Når kattene slås

I august sidste år flyttede Iuppan ind (i en alder af 12 uger), tænkt som selskabskat til Ebony (der dengang hastigt nærmede sig sin toårs fødselsdag).
Ebony var meget snakkende, opsøgende og legesyg og efter at have læst stolpe op og stolpe ned om, hvor megen glæde katte har af hinanden, virkede det naturligt med kat nummer to.
Ebony reagerede meget stærkt på Iuppans indflytning - før camperede hun dagligt på mit skød i bedste velcro-kat stil, spandt, var opsøgende og i det hele taget en glad og livlig kat, men nu trak hun sig væk fra både mig og min kæreste. Vi var indstillede på at sammenføringer kan tage tid og gav tid. Da tid ikke syntes at være nok fulgte klikkertræning af Ebony, zylkene og feliway.
Langsomt begyndte vi at gøre fremskridt og ca. et halvt år efter Iuppans indflytning begyndte vi at turde tro på, at sammenføringen ville ende godt.
I maj-måned kom den endelige forløsning - de to katte legede nu sammen og lod til at nyde hinandens selskab (Iuppan havde fra start af opsøgt Ebony for leg og kæl, men var blevet afvist af Ebony).
Herefter virkede det til at situationen havde løst sig - sammenføring havde overbevist os om, at Ebony nok ville have været en af de katte, der kunne trives som enekat, og vi vidste at Iuppan måske ikke havde vist sig at være det perfekte match, men alligevel var vi i sidste ende endt ud med et resultat, vi syntes var bedre end før Iuppan kom. Der var ingen tvivl om at begge katte nød den vilde fange leg, og at der var en anden firbenet at holde øje med, når min kæreste og jeg havde fokus på bøgerne. Vi fandt endelig ro for vores bekymringer.

… Indtil for nylig!

Ebony og Iuppan er begyndt at slås jævnligt.
Det startede i slut-september/start-oktober, hvor jeg modtog et nyt Petfun kradsetræ. Begge ville gerne ligge i den øverste køje og det gav anledning til nogen kampe. Hvis Ebony lå i den øverste køje, forsøgte Iuppan først at lægge sig sammen med hende (hvilket Ebony kun tillader meget sjældent) og når det ikke lykkedes hende at ligge der sammen med hende, måtte hun smide Ebony ud.
De begyndte at have en kortere lunte overfor hinanden - jeg tænkte at det nye kradestræ de begge var så begejstrede for var grunden. De er altid nysgerrige, når der kommer nye ting til huse og jeg tænkte, at når sensationens nyhed havde lagt sig og de havde fået etableret hvem der var øverst i hierarkiet, ville alt vende tilbage til det gamle.
De fandt også ud af fordeling af kradsetræet - de har endda ligget i den samme hængekøje ved flere lejligheder, hvilket er et særtilfælde.
… Og netop fordi, der ikke længere er noget problem, når det kommer til kradsetræet, er jeg i tvivl om det i det hele taget har været den udløsende faktor.
Eller om det i højere grad har været at vores lejlighed - der er en sauna om sommeren! - blev køligere og at aktivitetsniveauet derfor begyndte at stige igen. For i samme periode aftog “splat-kat” effekten.

I hvert fald: situationen er nu, at Iuppan overfalder Ebony jævnligt.
Umiddelbart virker det til, at Iuppan gør det i leg, men Ebony reagerer ved at hvæse og flygte, hvilket ikke får Iuppan til at holde op … hun fortsætter forfølgelsen og tager igen bryder-tag på Ebony.

Det er meget sandsynligt at Iuppan gør det i leg, men Ebony opfatter det tydeligvis ikke som sådan og Iuppan forstår ikke at holde op. Skiller jeg dem ad, farer hun direkte på Ebony igen, når jeg sætter hende ned.
Det går meget stærkt og kan opstå ret pludseligt.

Desuden virker det til at have ødelagt deres leg. Iuppan har altid gerne ville lege voldsomt, hvilket Ebony ikke vil, men det har aldrig taget overhånd på denne her måde.
Ebony kan stadig finde på at opsøge Iuppan for leg, ved at daske til hende eller forsøge at lege fangeleg. Men når Iuppan “fanger” Ebony, går det over i brydeleg og Ebony reagerer med hvæs og en enkelt gang også et hyl.

De leger tydeligvis forskelligt - det kan vi også se, når vi leger med en fjerpind med dem. Måske er det det, der er kilden til deres problemer.
Måske handler det om dominans… måske om noget helt tredje.

Hvorom alt er, er jeg nervøs ved det og bryder mig ikke om at have dem alene hjemme, da jeg bekymre mig for, hvad det ville udvikle sig til, hvis jeg ikke skred ind.

… Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Hvis det i bund og grund handler om, at de er forskellige, har vi talt om, at det at få en kat, der kan opfylde Iuppans behov for en puttekammerat og for vild brydeleg (og dermed aflæste Ebony) kunne være løsningen.
Hvis Iuppan ikke gik til Ebony og prøvede at påtvinge sig “putning”, ville det fjerne en del konflikter. Ligeså hvis hun havde en kat, der nød hendes brydekampe. Men hvad hvis en tredje kat bare ville “belaste” Ebony yderligere (vi frygter selvfølgelig, om der pludselig ville være to katte “efter” hende i stedet for en …)?

… og, igen, måske handler det om noget helt andet?

Jeg håber I kan komme med nogen input, jeg har virkelig brug for nogen “friske” (og erfarne) øjne på sagen.

Tak fordi I læste med så langt! :slight_smile:

Det lyder ikke som leg, langt mere som magtkampe.

Klikkertræner du stadig?
Har du overvejet Zylkene og Feliway igen? Tænker du er stoppet med det?

Når man ikke kender dine katte og ikke har set deres ‘slåskampe’ kan det være død-svært at råde dig. Jeg tør ikke råde dig til at anskaffe dig kat nummer 3 til Luppan, og som skal afhjælpe Ebony - Det kan sagtens være at det ‘kan’ være den rigtige løsning, men det kan osse i uheldigste fald ende op i de oplevelser jeg selv har haft, og som endte så trist med at jeg måtte omplacere mine to ungkatte, som jeg beholdte fra Gaia kuldet. Det startede med at Birdie - Den ene af mine ungkatte begyndte at angribe min ældste kastrat på samme måde som du beskriver her. Det endte op med at den anden af mine ungkatte ( Lucky ) adopterede den dårlige vane Birdie havde med at angribe Pretty. Jeg havde jo håbet at de to yngste kunne få afløb for deres skarnsstreger med hinanden, så de kunne lade de gamle være - Men desværre stod jeg dengang med to ungkatte som i den grad terroriserede de gamle i en grad hvor jeg ikke synes det var forsvarligt længere, og derfor måtte jeg vælge at finde nye og gode hjem til de to yngste, hvilke heldigvis lykkedes …Med det i tankerne tør jeg simpelthen ikke råde dig til at øge bestanden, jeg håber der kommer andre på banen som kan gøre mine dårlige erfaringer til skamme.

[QUOTE=Vivi_Fletcher;979011]Det lyder ikke som leg, langt mere som magtkampe.

Klikkertræner du stadig?
Har du overvejet Zylkene og Feliway igen? Tænker du er stoppet med det?[/QUOTE]

Ja, jeg stoppede med både Zylkene og Feliway igen. Jeg ved ikke hvor meget jeg syntes Feliway virkede til at - ja - virke, men det er helt sikkert et forsøg værd, at bestille hjem af begge dele igen.
Jeg klikkertræner stadig Ebony, om end ikke helt så ofte (oprindeligt trænede jeg hver eller hveranden dag, nu er det i højere grad end ugentlig fornøjelse).
Jeg kan altid prøve at skrue op for frekvensen igen.

…Men jeg har også overvejet, om det måske egentlig er Iuppan der er usikker, og også kunne have gavn af klikkertræning? Jeg synes at have læst at den angribende kat, ofte er den, der er usikker?
Desværre gider Iuppan ikke klikkertræning. Hun fanger ikke sammenhængen mellem klik og godbid, da hun har alt for travlt med at ville lege, til at ville stoppe op for at spise godbidder… Men jeg træner til gengæld meget apport med hende, hvilket vel burde give hende samme følelse af selvsikkerhed.

  • Derudover tænker jeg også at det er underligt med magtkampe nu, da der ikke (for mig at se) er nogen tvivl om at Iuppan “bestemmer” allerede? Men der kan sagtens være noget jeg ikke ser…

Jeg kan faktisk godt huske at have læst om dit dilemma herinde. Det må have været en forfærdelig situation at stå i … en situation vi for alt i verden ikke ønsker at havne i.
Tak for at dele din erfaring!

Jeg har også overvejet at få en adfærdsrådgiver ud, da det selvfølgelig er nemmere at vejlede, når man har syn for sagen … men det kan være svært at sørge for, at de får syn for sagen, for selvom det sker jævnligt er det langt fra “hele tiden”.
Jeg har også overvejet at optage det, men jeg er samtidigt nervøs for, at det skulle udvikle sig - og hvad det så udvikler sig til - mens jeg finder kameraet frem.
Jeg har ikke lyst til at “risikere” noget.

Jeg tror det er svært at dømme hvad der skal til for det lyder halvt som leg, og halvt som magtkampe.

Hvis det er leg kan jeg kun anbefale at få en kat mere.

Jeg fik i sommer en længerevarende drøm om en siamkilling opfyldt. Jeg fik ham ind til to lidt ældre katte, og alt gik fint. Lige ind til mr. siambaby følte sig hjemme - så var hans legebehov lige i overkanten af hvad de to gamle synes var ok, og det endte ud i hvæs og de gamle to flugten op i højden hvor der er hylder som babyen ikke kunne komme op på.
Her var løsningen en killing af samme race. Helt utraditionelt har jeg valgt en hunkat, da det var det jeg faldt for. Jeg bad opdrætter om en vild hunkilling som kammerat til en meget aktiv hankilling- og hvad jeg har fået er en lille djævel i prinsesseklæder. Hun er et lille monster når det kommer op i hende, og hun tror ikke på at grænser er til for at blive sat for hende. Men hun er nu også sød for alle pengene - mere sød og kærlig lille misling findes ikke.
Og det bedste af det hele er at det løste alle problemer herhjemme. De to små hærger sammen og driver alle til vanvid, og når de gamle ikke har lyst til at deltage bliver det fuld ud respekteret. Og det er skøn når der er så meget harmoni i hjemmet at de alle ligger i bunke på sengen når jeg kommer hjem hver dag.

Ora er helt klart det bedste og dyreste stykke legetøj jeg nogensinde har købt og jeg fortryder ikke et sekund (ok - måske lige det sekund der blev leget fræs mens jeg prøvede og sove og jeg endte ud med et sæbeøje :tihi: ) Men ellers er hun den bedste investering for min flok og det har bragt en super god harmoni mellem de to yngste og de to gamle, der virkeligt har maksimal glæde af hinanden fordi de gamle kan få lov at sige fra og ikke blive chikaneret af en hyper killing.

Nu gjorde du det lidt mere effektivt end mig (jeg kørte trods alt kun til Sydsjælland ;)), men det var af samme årsag, jeg i sin tid anskaffede Sander, som jeg også altid har betegnet som det dyreste stykke legetøj, jeg har købt :slight_smile:

[QUOTE=MissPil;979025]…Men jeg har også overvejet, om det måske egentlig er Iuppan der er usikker, og også kunne have gavn af klikkertræning? Jeg synes at have læst at den angribende kat, ofte er den, der er usikker?
Desværre gider Iuppan ikke klikkertræning. Hun fanger ikke sammenhængen mellem klik og godbid, da hun har alt for travlt med at ville lege, til at ville stoppe op for at spise godbidder… Men jeg træner til gengæld meget apport med hende, hvilket vel burde give hende samme følelse af selvsikkerhed.[/QUOTE]

Det kunne sagtens lyde, som om Iuppan kunne have lige så meget glæde af klikkertræningen. Måske kunne du endda træne dem op til at træne sammen - eller i hvert fald på samme tid. Det ville en adfærdsrådgiver som Ayoe i hvert fald kunne hjælpe dig med. Desuden tænker jeg, at en adfærdsrådgiver vil kunne iaggttage kattene og deres måde at interagere på og kunne udlede noget af det, selv om de ikke lige slås.

Mht. at træne Iuppan - det behøver ikke at være godbidder, der er belønningen. Det kan også være nus - eller i Iuppans tilfælde leg. Det gælder bare om at finde ud af lige præcis, hvad hun er villig til at arbejde for. Hvis hun gør det rigtigt, så klik og kast en bold til hende, som hun skal apportere. Eller hvad I nu plejer at gøre.

Jeg håber, du finder ud af noget, der kan hjælpe, hvad enten det er adfærdsrådgiver, klikkertræning eller noget helt tredje :slight_smile:

Det kan godt være den angribende kat, der er den usikre - det kan også være modsat.
Det skal man se dem for at kunne vurdere.
Jeg kan som regel se det på mine egne katte, men om jeg kan på andres ved jeg ikke.

Synes måske det ville være en god idé at få en udefrakommende specialist til a t vurdere situationen :slight_smile:

Ja, du ved jo alt om de problemer jeg har haft herhjemme med Bastian og Frederik. Noget af det du beskriver lyder meget i stil med det jeg så herhjemme.

Mht. kliktræningen så kan du sagtens træne dem sammen og det behøver ikke være godbider der er belønningen. Belønningen skal bare være noget som katten vil arbejde for.

For at vænne tilbage til din situation så synes jeg det lyder lidt kompliceret, og hælder egentlig mest til at du skal have fat i en adfærdsspecialist som kan komme ud og se kattene i deres vante miljø. Evt. kombineret af video-optagelser fra når det går galt mellem dem… evt. med kæresten på sidelinjen så han kan bryde ind.

Det der med kattes indbyrdes samspil… der er så mange små adfærds signaler som vi ikke ser hvis ikke vi ved hvad vi skal kigge efter. Det oplevede jeg i stor stil med mine, jeg så overhovedet ikke det Ayoe hun så. Ayoe havde også fået en forhistorie på mail og havde dannet sig en mening ud fra det, som slet ikke kom til at holde stik da hun så kom ud og så kattene i fri dressur på hjemmebane. Derfor kan det også være lidt svært at råde dig til hvad du skal gøre. Men jeg er næsten overbevist om at klikkertræning på den ene eller anden led er vejen frem, men det vil fx.vis Ayoe også kunne lave til det, et program som er fuldstændig målrettet de ting der skal ændres/oprettes på

Jeg lytter lige med her, og halvvejs hijacker tråden, for jeg har næsten samme problem herhjemme, med Ib og Phumba. Den lille dumme brunkage kan nemlig ikke begribe at ikke alle synes han er uimodståelig og gerne vil lege med ham :dokdok: og han har fundet ud af at det er VÆLDIG sjovt at jage med Majestæten - Og det gider hun ABSOLUT ikke Hun både hvæser og knurrer af ham - og somme tider også af de andre, bare for en sikerheds skyld, selvom de pænt respekterer hende (med Ozzy som sjælden undtagelse, men med ham er jeg ikke i tvivl om at det er fordi han til daglig er nederst i “hierakiet” og derfor indimellem skal afreagere på alderspræsidenten… han fatter dog - modsat Ib, meget hurtigt at han ikke er velset). Så jeg står også i en situation hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre… Vi har indimellem måtte lukke Ib ude på badeværelset som en slags Time Out - men da det er der bakkerne står er det jo begrænset hvor længe han kan være derude hvis de andre skal kunne komme på bakke…

I mit tilfælde er det jo ikke fordi han ikke har andre at lege med, han tager gevaldige “for sjov” brydekampe med Stevie… men han kan ikke klare Stevie, som er større og stærkere end ham selv, så det er lidt som om han så vælger en han ved (tror) han kan tryne…

Det skal dog siges at de pænt kan stå og spise side om side uden nogen problemer, så det er ikke sådan at de slet ikke kan tåle synet af hinanden. Så længe Ib"opfører sig pænt" er der ikke problemer.

Hvor længe er katte “teenagere”?

Først og fremmest tak for alle jeres svar!

Mange af jer anbefaler at få en adfærdsspecialist ud, og det har vi besluttet at få gjort straks det kan lade sig gøre. :slight_smile:
Når jeg har fået aftalt et besøg af Ayoe og hørt hendes vurdering, skal jeg nok komme med en opdatering herinde.
Vi har selv haft overvejet en adfærdsspecialist, men nogen gange skal der et udefrakommende perspektiv til, før man endelig får taget beslutningen om, at nu skal det være.

Rigtig god ide! Har nu lavet en aftale med kæresten om, at når de ryger i totterne på hinanden løber jeg straks efter kamera og han står klar til at gribe ind, hvis der bliver behov for det. :slight_smile:

Skøn historie Panthera! Det ville også være ønske-scenariet, at løsningen er så lige til som at skaffe Iuppan en bryde-buddy. Det kan Ayoe nok hjælpe mig til at vurdere.

Præcis det samme gør sig gældende her … alt kører på skinner indtil Iuppan overfalder Ebony.

Du skal være velkommen til at “hijacke” alt det du vil, måske jeg også kan lære noget af jeres situation. :slight_smile: Og jeg skal nok dele ud af Ayoes guldkorn, når jeg når til det.

Lyder godt, håber hun kan hjælpe dig. Kender hende godt nok til at vide hun i hvert fald vil gøre hvad hun kan for at afhjælpe problemet

Jeg beklager, at det har taget mig så længe at komme med en opdatering … jeg er i fuld sving med at tage arabisk propædeutik på mit studie og det efterlader alt, alt for lidt tid til afslappende stunder på Kattegale - øv!

Vi fik besøg af Ayoe kort efter jeg oprettede min tråd.
Inden hun kom havde jeg fanget et par videoer og Ayoe var rimelig sikker i mælet: Iuppan kedede/keder sig og har fundet ud af, at en sikker måde at skabe sjov i gaden på er at gå efter Ebony. Udover at hun som ung kat med krudt i rumpen keder sig, har hun også en anden legestil end Ebony, der sådan set gerne vil lege med, så længe det foregår som fangeleg … men når det går over i brydekamp står hun af med hvæs og brummen, hvad Iuppan ikke altid forstår at accepterer (igen fordi at hun har fundet ud af at det er sjovt - der sker noget!).
Ayoe mente heldigvis ikke at Ebony virkede kuet. Hun havde sådan set en god selvtillid, men sagde bare fra, når det gik over i en form for kontakt, hun ikke ville have med Iuppan … problemet er så bare, at Iuppan har svært ved at accepterer, når hun siger fra.

Vi blev anbefalet at træde til på et par forskellige fronter.
Helt konkret i forhold til slåskampene:

  1. Hvis Iuppan “bakker” når Ebony hvæser eller brummer skal vi belønne hende, samt belønne Ebony for at sige fra, så Ebony bliver forstærket i at det betaler sig at sige fra og Iuppan bliver forstærket i, at det belønner sig at accepterer Ebonys signaler om at nok er nok.
  2. Hvis Iuppan ikke bakker væk, skal vi give hende timeouts af ca. 5 minutter og lukke hende af for sig selv … en form for brug af “straf”.

Derudover skulle vi sætte endnu hårdere ind for at holde Iuppan aktiveret og beskæftiget…

  1. Mere leg!
  2. Foderaktivering!

I forhold til Ebony og for at styrke hendes selvtillid har jeg skruet op for frekvensen af klikkertræning, så vi nu klikker sammen hver dag i en god rum tid og har nogen legestunder, hvor det bare er os to.

Siden Ayoe har været på besøg er antallet af konfrontationer faldet kraftigt. :slight_smile:

Både min kæreste og jeg fik rigtig meget ud af hendes besøg og jeg kan på det varmeste anbefale hende til andre der oplever katte-problemer på hjemmefronten.

Indtil videre fortsætter vi året ud med masser af leg og klikkertræning … og så tror jeg vi tager en snak med Ayoe i det nye år om, hvorvidt Iuppan ville få mere ud af tilværelsen, hvis hun havde en kammerat, der var lidt mere vild med at putte, vaske, bryde og bare generelt være en lømmel. :slight_smile:

Hvor er det dejligt at høre at andre også synes at Ayoe er ligeså sej som jeg :wink:

Men det fedeste er nu alligevel at I allerede har set en effekt :wink: