Ja så tager jeg lige hul på et enkelt af mine utallige spørgsmål. Er jo ny herinde, så må nok bare kaste mig ud i det, og starte et sted. Har søgt på emnet herinde, men fik ikke rigtig nogle hits. Håber også at spørgsmålet er placeret i korrekt kategori.
Har investeret i flere forskellige slags vådfoder/dåsemad til vores lille madspecialist Bina som mener, at tørfodret er guds gave til lige netop hende.
At hendes nye “madslave” så har læst sig grøn i hovedet, om hvor vigtigt det er med væske, og gerne ser at hendes foderindtag ændres lidt, og at hun bliver glad for disse lækre sager, og “madslaven” måske ikke behøver bekymre sig så meget om urinvejslidelser og andre ubehagligheder, er hun bedøvende ligeglad med.
Mit spørgsmål er, kan man fryse dåsefoder ned, og genanvende det?
Jeg har så gjort det i isterning bakker med henblik på, at tage en enkelt terning ud i ny og næ, og se om “damen” har skiftet mening. Men vil lige høre herinde om der er nogen der har erfaring med nedfrysning af dåsefoder til kattene. Det er frosset ned samme dag som det er åbnet.
Jeg er bestemt ikke nærig, men meget imod, at smide en hel dåse mad ud, når damen har fornægtet bare en enkelt teskefuld. Det er det lækreste kød i alle former, og ville næsten ønske, at der gik en trængende og sulten mis rundt herude, som ville sætte pris på et godt måltid mad.
Overvejer faktisk bare, at sende de resterende dåser til Mega, for tror ikke at hendes misser er kræsne. Men ville jo gerne på sigt have vores egen lille mis omvendt til, at indtage lidt vådt engang imellem, og ja gerne flere gange om dagen, dog uden det madspild det indtil videre har medført, og indtil jeg forhåbentlig finder et produkt som “damen” kan acceptere og vil sætte pris på.
Mvh
Yvonne