Nogle erfaringer med katteallergi der går væk?

:S

Vi har haft vores lille tilløber boende hos os siden søndag, og den er gal med min 10 årige datters allergi. Umiddelbart ser jeg ingen anden løsning end at prøve at finde et andet hjem til katten, men jeg har lovet Ida at spørge her først.

Gode hilsner
Karin

Din datter kan muligvis vokse sig fra allergien. Kroppen udvikler sig meget i teenageårene. I mellem tiden skal hun have nogle gode antihistaminer på recept. Jeg ved, mange har god hjælp af stoffet desloratadin mod allergi - det sløver ikke.

Er hun testet positiv? I så fald ville jeg finde katten et nyt hjem. Måske kan hun vokse fra allergien, men den kan også udvikle sig negativt. Een ting er os voksne med allergi (jeg har selv katteallergi), der kan vælge at leve med generne og den daglig medicin. Men med et barn, ville jeg ikke tage chancen.

Min katteallergi var faktisk VÆRRE i teenageårene, end den er nu. Det er som om, det hjalp at få kat. :høhø:

Jeg klarer mig uden medicin - men gør dog meget rent. :wink: Og så reagerer jeg heldigvis ikke så meget på mine orientalske katte - for mig er det værre med huskattene…

Voksne kan jo ofte klare sig med daglige antihistaminer, eller evt. gennemgå en såkaldt ‘allergivaccine’, for at vænne kroppen til mis. Men med et så lille barn, er det måske ikke lige så optimalt. :S

Jeg var selv hamrende allergisk over for katte, da jeg var barn og er nu den i familien, der mærker mindst til dem. Men jeg er også selv nervøs for, om hendes høfeber kan udvikle sig til astma, og mener heller ikke det er holdbart at give hende antihistaminer dagligt.

Hun er ikke testet, men vi har gennem årene byttet huse med en del familier med katte, og den allergiske reaktion er ikke ny. Men da vi i søndags var lille Plets eneste mulighed for ikke at bo på gaden, besluttede vi at tage chancen - for nu. Jeg har lovet Ida, at vi ser tiden an en smule endnu, da hun insisterer på, at det kun gik galt de to gange, hun glemte at vaske hænder efter at have kælet med katten. Suk, det er hårdt, at hun ikke bare kan beholde den nuttede, lille kat uden problemer, når hun nu er så glad for dyr :frowning:

[QUOTE=Diana F;1198133]Min katteallergi var faktisk VÆRRE i teenageårene, end den er nu. Det er som om, det hjalp at få kat. :høhø:

Jeg klarer mig uden medicin - men gør dog meget rent. :wink: Og så reagerer jeg heldigvis ikke så meget på mine orientalske katte - for mig er det værre med huskattene…

Voksne kan jo ofte klare sig med daglige antihistaminer, eller evt. gennemgå en såkaldt ‘allergivaccine’, for at vænne kroppen til mis. Men med et så lille barn, er det måske ikke lige så optimalt. :S[/QUOTE]

Jeg er aldrig blevet testet for allergi, men jeg kan også reagere på huskatte og langhårede katte (og kaniner) men der er intet med orientalere, har godt tænkt over det er underligt, måske fordi de ikke har så meget underuld?

Tja, det har jeg også tænkt - men på den anden side sidder allergener jo i ALT - skæl, spyt osv.
Fx så slikkede Kilo på mig i går - der var INGEN reaktion fra min hud. Men hvis mine huskatte slikkede på mig, blev jeg ofte rød og det begyndte at klø. :S

Der er jo også forskel på fra person til person, HVILKE racer, man kan tåle som allergiker. Jeg har også læst på nettet om nogen, der netop anskaffede sig de orientalske racer, fordi de havde hørt, at de var ‘allergivenlige’ - og så reagerede de selv voldsomt på netop de racer - ikke så heldigt. Det er åbenbart MEGET individuelt, hvad man kan tåle.

[QUOTE=Karin;1198141]Jeg var selv hamrende allergisk over for katte, da jeg var barn og er nu den i familien, der mærker mindst til dem. Men jeg er også selv nervøs for, om hendes høfeber kan udvikle sig til astma, og mener heller ikke det er holdbart at give hende antihistaminer dagligt.

Hun er ikke testet, men vi har gennem årene byttet huse med en del familier med katte, og den allergiske reaktion er ikke ny. Men da vi i søndags var lille Plets eneste mulighed for ikke at bo på gaden, besluttede vi at tage chancen - for nu. Jeg har lovet Ida, at vi ser tiden an en smule endnu, da hun insisterer på, at det kun gik galt de to gange, hun glemte at vaske hænder efter at have kælet med katten. Suk, det er hårdt, at hun ikke bare kan beholde den nuttede, lille kat uden problemer, når hun nu er så glad for dyr :([/QUOTE]

For nogle allergikere betyder det faktisk rigtig meget med god håndhygiejne. Min kæreste er allergisk overfor kattene, og lever fint sammen med dem, men han slår ud, hvis han rør sig i ansigtet, efter at have rørt ved kattene.

Nej, det er nærmere individuelt hvor mange allergener den enkelte kat udskiller - grundlæggende er en kat jo en kat, og de udskiller alle en vis mængde allergener, nogle individer mere end andre - og angiveligt skulle korthårskatte i gennemsnit udskille mere end langhårskatte. Men ingen regel uden undtagelse, og man skal ikke regne med at nogle racer automatisk er mere allergivenlige end andre.
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1198761]Nej, det er nærmere individuelt hvor mange allergener den enkelte kat udskiller - grundlæggende er en kat jo en kat, og de udskiller alle en vis mængde allergener, nogle individer mere end andre - og angiveligt skulle korthårskatte i gennemsnit udskille mere end langhårskatte. Men ingen regel uden undtagelse, og man skal ikke regne med at nogle racer automatisk er mere allergivenlige end andre.
VH
Susanne[/QUOTE]

Nej, jeg er udmærket godt klar over, at INGEN racer kan kaldes allergivenlige - men det skriver jeg jo netop heller ikke. :slight_smile: Og jeg ved også godt, at det er individuelt, hvad de udskiller.

Jeg prøvede bare at forklare, hvad jeg har hørt og læst (bl.a. fra folk herinde), og det er, at nogen kan tåle visse typer langhår, andre visse typer korthår osv.
Jeg kan selv IKKE tåle huskatte, men siatalerne går det meeeget bedre med - og de er jo begge korthårede. Om jeg kan tåle andre racer eller langhårskatte aner jeg faktisk ikke. Har aldrig ‘testet’ det. :wink:

Jeg har læst omkring den sibiriske kat (som NOGEN jo kalder ‘den mest allergivenlige kat’), at VISSE af individerne i den race udskiller færre allergener - men andre udskiller nøjagtigt samme mængde som en gennemsnitlig kat. Så det må godt nok siges at være gambling at kalde den ‘allergivenlig’. :S

Og så er der jo lige det med, at der er adskillige forskellige allergener - men det er vist 1’eren man oftest ikke kan tåle, så vidt jeg husker… :? Kan ikke helt huske, hvor mange der er i alt…

Så absolut, ja. Du vil iøvrigt kunne finde samme udsagn om både rex katte og birmaer, og jeg har såmænd oplevet børn i vores hjem som plejer at reagere på kat, som ikke reagerer på birmaerne til moderens store overraskelse, men jeg ville aldrig turde love nogen at så er de dermed allergivenlige, for helt så enkelt er livet desværre ikke.
Jeg er iøvrigt selv allergisk overfor kat - jeg trives rigtigt fint med birmaerne, men kan som regel mærke at huskatte giver lidt reaktion - og fostervand er forresten propfuldt af allergener, så når en stædig hunkat insisterer på at have nyfødte killinger i en kurv lige op og ned af min hovedpude, så har jeg et par nætter med kløende øjne; men det er jo det hele værd når man får sådan en tillidserklæring :inlove:. Og efter de første par nætter går det heldigvis over.
VH
Susanne

jeg kan ikke tåle katte - men lever fint med dem, pt snotter jeg dog ret meget om morgen især - fordi en synes hun skal dele hovedpude med mig, normalt sover hun i fodenden.

Men de gener jeg har de her dage havde jeg i årevis da det var andre katte jeg havde, main coon med papir på de er ægte dem tåler jeg fint. Sjovt nok kender jeg flere der ikke tåler katte som tåler rigtige maine coon men hverken huskatte eller blandinger. Allergener er undersøgt - det handler ikke om killinger men om voksne, ofte ældre dyr.

Om din datter vil kunne tilvende sig killingen ved jeg ikke, om det er et forsøg værd? tjaa for mig ville det være det men jeg skal ikke dømme for andre