Nej - det navn bruger vi ikke mere

Ansporet af en anden tråd, tillader jeg mig at indsætte et emne, jeg i sin tid postede på et andet forum…

[I]Åndssvag overskrift, men jeg kunne ikke finde på andet

Sidste år mistede vi jo en god del af Banden herhjemme - og gennem årene har der været andre Bandemedlemmer, som har forladt os…
Vi har, ligesom de fleste andre, en vane med at vores dyr foruden deres navn også har kælenavn(e).
Idag kom Ting så styrtende og ville nusse… og mens jeg sidder og småsnakker med hende, er der en ting, som slår mig: Jeg har aldrig nogensinde kaldt hende for Lillepigen! Trods altså at hun er en lille pige og altid vil være den mindste herhjemme…

Og så kom jeg til at tænke nærmere…
Lillepigen - jamen det var jo Namacoola!
Mullemissen - Saga
Smukke Dreng - Tamlin
Puspige - Tia/Kludetæppet
Brumkat - Ranje
Vuffi - Sif (hund)
(Mini) Rod - Gimle (miniaturehund)

Ingen af disse kælenavne bruges om nogen af vores Bandemedlemmer idag… ikke et eneste! Trods at det jo er helt almindelige kælenavne, som de fleste af os ville bruge om vores katte/hunde…
Måske fordi navnene i min bevidsthed er unikke - de var jo givet til unikke katte. Måske fordi det stadig gør lidt ondt i hjertet at høre dem udtalt… og måske fordi ingen andre katte kan erstatte dem, der var?

Tænkte lidt videre…
Og nej… jeg vil heller aldrig mere få en:
Gamle Jas/Striber - Aske
Lille Dreng - Tjalfe
B’Aby - Ting
Skygge/Lusepuster - Leo
Lillevuf - Dise
Bandana/Flænseren - Nanna (hund)

Er jeg helt alene? eller har I andre det på samme måde?[/I]

-brist Hej Ann -brist

Jeg forstår dig så godt…
Men vi har haft 2 x Elvis hos os.

Det føltes ikke forkert.
Og vi har ikke sammenlignet kattene.
Jeg er Elvis-fan - så det har været naturligt for mig,
at der altid skulle være en kat i mit hus, som hed Elvis.

Mange gode tanker -wehuu
Mona

Jeg har det FULDSTÆNDIGT som du Ann…har et dyr haft et navn endsige et kælenavn eller fjollenavn er der ingen der får det nogensinde. Ikke at det er bevidst dèt jeg gør eller rettere sagt ikke gør, jeg kunne bare aldrig komme op igen.
At andre eksempelvis kalder deres dyr det, det forrige hed, kan jeg leve med, men ALDRIG nogle af mine dyr.
Havde engang en nabo…deres Grand’er hed altid King…det er var en underlig oplevelse…det ene år var King sort med hvidt, nogle år senere var den brun og vist nok tigerstriber (eller hvad det hedder når man er afden race)…og et år var den næsten hvid. Men King hed de alle-uha

Vores gamle Sophie blev kaldt Fjuffe. Det tror jeg altså også er en ener.

Nej, ingen af mine kommer nogensinde til at hedde det samme som en af de andre kræ der har sat potespor i hjertet. De får et navn som passer til deres unikke person.

marina

Jeg har det fuldstændigt som dig Ann … Jeg kunne aldrig drømme om bruge det samme kælenavn … Mors lille Putter/ øffe , som jeg mistede for 3 uger det navn er begravet sammen med ham -brist… ligesom alle de andre misser som jeg har haft igennem alle mine 45 år hvor jeg har haft katte … Hver kat har jo været helt unik og det er deres kælenavn også -love

Jeg har det lige sådan, så du er ikke alene Ann.

Jeg har det på samme måde.
Hver kat har været helt unik, og deres navne er kun deres - også, når de ikke er her mere.

Hvis jeg ville give en anden kat et af deres navne, ville jeg se den første kat for mig, hver gang jeg kaldte, og det fortjener nr. 2 kat jo heller ikke.

Freja blev kaldt for Bobbine Dylan (pga hendes store melankoli) - det kan ingen andre hedde:-)

Leonardo hede Filosoffen - og det navn er hans. Tigerdyret også.

Happy hed de samme ting som Tara, men de er jo også to alen af et stykke:-) Happy levede kun halvanden måned hos mig, så det er nok forklaringen.

Knus

Sådan har vi det også her hjemme…

Vores første kat hed Monty og han blev konsekvent kaldet for Monty-mus og det ville jeg ikke kunne bruge igen.
Hvis en af os kommer til at sige “kom her mus” til Bamse så synes vi bare det er underligt og vi tænker straks på Monty!!

Nej, jeg ville have det mærkeligt med at kalde en af mine misser det samme som en tidligere hed :slight_smile:

Det jeg synes er lidt “sjovt” er at det faktisk er kælenavnene, som ikke genbruges…
Jeg ville heller ikke kunne navngive en ny kat, med en forhenværende kats navn… men hvorfor dog ikke genbruge et kælenavn som fx Puspige?
Det er jo trods alt kun få af vores katte som ligefrem adlyder deres kælenavn - med mindre det da bliver sagt med mad-stemme :slight_smile:
(Aske er undtagelsen her i hytten - han ved præcis hvem Striber er!!! De andre er ligeglade med deres kælenavn, bare man bliver ved med at tale med venlig stemme og nusse )
At kalde Ting for Lillepige ville også have ligget lige for… hun var godt nok en lille pige, da hun flyttede ind, og Namacoola var blevet aflivet ca ½ år tidligere, og havde faktisk ikke boet hos os i ca 1 år! I stedet blev det til Lille Ting og det er så bare blevet hængende som daglignavn…

jeg ville sagtens kunne give samme navn til en kat… for en dag så får jeg måske (om uendelig mange år) en ny Ramses eller en ny Sethi…

men ingen af dem bliver mors bøf, eller knappenålshovedet eller krammebamsen - kælenavnene er deres - og KUN deres…

Min sorte Perser Kat Oliver kaldte vi altid Trampedach. Ingen kat vil nogensinde blive kaldt det igen.

Oliver aka Trampedach var og er en ener.

Hov Tip blir kaldt for Tingen og Ting haha Sorry men han er altså en mærkelig lille ting:-)