Jeg har længe tænkt over noget. Jeg har ikke nogen hun selv, men jeg kender en del der har… dyre race hunde osv…
Hvorfor bliver de ikke neutrlisert inden salg, eller hvorfor står der ikke i kontrakten, at de skal neutraliseret inden x antal måneder? Det forekommer mig mærkeligt, når det er sådan med katte… Jeg mener, der er jo også mange der bruger hunde som “fødemaskiner.”
Håber der er nogen, som kan svare mig, for det er altså noget, som jeg har tænkt over lææænge 
Jeg forstår det heller ikke helt, selvom fler ehar forsøgt at forklare mig det;-) I USA har det i mange år været ganske svært at købe en fertil hvalp eller killing - men i Danmark (måske Euopa?) er man mere konservativ på dette punkt. Det hænger muligvis lidt sammen med, at hundes fertilitet sjældent er forbundet med de samme gener, som kattes fertilitet er - man venter gerne og ser, om hunden bliver meget stresset af sine hormoner eller ej. Stress vil ofte føre til neutralisering hos de mere fornuftige hundeejere, der har deres hunds velfærd i højsæde.
Camilla
Der er flere grunde til at hunde ikke neutraliseres tidligt…
En af dem er ren og skær tradition og konservatisme. Hunde neutraliseres ikke - basta!
En anden grund er prisen… for en tæve ligger en neutralisering på omkring 4500 kr eller mere! Det vil gøre hvalpen meget dyr i indkøb…
En tredje grund er at hundes kønsliv faktisk er ganske let at håndtere og kun sjældent er til gene for ejer, omgivelser og hunden selv…
For det fjerde - og det er grunden for mig - hundes psykiske kønsmodning indtræffer først sent (omkring 18 måneders alderen) og studier har vist, at denne i en vis grad er afhængig af kønshormoner. Jeg ønsker at have og sælge mentalt sunde og raske dyr!
Hanhunde plejer man at tilråde neutralisering af omkring 12 måneder… jeg er gået helt væk fra at anbefale en reel kastration af hannerne, da det ifølge andre nyere studier kan give adfærdsproblemer især i omgangen med andre hunde - de andre hunde kan simpelthen ikek finde ud af, hvad slags hund kastraten er! I stedet anbefaler jeg sterillisering = overskæring af sædlederne på hanner, som ikke skal bruges i avl… Hvis man nøjes med sterillisering, så kan indgrbet lavet meget tidligt… men igen vil prisen være så høj, at man kan diskutere rimeligheden i at lægge denne til hvalpens pris.
Hanhunde har absolut ingen fordele ved at blive neutraliserede…
Helt i modsætning til tæverne, som ved neutralisering nautriligvis ikke længere risikerer livmoderbetændelser eller livmodercancer, men hvor risikoen for mælkekirtelcancer reduceres og meget… En neutraliseret tæve lugter ikke anderledes end andre tæver udenfor løbetid, så dette vil ikke give forhøjet risiko for adfærdsproblemer…
Det siges at kastrater bliver fede… min holdning er at det er noget ejeren selv er herre over!!!
Håber du fk lidt svar? 
For mig har det altid været “naturligt” at lade mine hunde (4 hunhunde og 1 han)neutralisere, og ingen af dem er blevet fede pga. dét.
Bulderdrengen blev pænt buttet, men det var snarere, fordi han gik rundt og sang ved dørene hos naboerne, som gav ham småkager som belønning.
Jeg har ellers ladet mig fortælle, at en kastreret hanhund blot lugter som en hunhund uden for løbetid, og Bulder havde heller ingen problemer med de hanhunde, han mødte.
Forresten synes jeg, det er synd at lade en hund gå med et behov, hvis det ikke kan dækkes - noget i stil med, at vi er sultne uden at kunne få noget at spise.
Joo… Fik nogenlunde svar… men tænker bare, for en katteavler giver det vel en hvis ro, at den enten er, eller bliver neutraliseret, når den bliver solgt… Altså, en hunhund kan jo ligeså godt ende som fødemaskine, som en hundkat kan… Jeg ved ikke om i forstår hvad jeg mener? Jeg forstår godt alle de grunde… men alligevel undre jeg mig lidt…
Jeg forstår udmærket, hvad du mener…
men lad os tage et eksempel fra mit eget planlagte hundeopdræt…
Mine avlshunde vil ligge på en pris omkring 15 - 20000 kr!
Racen er notorisk kendt for kun at få mellem 1 og 3 hvalpe i hvert kuld - der kan forekomme sensationskuld på hele fem, men de er sjældne.
En parring ud af huset med en “fremmed” hanhund koster minimum en hvalps pris! Dertil kommer at der skal en registrering til ved brug af en udenlandsk hund kr 260.
Tæven skal være avlsgodkendt på en international DKKudstilling - i en del racer kræves der kun en 2’den præmie, men udstillingsgebyret koster immervæk 315 kr uden garanti for at hunden avlsgodkendes eller at den vil kunne finde gode avlshanner med kun en 2’den præmie som resultat… I andre racer kræves der desuden test og/eller diverse beståede prøver inden der avlsgodkendes - prisen på disse krav kan variere meget, men fx øjenlysning for diverse arvelige øjenlidelser koster ca 500 kr…
Lovpligtig (chip)mærkning samt registrering i Dansk Hunderegister koster for 3 hvalpe 1625 kr/ 1 hvalp kr 595,- . Stamtavle kr 260,- pr stk. Optagelse på DKKs hvalpeliste kr 185,- indenfor de første 2 mdr.
Hertil kommer så dyrlægetjek, sundhedsbog og 1 vaccination ca 500 kr pr hvalp. Plus “øvrige omkostninger” - dvs lødigt foder, legetøj, aktivering, almindeligt slid på hjemmet, kaffe og kage til potentielle hvalpekøbere osv osv osv…
En hvalp fra racen vil typisk ligge på en pris omkring 10.000 kr for en almindelig familiehund!
Kommer der kun en hvalp, har opdrætteren altså allerede underskud på omkring 4 - 5000 kr alene pgr parringsudgiften! Dette kan måske indhentes ved fødslen af flere hvalpe i andre kuld, men er ikke spor sikkert - der kan jo forekomme uforudsete udgifter i disse også…
Så at pålægge en hvalpekøber en yderligere udgift på ca 4500 kr eller mere for en hvalp, synes jeg simpelthen er optrækkeri!!! Der er jo kun en til at betale for neutraliseringen! Jeg som opdrætter vil nemlig simpelthen ikke have råd!
Og så er der altså det vigtigste for mig i dette… nemlig hensynet til hunden selv. Jeg stoler meget på de undersøgelser, som jeg har fundet - de er lavet på et meget stort antal hunde og med forskere fra nogle af de mest anerkendte universiteter.
Man kan ikke helt drage sammenligninger med fx amerikansk praksis om at neutralisere samtlige internatshunde - det sker i et forsøg på at begrænse ukontrolleret avl og gadehunde, dvs det har et rent dyrevelfærdssynspunkt, med fokus på overpopulation og manglende ansvalighed hos ejere…
Det eneste vi som hundeopdrættere kan gøre er at gøre os umage med at screene vores købere, stemple et avlsforbud i stamtavlen, fortælle købere, hvorfor VI ikke mener at deres dejlige Vuffi bør bidrage til racens genpulje… Og så sætte os ned og håbe på, at det er godt nok - hvilket det faktisk er i de allerfleste tilfælde
Houmann - Jeg undrer mig også, men de opdrættere, jeg har talt med i tidens løb, virkede til at være ret ligeglade med deres hundes fremtidige skæbne, med mindre man agtede at udstille den og derved repræsentere deres opdræt.
Tilmed opdrætterne af min Boxer, Daisy, som ikke havde stor-kennel og havde deres hunde inden for i stuerne som familiemedlemmer, undrede sig over, at jeg spurgte om evt. restriktioner på hende.
[quote=Mega;146135]Houmann - Jeg undrer mig også, men de opdrættere, jeg har talt med i tidens løb, virkede til at være ret ligeglade med deres hundes fremtidige skæbne, med mindre man agtede at udstille den og derved repræsentere deres opdræt.
Tilmed opdrætterne af min Boxer, Daisy, som ikke havde stor-kennel og havde deres hunde inden for i stuerne som familiemedlemmer, undrede sig over, at jeg spurgte om evt. restriktioner på hende.[/quote]
Der bruges ganske enkelt ikke restriktioner på ganske almindelige familiehunde - måske lige med undtagelse af evt avlsforbud i stamtavlen. DKK har to købekontrakter, heraf den ene udviklet og beregnet til køb af familiehund… i denne er der plads til mulige forbehold.
Og det er faktisk heller ikke noget jeg vil gøre, når/hvis engang jeg kommer igang med opdrættet… Jeg vil tage en lang snak omkring neutralisering, men det er ikke en udgift jeg automatisk vil pålægge en køber, primært fordi prisen er så forbistret høj! Det er i mine øjne at sælge på urimelige betingelser…
Med de udgifter jeg vil have ved at opdrætte, vil jeg heller ikke have råd til at slå af i prisen eller fx give et fast beløb tilbage ved fremvisning af attest på neutralisering…
Ann så vidt jeg ved kan man da ikke stemple et avlsforbud i stamtavlen :?
Nej… jeg fik lige blandet kat og hund sammen -høhø
Men du kan skrive i kontraten at hunden ikke må bruges til avl… Og sælger du hvalpen på familiehundekontrakt, så skulle der vist ikke være så meget bøvl med det… At man som opdræter sælger en hund som familiehund betyder jo til dels også at man ikke selv mener, at hunden har de kvaliteter, der skal til for at indgå i racens vdere opdræt.
Og man kan sagtens forklare det her til hvalpekøbere…
Forskning peger på, at kastrerede hanhunde og steriliserede tæver i højere grad udvikler aggressivitet som adfærdsproblem end fertile.
MVH
[quote=lenschow;151897]Forskning peger på, at kastrerede hanhunde og steriliserede tæver i højere grad udvikler aggressivitet som adfærdsproblem end fertile.
MVH[/quote]
Det lyder da interessant Helle - Har du et link?
Kastration af hanhunde anbefales nemlig den dag i dag for netop at dæmpe aggressivitet.
[quote=Mega;151902]Det lyder da interessant Helle - Har du et link?
Kastration af hanhunde anbefales nemlig den dag i dag for netop at dæmpe aggressivitet.[/quote]
Det har Helle formentlig - hvis altså hun har haft tid til at undersøge oplysningen fra mig 
Jeg kan desværre ikke selv bidrage med link - mistede dem i et crash - og har lidt svært ved at genskabe hele associationsrækken, idet den faktisk startede med en artikel i Hunden - DKKs blad. Heri bragte man resultaterne fra en stor undersøgelse fra LIFE, hvor man bla havde set på årsagerne til aflivning af hunde… og det fremgik her at kastrerede hanner ofte havde adfærdsproblemer.
Jeg tænkte ligesom dig, at dette formentlig var noget hannerne havde haft inden kastationen, men det fremgik også af undersøgelsen, at der ikke var tale om dette… faktisk modsagde man den teori ang kastation som løsning af adfærdsproblemer forbundet med fx aggession!
Dette har jeg nu læst mig til ret mange steder… altså at kastration ikke afhjælper diverse former for agresion (hvor aggression mod andre hanhunde nok er den mest belastende) - og jeg har derfor længe frarådet kastration, hvis der lå adfærdsproblemer til grund for dette! Hvis derimod man blot ønskede at lade hanhunden kastrere for ikke at lave hvalpe, nå ja, så kunne man da bare kastrere!
Læsningen af artiklen om LIFEs undersøgelse gjorde mig nysgerrig - og jeg begyndte derfor at søge yderligere oplysninger via deres litteratur og kildehenvisninger… Jeg fandt frem til to store studier i hhv USA og England, hvor man havde set på adfærden hos kastrater og fertile… Konklussionen var i begge undersøgelser, at voksne hankastrater (der var kastrerede uden forudliggende adfærdsproblemer) kunne udvikle adfærdsproblemer der var direkte forbundet med deres kastration - eller rettere, at deres kastration gjorde dem til ukendte objekter hos andre (han)hunde, som derfor reagerede uhensigtsmæssigt overfor kastraten. Er en hund blevet ovefaldet tilstrækkeligt mange gange, så får den altså problemer!!! Og det var lige netop den slags som de to undersøgelser afdækkede… Begge undersøgelser mente at den forøgede risiko for adfærdsproblemer skyldtes at hankastrater lugter forkert - de mangler testosteron til at identificere dem som hanhunde og deres adfærd er ikke overensstemmende med en tæves… Det gør andre hunde forvirrede i mødet med kastraten - og så er det at misforståelser, slagsmål og den slags kan opstå!
Selvfølgelig sker dette ikke for alle hankastrater - jeg kender mindst en velfungerende af slagsen - men risikoen er altså temmelig forhøjet, ca 50%! Så meget, at jeg idag IKKE længere anbefaler kastration af hanhunde, såfremt man ikke ønsker hvalpe! Desværre er det vanskeligt at finde en dyrlæge som vil nøjes med at sterillisere - men både LIFE og Karlslunde kan man få til det…
Idag vil jeg kun anbefale kastration af hanhund i et eneste tilfælde - nemlig ved alvorlig epilepsi, hvor dette ofte trigges af kønshormoner… og jeg ville måske endda nok lige prøve med en kemisk kastration først, for at se om kastration vil have den ønskede effekt mht hyppighed af anfald.
[QUOTE=Ann K;146134]
Mine avlshunde vil ligge på en pris omkring 15 - 20000 kr!
Racen er notorisk kendt for kun at få mellem 1 og 3 hvalpe i hvert kuld - der kan forekomme sensationskuld på hele fem, men de er sjældne.[/QUOTE]
Vi var så heldige at få hhv 7 og 8 på vores tæve (samme race) hun var et tilløbsstykke…
Tajga med sine 8 små bebser… Spisetid!!! som i kan se er Tajga ret mager - de 8 havde suget al saft og kraft ud af hende
men Anns synspunkt omkring håndtering af tævernes løbetid er meget relevant… det giver ganske enkelt ikke mening på samme måde at neutralisere tæven… det er 2*10 dage på et år man skal holde vuffi i lidt kortere snor og så er det det…
at hanhunde der løber frit tilfældigvis skulle snuble over en løbsk tæve er rimelig teoretisk da vi ikke har tradition for at lade vores hunde løbe frit uden opsyn
så jeg vil mene det er derfor…
Nej Gitze… ikke samme race længere. Har måtte opgive at lave smukke, dejlige, arbejdsivrige shelties pgr mit helbred 
Kan simpelthen ikke overskue at give hundene det de skal have af motion og hjernegymnastik…
Så i stedet overvejer jeg faktisk at lave vaskeægte skødehunde… Japanese Chin for at det ikke skal være løwn 
Find lige en hunderace, der ligger længere væk fra Sheltien! Ja - gu er de da grimme… men for dælen da et skønt temperament! Og så har de hjerne og kan finde ud af at bruge den - helt modsat vores stakkels Cavalier, der stadig forsøger at få sine to brikker til at rotere med samme hastighed -tihi
[QUOTE=Ann K;152096]Nej Gitze… ikke samme race længere. Har måtte opgive at lave smukke, dejlige, arbejdsivrige shelties pgr mit helbred Kan simpelthen ikke overskue at give hundene det de skal have af motion og hjernegymnastik…
Så i stedet overvejer jeg faktisk at lave vaskeægte skødehunde… Japanese Chin for at det ikke skal være løwn Find lige en hunderace, der ligger længere væk fra Sheltien! Ja - gu er de da grimme… men for dælen da et skønt temperament! Og så har de hjerne og kan finde ud af at bruge den - helt modsat vores stakkels Cavalier, der stadig forsøger at få sine to brikker til at rotere med samme hastighed -tihi[/QUOTE]
åhh sorry jeg vidste ikke du var skiftet - det var da noget af et spring…
Jeg synes nu Jap. Chin er nuser… de er dejlige og vidunderligt kvikke…
Dengang vi skiftede var det fra Newfoundland til Sheltie… det var også noget af en omvæltning… fra sløv kæmpe med pels over det hele til turbo-trunter med krudt i røven og lidt for mange kvikke ideer…
Men du har ret - sheltier er en mundfuld… de skal stimuleres MEGET, så forstår godt du har valgt en der nøjes med at være kvik og så har skortet lidt på tempoet :D:D
-kramer
Åh ja… og jeg var da også længe om, at blive enig med mig selv om, at jeg ikke skulle lave Shelties alligevel… Jeg simpelthen elsker den race! De er den ultimative hund for mig! 
Jeg synes den er grim! Den der flade snude - nej altså, hunde har lange spidse snuder og opretstående ører med et lille kip… faktisk minder de meget om Shelties! 
Men jeg faldt fuldstændigt for Japanese, da vi ad omveje fik lillebitte fejlfarvede blinde og handikappede Gimle ind af døren… han var en fantastisk repræsentant for sin race og fik i den grad vendt op og ned på mine (og Jans) forestillinger om skødehunde!
Så skidt med at racen ikke er verdens kønneste… Dise er bestemt heller ikke en særlig pæn sheltie - men hun er den smukkeste hund i mine øjne!
Der MÅ have været øjeblikke, hvor I med vemod har tænkt på de gode gamle dage!!! -LOL
[quote=Battlestar;152097]Men du har ret - sheltier er en mundfuld… de skal stimuleres MEGET, så forstår godt du har valgt en der nøjes med at være kvik og så har skortet lidt på tempoet :D:D
-kramer[/quote]
Jeps… især fordi jeg jo ville lave arbejdshunden… ikke udstillingssheltien, men den rene uforfalskede working dog. Dise er kun ca 3/4 del working dog - og jeg KAN bare ikke følge med længere… hvilket desværre kan ses på hendes vægt Og hun er endda blevet meget mere rolig på sine halvgamle dage - vi kan fx nøjes med ca 5 km tur dagligt idag… før i tiden var det mindst 10! Foruden naturligvis træning, aktivering og alt det andet…
[quote=Ann K;151595]Nej… jeg fik lige blandet kat og hund sammen -høhø
Men du kan skrive i kontraten at hunden ikke må bruges til avl… Og sælger du hvalpen på familiehundekontrakt, så skulle der vist ikke være så meget bøvl med det… At man som opdræter sælger en hund som familiehund betyder jo til dels også at man ikke selv mener, at hunden har de kvaliteter, der skal til for at indgå i racens vdere opdræt.
Og man kan sagtens forklare det her til hvalpekøbere…[/quote]
ALLE vores hvalp bliver solgt som familiehunde, ene og alene af den grund at vi aldrig kan give garenti for, at en hvalp kan/må bruges til avl. Men det er bestemt ikke ens betydene med, at hunde ikke må bruges. Alle vores hunde må bruges til avl, hvis den vel og mærket egner sig (2. præmie, HD osv.) Vi skrivr dog i vores kontrakt, at alle afkom skal have DKK stamtavle og at det skal være samme race og at denne skal være avlsgodkendt.
[quote=Ann K;151963]Det har Helle formentlig - hvis altså hun har haft tid til at undersøge oplysningen fra mig
Jeg kan desværre ikke selv bidrage med link - mistede dem i et crash - og har lidt svært ved at genskabe hele associationsrækken, idet den faktisk startede med en artikel i Hunden - DKKs blad. Heri bragte man resultaterne fra en stor undersøgelse fra LIFE, hvor man bla havde set på årsagerne til aflivning af hunde… og det fremgik her at kastrerede hanner ofte havde adfærdsproblemer.
Jeg tænkte ligesom dig, at dette formentlig var noget hannerne havde haft inden kastationen, men det fremgik også af undersøgelsen, at der ikke var tale om dette… faktisk modsagde man den teori ang kastation som løsning af adfærdsproblemer forbundet med fx aggession!
Dette har jeg nu læst mig til ret mange steder… altså at kastration ikke afhjælper diverse former for agresion (hvor aggression mod andre hanhunde nok er den mest belastende) - og jeg har derfor længe frarådet kastration, hvis der lå adfærdsproblemer til grund for dette! Hvis derimod man blot ønskede at lade hanhunden kastrere for ikke at lave hvalpe, nå ja, så kunne man da bare kastrere!
Læsningen af artiklen om LIFEs undersøgelse gjorde mig nysgerrig - og jeg begyndte derfor at søge yderligere oplysninger via deres litteratur og kildehenvisninger… Jeg fandt frem til to store studier i hhv USA og England, hvor man havde set på adfærden hos kastrater og fertile… Konklussionen var i begge undersøgelser, at voksne hankastrater (der var kastrerede uden forudliggende adfærdsproblemer) kunne udvikle adfærdsproblemer der var direkte forbundet med deres kastration - eller rettere, at deres kastration gjorde dem til ukendte objekter hos andre (han)hunde, som derfor reagerede uhensigtsmæssigt overfor kastraten. Er en hund blevet ovefaldet tilstrækkeligt mange gange, så får den altså problemer!!! Og det var lige netop den slags som de to undersøgelser afdækkede… Begge undersøgelser mente at den forøgede risiko for adfærdsproblemer skyldtes at hankastrater lugter forkert - de mangler testosteron til at identificere dem som hanhunde og deres adfærd er ikke overensstemmende med en tæves… Det gør andre hunde forvirrede i mødet med kastraten - og så er det at misforståelser, slagsmål og den slags kan opstå!
Selvfølgelig sker dette ikke for alle hankastrater - jeg kender mindst en velfungerende af slagsen - men risikoen er altså temmelig forhøjet, ca 50%! Så meget, at jeg idag IKKE længere anbefaler kastration af hanhunde, såfremt man ikke ønsker hvalpe! Desværre er det vanskeligt at finde en dyrlæge som vil nøjes med at sterillisere - men både LIFE og Karlslunde kan man få til det…
Idag vil jeg kun anbefale kastration af hanhund i et eneste tilfælde - nemlig ved alvorlig epilepsi, hvor dette ofte trigges af kønshormoner… og jeg ville måske endda nok lige prøve med en kemisk kastration først, for at se om kastration vil have den ønskede effekt mht hyppighed af anfald.[/quote]
Oplysningen stammer ganske rigtig fra Ann, som advarede mod at gøre det ved min gamle Ace:-) Hun skriver selv om undersøgelsen her.
Desuden bragte Hund&Træning en stor artikelserie om det i forrige nummer.
Jeg kan linke, år jeg har bladet mere præcist - men er lige på job.
Ace er siden blevet kastreret i det nye hjem - han fik en kemisk først hos mig for at teste ham - hans aggressivitet overfor andre hanner forsvandt og det samme er sket efter den egentlige kastration, men det er en usikker ting at gøre - som Ann rigtig peger på her.
Spørgsmålet er bare om de undersøgelser, som HUND&TRÆNING peger på holder vand - mere om det senere.
MVH