Noget i halsen?

Darcy har været lidt sløj den sidstte uge, og onsdag måtte vi til Dr. Stig, da han pludselig virkede meget skidt.

Han havde en temperatur på 41, så der var ikke noget at sige tl at lillemanden hang med hovedet.

Han var ikke snottet, nøs heller ikke, men af og til kom der et hæst host og han havde tydeligvis svært ved at synke.

Der var intet at se i munden, men langt nede i svælget var han tydeligt irriteret og rød. Stig mente pga. feberen at der var tale om en infektion, så han fik Metacam for at nedsætte temperaturen og tage smerterne. Endvidere fik han en antibiotikakur startende med en sprøjte og derefter piller.

Han kviikkede allerede op samme aften og ville igen gerne spise. Feber og de lidt hæse host er væk, men han har stadig tegn på at der er noget i halsen, som genere ham.
Af og til gør han ligesom opkast bevægelser med åben mund og kommen med tegn på noget der kan minde om kvælningsfornemmelser. Det går hurtigt over og der kan så godt gå flere timer, før jeg ser noget igen.

Nu tænker jeg :? Kan han have noget siddende fast i halsen. Stig luftede tanken, men droppede den pga. feberen og behandlede derfor som en hals infektion. Jeg kan ikke se noget, men får så heller ikke rigtig lov. Han kan godt sluge antibiotika pillerne, og spiser også fint, dog helst vådfoder.

Har nogen af Jer erfaringer med fremmelegme i halsen - evt. et græsstr, som har sat sig fat i den bløde del af ganen :? og hvad gør man i sådan et tilfælde.

Mandag aften er han færdig med antibiotika, så hvis der sidder noget or rådner, kan jeg så frygte, at han pludselig bliver meget dårlig igen :?

Selvfølgelig tager jeg ham til dyrlæge igen mandag, hvis han fortsat virker generet, men jeg vil gerne høre om nogen har haft erfaringer med dette her, og om, hvordan man i givet fald fjerne det, skulle der sidde noget. Har svært ved at forestille mig andet end fuld narkose :frowning:

Var han ikke allerede sløj på udstillingen i Dragør?Jeg tænker mere på om han har mødt et eller andet smitsomt der er gået i udbrud

Både ja og nej - Det troede vi også i onsdags, og det er også det, som han er blevet behandlet efter - Virus eller infektion. Men han gå stadig og døjer med halsen, og symptomerne på dette begyndte først tirsdag aften. Søndag og mandag efter udstillingen havde han det egentlig fint, og vi troede først at han havde fået et hedeslag lørdag. Da han var frisk om morgenen og i dyrlægekontrollen. Han havde hidset sig meget op i den meget lange og varme kø, og der var meget varmt i hallen lørdag. Han var frisk igen derhjemme om aftenen

Vi absede ham egentligt kun søndag fordi vi - Morten og jeg - ikke gad, og ikke fordi han virkede dårlig på nogen måde.

Jeg tror mere og mere på at det er to ting der har været galt med ham, og nu er det mest halsen jeg er obs på, da han ellers ikke har nogen symptomer.

Kender du noget til græs eller lign. som har sat sig fast i halsen på en kat ?

Jeg har prøvet at flere af mine katte blev ramt af en virusinfektion. Og hos et par stykker af dem var det helt tydeligt at de havde symptomer a la halsbetændelse (selv om de kloge siger, at den slags ikke findes hos katte). Det udmøntede sig i en markant hæshed og at de havde tydelige symptomer på at de var irriterede i halsen, netop hvor de gjorde opkast-bevægelser, men uden at der kom noget op.
Der var også feber og påvirket almentilstand (dog sidstnævnte i mindre grad).

Det fortog sig spontant i løbet af en uges tid.

[QUOTE=Churchtown;917654]Jeg har prøvet at flere af mine katte blev ramt af en virusinfektion. Og hos et par stykker af dem var det helt tydeligt at de havde symptomer a la halsbetændelse (selv om de kloge siger, at den slags ikke findes hos katte). Det udmøntede sig i en markant hæshed og at de havde tydelige symptomer på at de var irriterede i halsen, netop hvor de gjorde opkast-bevægelser, men uden at der kom noget op.
Der var også feber og påvirket almentilstand (dog sidstnævnte i mindre grad).

Det fortog sig spontant i løbet af en uges tid.[/QUOTE]

Det lyder præcis som Darcy :slight_smile: jeg håber det bare er det, så skulle han jo snart blive bedre.
Som du skriver er hans almene tilstand ikke ret påvirket og han var også forbløffende frisk da hans temperatur blev målt til 41 grader - jeg ville ihvertfald have troet han var mere dårlig.
Selvfølgelig kunne man mærke det på ham, men han var ikke passiv og uinteresseret. Hos Dr. dyr, skulle han da lige ned og checke hele konsultationen godt af.:thumbup: Han var absolut ikke nem at få til at blive på undersøgelsesbordet.

Dem har jeg haft et par stykker af - den ene var meget syg og måtte i ilttelt - den fandt de aldrig noget på, men strået kom ud af sig selv i en snotklat ca. 3 uger senere.

Den anden så jeg strået ud af næsen - det klarede jeg selv.

Strå sætter sig tit i den bløde gane

Det er da også bare pudsigt, hvis han på samme tid har fået et græsstrå i ganen OG en halsinfektion. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at det er blevet behandlet ud fra infektion, men det er alligevel bare længe han stadig bliver ved med at have symptomerne. Måske er det bare en værre omgang. Jeg har oplevet halsbetændelse, og den ene gang måtte Deena behandles 2 gange, før den gik helt over. Jeg husker det som, at hun ret hurtigt fik det bedre af behandlingen (men fik tilbagefald efter den første, og måtte på igen), men hun havde så heller ikke tilnærmelsesvist 41 i feber - jeg mener det var 39, altså ikke rigtig hverken fugl eller fisk…

Hvis et evt. græsstrå sidder og skaber betændelse kan det vel også forklare feberen?

Det er også nok det jeg mener, men hvis ikke har fået skrevet tydeligt nok.

Der er først af alt mistanke om en infektion og behandlet derefter. Det er min personlige teori, at det hele infektion og halsirritation skyldes et græsstrå eller lign. Jeg tror ikke har har fået en virus og der oveni fået noget galt i halsen.

Ja - Det ville nok være lidt for pudsigt :cool2:

Flere af mine katte havde for mange år siden halsbetændelse - også ifølge dyrlægen.
De kunne hverken spise eller drikke og ikke engang deres spyt kunne de synke. De savlede meget, men havde hverken kvælnings- eller opkastfornemmelser

Da de fik noget smertestillende + antibiotica, fortog det sig ret hurtigt.

Jeg ville også have mistanke om, at Darcy har et fremmedligene siddende, der har givet infektion.

De gange jeg har haft katte med græsstrå, har de ikke været sløje overhovedet.

Din beskrivelse lyder faktisk som den kat jeg skrev om forleden, der var på KVL/Life - hun havde også virket som om hun skulle kaste op hele tiden og havde noget siddende.

Men jeg synes egentlig du skal ringe og tage en snak med Stig i morgen :slight_smile:

Jeg har haft en kat med et græsstrå i hals/svælg. Hun var dårlig (husker ikke om hun havde feber) og lavede opkastbevægelser.

Det blev fjernet under narkose.

[QUOTE=Vivi_Fletcher;917705]De gange jeg har haft katte med græsstrå, har de ikke været sløje overhovedet.

Din beskrivelse lyder faktisk som den kat jeg skrev om forleden, der var på KVL/Life - hun havde også virket som om hun skulle kaste op hele tiden og havde noget siddende.

Men jeg synes egentlig du skal ringe og tage en snak med Stig i morgen :-)[/QUOTE]

Darcy har altså ingen sår på tungen, som den kat du omtalte. Og i din tråd skrev du intet om at hun virkede som om hun skulle kaste op og havde noget siddende. Du skrev hun ikke ville spise, og det er så det eneste symptom udover feber hun havde til fælles med Darcy.

Jeg har med garanti ikke skrevet alt, hvad ejer fortalte mig :slight_smile:
Årsagen til at hun tog til dyrlæge, var at katten havde “ondt i halsen” og virkede som om hun skulle kaste op hele tiden. Sårene på tungen opdagede dyrlægen.

Jeg er nu ret sikker på, at hvis Darcy havde sår på tungen ville Stig have opdaget det.

De halsbetændelser jeg har oplevet var med opkastbevægelser - uden at det kom fra maven.

Jeg har engang haft en kat, der blev voldsomt syg og havde mange
opkastbevægelser. Det viste sig at være en svampeinfektion i svælget.

Tak for alle jeres svar :thumbup:

Jeg ringer til Stig i morgen og vender det med ham. Darcy har dog meget bedre og har i aften også spist tørforder, så jeg tror ikke han har så ondt længere :slight_smile:

Der findes to sygdomme der kan give hoste eller opkastlignende symptomer på katte. Den ene er Bordatella og den anden er Mycoplasma. Begge er smitsomme, begge
er langt mere almindelige forekommende end de fleste dyrlæger tror - og begge kan forholdsvist nemt behandles med bla Zitromax (over en længere periode).
Begge kan vise sig OGSÅ som andre former for luftvejsinfektioner men behøver det ikke. De kan vise sig med eller uden feber.
Der kan testes for dem ved et skrab fra halsen sådan at korrekt behandling kan foretages.

Første gang jeg løb ind i Bordatella var da jeg lavede mit første kuld abykillinger - for ca. 10 år siden. Dengang troede min dyrlæge ikke på at KATTE kunne få
Bordatella - men test viste at det var lige det det var. Vær opmærksom på at det er dødeligt for babykillinger ( vi mistede 3 ud af 5 inden vi fandt ud af hvad der var galt -
dernæst behandlede vi hele flokken af katte i 4 uger for at være på den sikre side). Den store import af katte fra udlandet har gjort at netop de to sygdomme som
vi ikke så i Europa i gamle dage nu florerer blandt utrolig mange katte og det gør at flere og flere dyrlæger er ved at blive opmærksomme på dem.
Men endnu er det nok ikke kendt nok til at dyrlæger automatisk tester for det.

Vi er gået væk fra fremmelegme, da Cassie også har fået symptomer. Dog ikke så slemt som Darcy havde det.
Så det må være smitsomt :frowning: Noroclav har ingen virkning haft, så Stig mener det må være en virus - evt. en streng af Calici, som ikke er dækket af hans vacciner.
Darcy har det meget bedre nu, og der er næsten ingen symptomer mere. Han blev iforløbet hjulpet godt af Metacam, som slog feberen ned, og som umiddelbart også fjernede noget af ubehaget i halsen. Så han efter den første dag spiste næsten normalt.

Cassie må dog ikke få Metacam ,da hun kun er 3-4 dage fra fødsel og der ikke er erfaringer nok til brug under drægtighed.
Hun får derfor lidt RC Babycat pate, rørt lind med fløde, og det lapper hun i sig med god appetit. Hun virker ikke til at have feber :slight_smile:

Cheetah har absolut ikke tegn på noget, så vi krydser fingre for at det hele er overstået omkring weekenden.

Teresa - jeg skal nok have dit input in mente, hvis det ikke går i sig selv, men jeg har dog stor tillid til Stig’s store erfaring, og han har ikke nævnt nogen af dine muligheder. Alt tyder på en virus - muligvis Calici, som har sat sig i halsen på misserne, og udfra det jeg har læst i tråden, er der flere, der har prøvet noget lignende.