Nervøs blære...eller?

Er der mon nogen der har prøvet noget lignende med en hankat???..

Lidt forhistorie:
Tilløber for ca. 4 år siden - kastreret mv, “mæ det vons” hos dyrlæge…

Ultrakort beskrivelse:
I 2007 til dyrlæge p.g.a. urinsten samt blærebetændelse - efter flere forsøg på at finde antiobiotika der hjalp lykkedes det at få styr på det…det varede også næsten 1 år - forløbet gentog sig 2 gange. I løbet af den tid kom han på specialkost mod urinsten - fik ham røngtenfotograferet, blodprøver (negativ Fip, FelV) og adskillelige urinprøver.

I 2008 alt OK - men så i starten af 2009 kunne jeg begynde at ane at noget ikke var OK - første tanke: urinsten, blærebetændelse…

Denne gang tog jeg til en anden dyrlæge, for at få et par friske øjne på sagen: Hm, urinprøve - viste ingen sten, dog hvide blodlegemer (infektion…var det vist tegn på)…nå, der blev aftalt helt steril urinprøve under narkose…og ingenting - blodprøve: ingenting (endda med udvidet laboratorietest). Ingen bakterier og ingen virus kan findes. Nyrer fungerer som de skal.

Dyrlægen hælder til nervøs blære, men siger også, at han er svær at aflæse signaler/symptomer på. Så lige nu har han fået 3. indsprøjtning med bredspektret antibiotika med 10-dages mellemrum…hmmm, jeg har bare sådan en mærkelig fornemmelse af at det er noget galt med ham…er der nogen idéer derude ??:?

Tak fordi I læste med så langt…

hvad er symptomerne på hjemmefronten ?? hvordan er hans adfærd?

og har du i øvrigt ændret noget som helst i hans rutiner?? nyt grus, ny bakke, nyt foder, ny parfume?? anything ??

Hm, tja, symptomer - da vi kom til dyrlægen havde han små “rystelser” lidt krampeagtige, ikke voldsomme - derfor tanken om urinsten/blærebetændelse. Dyrlægen sagde også, at sådan skulle han bestemt ikke have det - så afsted ASAP og diverse undersøgelser, som endte med at han fik de indsprøjtninger som heldigivs hjælper. Men det er jo ingen varig løsning.

Han er udekat med hud og pels…kommer dog gerne hjem flere gange dagligt for at kæle og spise - og oftere nu han har det bedre. Han er roligere nu - dog “gnasker” han mere end jeg umiddelbart vil synes er normalt, lidt ligesom en kat gør når den f.eks. har 30-40 lopper - der er dogen ingen synlige utøjstegn…dyrlægen mener det kan være nerver.

Specialfoderet fra RC i 2008 blev trappet ud og i dag får de et mix af Sannabella og Animonda. Har gransket hjernecellerne og kan ikke lige komme i tanker om nogen ændringer. Jeg har også diskuteret allergier med dyrlægen, men de synes ikke at symptomerne passer på det…

min første tanke er stress…

har du prøvet Feliway i kontakterne der hvor han primært opholder sig når han er hjemme ?

Ja, kender Feliway…meeen det er godt nok svært når han næsten aldrig er hjemme…jeg har både dispenser og spray - sprayen påvirker ham overhovedet ikke…men intet skal være uforsøgt, så det skal jeg da prøve…

Har du prøvet at have en kat med sådan nogen signaler?..

(:høhø: - kunne lige se vores have og skovskråning for mig med diverse kabler til feliway-dispensere…)

ja min gamle huskat Knisper havde det en overgang… men det skyldtes at hun blev chikaneret af naboens meget territoriale kat… den jagtede hende helt ind i stuen… hun fik stress for pludselig kunne hun ikke komme uden for uden at ryge i slagsmål…

Stressede katte kan godt få urinvejsproblemer - det er ikke altid man kan se katten er stresset!

Jeg ville fluks fjerne Sanabelle - har læst om alt for mange katte på det foder, også det der skulle forebygge, der har problemer. Jeg fodrer ikke med det - så det er “kun” hvad jeg har hørt/læst. Animonda ville jeg nok heller ikke give.

Køb dit foder her - så er det til at betale:

[quote=Battlestar;232846]hvad er symptomerne på hjemmefronten ?? hvordan er hans adfærd?

og har du i øvrigt ændret noget som helst i hans rutiner?? nyt grus, ny bakke, nyt foder, ny parfume?? anything ??[/quote]

Lige et pip: Årsagen til urenlighed er svær at finde uden at se kat og ejer sammen - det skrevne ord er fattigt sammenlignet med direkte observationer. Ejere har det med at underdrive eller overdrive:-)

Og selv da er årsagen nogle gange umulig at finde - alligevel kan langt de fleste adfærdsproblemer løses. Dvs selv om man ikke kender hovedårsagen.

Dette ryster en del ejere, og gør en del andre glade. Mange ringer nemlig først, når mis har tisset inden for i årevis (dette er ikke henvendt til denne trådstarter men min generelle erfaring gennem årene) og kan slet ikke huske starten mere.

Jeg var hos en kat forleden, som var urenlig. Ejeren sporede faktisk starten tilbage til nytårsaften. Vi har august nu - og adfærden var lige startet. En af problemerne med katte og årsager er, at de kan få forsinkede reaktioner mange måneder efter det skete. Har ejeren en idé, som denne havde, kan jeg ved at udføre en simpel test, tjekke om det er årsagen. Det var det i dette tilfælde. Meget heldigt!

Dette er ikke lig med at man ikke skal forsøge at finde årsagen - blot vil jeg fortælle, at årsagen ikke ALTID er vigtig for om et problem kan løses eller ej.

Men årsagen kan være afgørende for om en behandling har en varig effekt eller ej:-)

MVH

Tusind tak for alle tips og gode råd…

Ja, jeg kan næsten føle mig helt paranoid når det gælder hankatten - og da det har gået over flere år er det forbistret svært at finde ud af hvordan hans adfærd ændrer sig…for hvordan er han egentlig når han er “normal” ??? - hm, tja, man vil altid så gerne have at der skal være en årsag, her kan det være x antal muligheder - som I også nævner kan stress sagtens spille en rolle…

Et par mulige årsager kunne være:

Foder - er det noget foderbetinget, kan hans “system” f.eks. ikke tåle dåsemad (får de gerne hveranden dag) eller er der måske noget i tørfoderet

Vore andre katte - 2 af vore hankatte kan han ikke lide, kommer de ind når han spiser, så stopper han og “jagter” dem eller går ud igen uden at have spist ret meget. Så vidt mulig forsøger jeg at holde dem på afstand af hinanden - det er ikke sådan at de “pelser” hinanden, men der markeres og hvæsses.

Fremmede katte - der har i over 1 år været en jævnlig gang her af 2-3 hankatte (fertile) - én af dem er så absolut hans fjende nr. 1, når han ser den på lang afstand, så skal den så absolut jages så langt væk som mulig…

Ja, dyrlægerne har også spurgt en del til hvordan, hvorledes o.s.v. - feliway er jo rimelig svær at bruge til ham - jeg nævnte bachs blomsterdråber (hvis det er stress-relateret), men det kunne jeg godt se at de overhovedet ikke var med på noget natur-halløj…de dråber har jeg ellers brugt med stor succes på en sensibel kat med hypersoignering. Jeg tør dog ikke give ham den, for “roder” jeg for meget sammen, så bliver det uendelig svært at finde ud af det hele…

Jøsses sikke da en stil det blev…tak fordi I lægger “ører” til…

Du kan læse om Bach i adfærd - jeg har lagt et link ind.

Jeg anvender det af og til i adfærdsbehandlinger af hunde, katte og ejere. Ja ejere - der er situationer, hvor ejeren bør tage det i stedet for dyret:-)
Fx hvis to katte slås og skal føres sammen og ejer skal være rolig.

Nogle gange tager adfærdsbehandleren det også…:slight_smile: Fx hvis hun skal ud til en engelsk mastiff som er aggressiv over for mennesker:-)

Håber I løser det med jeres kat! Sikke en omgang. I har gjort så meget og fortjener at det nytter!

MVH

Jeg ville helt klart overveje at se nærmere på foderet - og så fokusere på;

Højt protein indhold, mellem fedt og lavt indhold af kulhydrat - og ingen sukker ! Jeg har læst “Your Cat” af Elizabeth Hodgkins og hun skriver bla om hvordan tørfoder kan have indflydelse på tilbagevendende blærebetændelser, urenlighed osv. Kort sagt alle kulhydraterne/det at foderet er tørt gør at katten dehydrerer og ikke får vand nok, der så forsurer urinen og giver problemer :slight_smile:

Forsøg at find et/to/tre slags rigtig godt vådfoder og se om du ikke kan væne hans mave til det. Vådfoderet skal være uden vegetabilsk kulhydrat og uden sukker - af mærker kan jeg anbefale;

Lux fra Aldi
Feline Porta fra www.mysterycoons.dk

Schmusy
Bozita
Cosma

… alle fra www.zooplus.de

ZiwiPeak fra www.4hotdogs.dk :ok:

Tak for gode tips og links til foder og bachs…:slight_smile:

Ja, jeg vil i første omgang forsøge at vende blikket mod foderet og så tage en ting ad gangen…lux - den er fin, det kan han li´…

Suk, alt det om foder, jeg har læst spalte op og ned, sammenlignet og jeg ved ikke hvad…læst om de gode og dårlige proteiner og som oftest endt med at være mere forvirret end jeg var forinden.

RC skal også på menuen igen med en kombi af urinary samt adult…

  • men lægger lige ud med dåsemad først, så jeg ved hvad, hvordan, hvorfor og alle de andre hv… ord

I hans portion blander jeg ekstra vand, så det er “mudder-mad”, men det slubrer han i sig.