Når man kan se, de har lavet ulykker

Kender I det?

Man kommer hjem fra arbejde og bliver mødt af en særdeles kærlig og kælen flok, der gør sig til og gnider op ad benet, slikker fingre, siger miau og i det hele taget er små englebasser…

Når mine gør det, så VED jeg de har lavet bandit-streger. I dag blev vi modtaget af sådan en flok, og jeg sagde det straks højt, hvorefter min mand sagde: “Jeg leder efter fuglen…”

Og viola - et stk. gennemgnasket skovspurv under den ene spisebordsstol!

Afslører jeres banditter også sig selv på den måde???

Mine gør ikke, men de kommer nu alligevel alle ud til døren når de hører bilen :slight_smile:
Men mine forældres hund, var over alle bjerge når den havde lavet ulykker.
Hvis hun ikke havde lavet noget kom hun logrende en i møde i døren, men var der ulykker lå hun i en stol og så MEGER flov ud.!

Mine gør bestemt ikke - Tværtimod, så mener de at de har ret til at lave ulykker, og er bestemt ikke brødbetynget :slight_smile:

Nej mine gør heller ikke.
De mener bestemt også at det er deres gode ret at lave ulykker.:høhø:

I dag da jeg kan fra job havde de revet en potteskjuler ned som hang i loftet med den flotteste blomst i, det er den ikke mere.
Potten var knaldet og jord og potteskår og plante lå overalt i huset.
Og de må virkelig have hængt godt og grundigt i den for krogensom blomsten hang i var revet ud af loftet, bøller er de …

Og sådan er det så spændende hver dag at komme hjem og se hvad de nu har lavet til mig:tihi:
Hilsen Lisbeth

Hi-hi, tror heller ikke mine er brødbetyngede - men de afslører bare sig selv lige med det samme!! De er nemlig normalt ikke så artige!

Hvis der sidder en maine coon og fløjter :fløjte:- så skal man være på vagt!