Puha en forskrækkelse. Hvor er det godt at Obelix er ok, så håber jeg også snart at du er ovenpå Regitze.
Dårlig samvittighed på den måde kan være helt forfærdeligt, men bare det er over hvad der kunne være sket, og ikke hvad der rent faktisk skete.
Regitze, det sker for os alle og det er jo ikke noget vi gør for at skade kattene, det sker bare. Da vi havde lejligheden i Gstaad synes jeg det kunne være hyggeligt med et fad med sand i og masser af fyrfadslys, det synes Victoria også at det var og stillede sig hen over dem. Heldigvis sad jeg lige ved siden af og fik hende væk, men hvad hvis jeg havde været i køkkenet eller på toilettet? Nå med hun fik kun lige lidt svedne hår på maven og fyrfadslysene blev fjernet.
Her i sommerhuset har Nunuu den ide at han lægger sig foran fordøren som går indad. Når vi har været ude og skal ind kan vi altså heller ikke se om han ligger der, men hver eneste gang føler vi at vi har forulempet katten når vi knalder døren op i ham. Vi har nu lært at den skal åbnes blidt selvom han ikke har lært at man ikke bør ligge lige der. Spørgsmålet er egentlig, hvem opdrager hvem…
[QUOTE=Gucci;911410]Puha en forskrækkelse. Hvor er det godt at Obelix er ok, så håber jeg også snart at du er ovenpå Regitze.
Dårlig samvittighed på den måde kan være helt forfærdeligt, men bare det er over hvad der kunne være sket, og ikke hvad der rent faktisk skete.[/QUOTE]
det er selvfølgelig primært over hvad er sket - for jeg ved han må have slået sig ret voldsomt… selv om han heldigvis (sådan da) ikke mærker det som andre katte
men det er mest det at jeg synes jeg har svigtet mit ansvar … jeg har dyrene fordi jeg har valgt dem og det er mit (fuldtids)job at passe på dem og mit fulde ansvar at sørge for at det eneste de er utilfredse med er en forsinket dåseåbning…
og ikke alene knalder jeg døren i hovedet på ham - jeg gør det mens han sidder totalt udsat hvorved han ikke alene får døren i hovedet men også falder 2,2 meter ned… desuagtet at det selvfølgelig bare var et uheld og jeg godt ved det… så er der hele tiden den der “du er ikke opmærksom - hvad kan katten risikere når du ikke gør det bedre end det???”
og jeg tænker hele tiden - når jeg kan misse noget så fundamentalt som at katten kom i klemme - hvad kan jeg så ellers misse…
og det giver mig RIGTIG dårlig samvittighed - for selv om jeg godt ved at jeg ikke kan se og forudse alt 100% - så synes jeg jo alligevel at jeg burde kunne når jeg nu ER deres mor…
Ingen kan være 100% opmærksomme hele tiden, og det var et uheld - godt der ikke skete mere 
Kram til dig og Obelix!
Sikke en forskrækkelse! Man får det altid dårligt, selvom det ikke var med vilje, men det vigtigste er jo at Obelix har det fint
Men den der “hvad nu hvis”-følelse er altid slem!
Åh ja! Jeg kender det og man gør jo ikke den slags med vilje, men for pokker man blir trist!
Da Fie var HØJGRAVID med første kuld, smækkede jeg en dør over hendes mave!
Jeg tudede simpelthen - katten var helt upåvirket naturligvis… De bærer jo deres drægtighed med stil… Men for pokker da!
[QUOTE=Battlestar;911402]
(…) jeg trøster mig selv ved at indulge lidt i INOMC syndromet… det er en meget tidskrævende sygdom .(…) [/QUOTE]
Hvad står INOMC for?
I Need One More Cat
Nøj, det var en gyser at læse!
Godt at han slap uskadt!
Og 
til dig!
Har heldigvis ikke været ude for noget lige så slemt. Men bare jeg træder på
en hale, er jeg jo sikker på at de er døden nær. :S
Nus Obelix lidt for mig.
Tak!
Update:
Jeg takker de højere magter for at jeg slap med skrækken… og jeg håber snart jeg kan se på ham uden at tænke at jeg kunne have været skyld i at han kom til skade…
så Obelix har det betragtelig bedre end hans mor… han er blevet delvist spynx fra alle de krammekæl han har fået + dem fra jer :høhø:
han fejler absolut intet foruden høj intelligens og beregnende tankegang…
da han kom med den hørmer jeg fik af Vivi da hun hentede t-shirtsne til Brita og lagde den lige under min næse mens jeg sov - så vidste jeg godt hvad klokken havde slået… han har fundet ud af at jeg har dårlig samvittighed - og han udnytter det på det skammeligste!!
og alligevel er han mors lille bebs… min dejlige lille lixer-mis
Søde Gitze, sikke noget men lad nu være med at bebrejde dig selv! Er fuldstændig enig med ovenstående kor, du kan tage alle de forholdsregler du vil og alligevel risikerer man at der sker som beskrevet.
Prøv nu at vende den om, hvis det var en af os andre der havde skrevet en tilsvarende historie, så synes jeg efterhånden jeg kender dig godt nok genner det her forum til at være sikker på at du også ville have skrevet til os andre at “vi jo ikke gjorde det med vilje osv”, fuldstændig som vi gør til dig. Så lad nu tvivlen komme dig selv og din sorte samvittighed til gode