Mit G-kuld er 11 uger på tirsdag, men faktisk fra sidste uge af, har mormis bare givet dem en fodpedal når de ville patte.
De vil enormt gerne men hun gider ikke mere.
Hun leger meget med det, men amning NUL det er slut.
Det er hendes først kuld, men mine andre hunkatte har altid ladet dem amme til de flyttede faktisk.
Er det tidligt eller hvordan er jeres ?
Jeg hørte lige om et hvor mormis sagde fra ved 5-6 ugers alderen.
Og erfaring fra huskatte; et efterårskuld sagde mormis nej v. 6 ugers alderen, de plejede ellers at få lov til 10-14 ugers alderen om sommeren.
Jeg har indtryk af at det er en ret normal alder hun siger “glem det” til dem i 
Nej, det er absolut normalt
Jeg vil sige normalen er 8-16 uger … og så er der dem som mine oftest er, der lader dem patte i evigheder 
Vores kuld er 13 uger - og både unger og Missebarn æælsker en hyggestund sammen.
Ungerne både smasker og spinder meget højlydt
Jeg ville ønske de ville stoppe, Missebarnet er suget flad.
[quote=PiaR;419034]Vores kuld er 13 uger - og både unger og Missebarn æælsker en hyggestund sammen.
Ungerne både smasker og spinder meget højlydt
Jeg ville ønske de ville stoppe, Missebarnet er suget flad.[/quote]
GRIN ja Ginny ligner nu heller ikke lige sig selv mere, hun er osse suget helt flad
mine har ikke fået noget ved deres mor i 3 uger…de er 9 uger nu…men hun leger og deler lussinger ud…så hun er stadig med i pasningen…men al mad får de af menneskemor
Det er jo nok som i alle de andre dyreverdenen…nogle er mere omklamrende mødre end andre. Nogle kattemødre begynder at afvise deres brøn ved 6-8 ugers alderen…min Nana-mus har aldrig afvist et af hendes…hmmmm 21 børn…og nu er hun godt 10 år og hendes ældste søn 8 et halvt
Ouna ammede forøvrigt sine børn til de var i hvert tilfælde 7 uger…før da havde de INTET andet fået end babs…end ikke kyller
Vore dyr er forskellige og fred være med det
Jeg har haft killinger der blev afvist fra ca. 8. uge op til en der fik lov et år gammel:høhø: Og en der pattede på sig selv samtidig med hun ammede , sært syn:)
Marina
11 uger er helt normalt og meget passende
De fleste af mine har dog ladet killingerne die indtil de flyttede hjemmefra eller selv holdt op - nitten er så, når killingen aldrig flytter! Fx får Bassen (på 6,5 kg) stadig hyggetår hos mor Mary (2,5 kg), og Baby dier gerne med - når Bassen dier og ælter på Mary, så flytter han gerne rundt på hende, hun er jo et lille nips i forhold til ham 
Prøv lige for en sikkerheds skyld at undersøge hendes patter, om der er sår på, eller om de er hævede og knudrede.
Syns 11 ukers alder er helt ok.Det er jo en del av oppdragelsen og løsrivelsen fra mor
Hagia var veldig striks på det,en dag var det helt stopp. Hun er jo veldig glad i barna sine for det,eller nå kun den siste,som ikke skal flytte.
Hadde Fashion levd i dag,hun var en helt annen type. Hun lignet sin mamma og der var det fritt frem i melkebaren,uansett om man var liten eller stor.
Det samme med en balineser jeg hadde,hun hadde også åpen melkebar helt til kattungene var flyttet hjemmefra. Og noen ble jo hjemme også til dem var nesten 5 mnd.
Alle har vært helt supre mødre,men dem har hatt ulike oppdragelsesmetoder.
Den enneste hunnkatten jeg alldeles ikke syntes var noen god mamma,det var hunnkatten til mitt A og B kull.
Så fort dem kunne spise fast føde,ja da ville ikke hun være mamma mer,så da fikk hennes halvbror og kastrat overta oppdragelsen. Takk og lov for deres snille onkel.
Hendes patter er helt tomme og jeg tror ikke der er mere mælk.
Så er det jo nok derfor hun ikke gider have dem til at patte mere.
Nå men tak for jeres svar.
Sjovt at der er så stor forskel.
Det er helt normalt at hunkattene begrænser amningen. Men er du sikker på at hun gør det alle døgnets 24 timer? Vi står jo trods alt ikke og stirrer på dem hele tiden.
Mine lader killingerne die til de er aaaalt for gamle, men det forhindre dem bestemt ikke i at hav en mening om hvornår det er tid at få en tår.