havde lagt sig og de havde fået etableret hvem der var øverst i hierarkiet, ville alt vende tilbage til det gamle.
De fandt også ud af fordeling af kradsetræet - de har endda ligget i den samme hængekøje ved flere lejligheder, hvilket er et særtilfælde.
… Og netop fordi, der ikke længere er noget problem, når det kommer til kradsetræet, er jeg i tvivl om det i det hele taget har været den udløsende faktor.
Eller om det i højere grad har været at vores lejlighed - der er en sauna om sommeren! - blev køligere og at aktivitetsniveauet derfor begyndte at stige igen. For i samme periode aftog “splat-kat” effekten.
I hvert fald: situationen er nu, at Iuppan overfalder Ebony jævnligt.
Umiddelbart virker det til, at Iuppan gør det i leg, men Ebony reagerer ved at hvæse og flygte, hvilket ikke får Iuppan til at holde op … hun fortsætter forfølgelsen og tager igen bryder-tag på Ebony.
Det er meget sandsynligt at Iuppan gør det i leg, men Ebony opfatter det tydeligvis ikke som sådan og Iuppan forstår ikke at holde op. Skiller jeg dem ad, farer hun direkte på Ebony igen, når jeg sætter hende ned.
Det går meget stærkt og kan opstå ret pludseligt.
Desuden virker det til at have ødelagt deres leg. Iuppan har altid gerne ville lege voldsomt, hvilket Ebony ikke vil, men det har aldrig taget overhånd på denne her måde.
Ebony kan stadig finde på at opsøge Iuppan for leg, ved at daske til hende eller forsøge at lege fangeleg. Men når Iuppan “fanger” Ebony, går det over i brydeleg og Ebony reagerer med hvæs og en enkelt gang også et hyl.
De leger tydeligvis forskelligt - det kan vi også se, når vi leger med en fjerpind med dem. Måske er det det, der er kilden til deres problemer.
Måske handler det om dominans… måske om noget helt tredje.
Hvorom alt er, er jeg nervøs ved det og bryder mig ikke om at have dem alene hjemme, da jeg bekymre mig for, hvad det ville udvikle sig til, hvis jeg ikke skred ind.
… Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Hvis det i bund og grund handler om, at de er forskellige, har vi talt om, at det at få en kat, der kan opfylde Iuppans behov for en puttekammerat og for vild brydeleg (og dermed aflæste Ebony) kunne være løsningen.
Hvis Iuppan ikke gik til Ebony og prøvede at påtvinge sig “putning”, ville det fjerne en del konflikter. Ligeså hvis hun havde en kat, der nød hendes brydekampe. Men hvad hvis en tredje kat bare ville “belaste” Ebony yderligere (vi frygter selvfølgelig, om der pludselig ville være to katte “efter” hende i stedet for en …)?
… og, igen, måske handler det om noget helt andet?
Jeg håber I kan komme med nogen input, jeg har virkelig brug for nogen “friske” (og erfarne) øjne på sagen.
Tak fordi I læste med så langt! 
) Men ellers er hun den bedste investering for min flok og det har bragt en super god harmoni mellem de to yngste og de to gamle, der virkeligt har maksimal glæde af hinanden fordi de gamle kan få lov at sige fra og ikke blive chikaneret af en hyper killing.
og han har fundet ud af at det er VÆLDIG sjovt at jage med Majestæten - Og det gider hun ABSOLUT ikke Hun både hvæser og knurrer af ham - og somme tider også af de andre, bare for en sikerheds skyld, selvom de pænt respekterer hende (med Ozzy som sjælden undtagelse, men med ham er jeg ikke i tvivl om at det er fordi han til daglig er nederst i “hierakiet” og derfor indimellem skal afreagere på alderspræsidenten… han fatter dog - modsat Ib, meget hurtigt at han ikke er velset). Så jeg står også i en situation hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre… Vi har indimellem måtte lukke Ib ude på badeværelset som en slags Time Out - men da det er der bakkerne står er det jo begrænset hvor længe han kan være derude hvis de andre skal kunne komme på bakke…