Killinger plejer at være gode til at vænne sig til nye ting, så er der ingen forbedring i løbet af 2 uger ville jeg være bekymret
Min killing var længe om at være tryg ved hunden. Jeg kan ikke huske hvor længe, men der tog nogle uger før han ikke hvæste. Nu er han ca 5 mdr og tonser rundt i huset, ind i hunden og leger med hendes hale. Han er slet ikke bange for hende. Den del skal nok falde på plads, så længe hunden ikke jager katten.
Det kan jeg også godt forestille mig, kan tage noget tid - derfor også mit forslag om at skrue lidt ned for hunde-eksponeringen, til killingerne har fået en chance for at bonde, uden den ekstra stressfaktor…
Og ja, det skal helt sikkert nok komme, når killingen ellers er tryg - de eneste tilfælde jeg kender til, hvor det ikke er lykkedes, er netop når hunden jager katten, leg eller ej.
Nå i dag er situationen sådan at jeg kan observere at det er den nye 12 ugers killing der har styringen fuldstændig. Hvis jeg laver en snack øvelse med dem går hun selvsikkert hen og spiser af Muses snack og mus knurrer af hende. Kan det være fordi mus er en lille skid på 7 uger at den nye killing styrer det hele? Hun har kun været her i 2 dage men der er ingen forbedring mellem dem overhovedet. Ingen leg eller forsoning, kun knurren og hvæs og sommetider en pote der svinger gennem luften. Jeg har bare sådan en mavefornemmelse af at mus ikke får glæde af hende på den måde det var tiltænkt… jeg ved godt der kun er gået to dage og jeg skal have tålmodighed, men ønsker jo heller ikke den lille mus på 7 uger skal trynes fuldstændig. Den nyebkilling er ekstremt selvsikker.
Hunden jager hende ikke, han er den mest godmodige gamle mand som blot lunter rundt og sommetider glemmer at den nye killing er bange for ham. Han får et chok når han lunter forbi fuldstændig uinteresseret i hende men blot på vej hen for at sove, og hun så knurrer af ham. Det er status på dag 2.
Har i nogen tanker??? Hunden bliver fjernet 6 timer i morgen og kommer på en lang tur.
Jeg ville slet ikke lave tricks og øvelser med dem endnu
Det svært… den ene side siger der skal bruges snack, den anden siger noget andet og den tredje siger noget helt helt andet.
Okay så ingen snacks hvis de er tæt på hinanden? Så gøre ingenting og bare vente.
Jeg skrev ikke noget med ingen snacks jeg skrev ingen tricks
Jeg er ikke lige klar over, hvem der i øvrigt har sagt noget om snacks. Mad er i hvert fald ofte godt til at skabe god stemning. Hvad sker der, hvis du sætter dig på gulvet sammen med dem? Kommer de hen til dig? For så kan du jo give dem snacks direkte og på en gang,så de hver især får lov at spise uden at blive forstyrret - fordi den anden også er optaget af at spise.
På et tidspunkt skrev jeg, at du skulle lade dem selv finde ud af det uden at blande dig for meget. Det kunne måske godt misforstås, for du kan selvfølgelig godt være sammen med dem og prøve at give dem gode oplevelser sammen. Det var mere med hensyn til ikke at gribe for meget ind, hvis der blev knurret og hvæst lidt.
Og egentlig er det jo godt, at den nye killing er selvsikker og føler sig hjemme allerede. Det tyder på, at den har haft en godt opvækst, og det er lige præcis det, den skal lære den lille killing - altså at være selvsikker og tryg og opføre sig som en rigtig kat.
Ny status. Den nye 12 ugers killing er total Alpha kat. Hun er tillidsfuld, nysgerrig, kælen og spiser godt. Hun styrer Mus (vildkillingen) og vores gamle hund med hård pote. Hun ejer stedet når hun spankulerer rundt med halen højt til vejrs. Hun turde også at sove ved siden af hunden i dag. Engang imellem går hun lige hen og snuser til ham og giver ham en på siden af hovedet. Mus den lille kat er også underdanig i forhold til hende. Hun viser dem hele tiden at hun bestemmer. Hvis den lille ligger og hygger sig går hun hen og ligger sig og stirrer på hende og begynder at vaske sig selv ligeså roligt, mens den lille nærmest har skræk i øjnene. Det ender med den lille lister bort med halen mellem benene så at sige, og så overtager hun hendes plads. Hunden er også bange for hende. Det tegner altså ikke så godt. Hun er jo verdens sødeste kat og vil være med til alt, men hun bosser de to andre rundt. Jeg håber virkelig det ikke fortsætter sådan. Er det blot fordi hun er så utryg stadig?
Er der steder i højden for kattene?
Har de to katte slet ikke vist interesse for hinanden? Er den store decideret efter den lille? De slås ikke, vel? Eller viser tegn på at kunne finde på det? Det kan godt være, den lilles utryghed forhindrer den i at være nysgerrig, sådan som killinger normalt er. Samtidig kan det også være, at den store kan mærke, at den lille er frygtsom og udnytter det i stedet for at hjælpe den lille. Det er nok meget normalt hos dyr.
Jeg ved det ikke. Det er bare et gæt. Og det er jo svært at komme med gode råd om situationen på afstand. Jo, generelle råd og forslag, men vi ved jo ikke, om de passer på lige præcis jeres situation.
Hvis den store lægger an til at tryne den lille med sit blik, kunne I måske sætte jer hos dem og være den lilles trygge base? Og sørge for, at den store ikke får held til at flytte hende? Men der er måske også andre situationer, hvor det ikke fungerer?
Jeg synes ikke, I skal give op før tid. Men selvfølgelig skal den lille ikke ende med at få det endnu værre. Jeg håber, der er andre herinde, der kan komme med flere og bedre gode råd til dig.
Jo møbler osv. Et decideret kradsetræ med højder er der først råd til i næste måned. Men der er stole og reoler som bliver brugt indtil da. Jeg synes også bare at kradsetræ er et sats. Har haft katte som aldrig gad bruge det og så er det mange penge. Synes det er 1000 kr for noget som er fifty fifty om det vil blive brugt. Men nu køber vi et her til d. 1 og så krydser for at de gider bruge det.
Jo hun har været lidt nysgerrig på hende men hun bliver virkelig trynet. Fx hvis jeg har givet dem mad i hver sit rum og jeg lige skal vaske hænder fx, så når jeg kommer tilbage har den store efterladt sit mad og jaget den lille væk og sidder og spiser af hendes i stedet. Så jeg skal sidde ved den lille mens hun spiser. Hun har vist et par gange (tror jeg) at hun gerne vil lege lidt men den store tryner hende bare. Jeg tror jeg vil prøve og sidde ved siden af hende. Hvis den lille leger på gulvet med mig og en snor med en mus så ligger den store bare og venter på hun kan stjæle den. Hun er virkelig bossy overfor hende. Jeg må prøve at sætte mig ved den lille hver gang den store vil jage hende væk. Håber virkelig ikke det fortsætter. De er kun fjendtlige og vi er på dag 4 nu…
Den store killing er en sund og velfungerende killing som har selvtillid med hjemmefra fordi den har haft lov til at være hos dens mor i 14 uger. Der er ikke tale om at den tryner den lille af ond vilje. Den leger blot som sunde killinger gør med deres søskende og som den har lært hjemmefra.
En killing på 5 uger er meget lille. Hvor lille var den da du fandt den ?
Den burde afleveres i pleje hos en mormis med jævnaldrende killinger.
Jeg er ked af at sige det, men sådan som jeg ser det er der meget stor risiko for at den lille mus vokser op og for store adfærdsproblemer. Noget ingen af parterne er tjent med. Den kan blive aggressiv, urenlig, hypersoignere sig selv. Der er en årsag til at killinger skal være hos deres mor til de er 12 uger, og kan det ikke lade sig gøre bør de komme i professionel pleje med jævnaldrende killing og gerne en reservemor.
Mit råd er at finde en plejefamilie til den lille killing og beholde den store, som nok skal komme til at fungere fint med både dig og din hund.
Bedste selskab for den lille killing er en kat som kan agere mor for den lige nu.
Hun var omkring 5/6 uger da vi fandt hende. Nu er hun cirka lidt over 8 uger, Ingen ved præcis hvor gammel hun er. Men det var dyrlægens bedste skud. Nej den store på 12 er ikke ond det har jeg aldrig sagt. Skrev netop hun var tillidsfuld, kælen, nysgerrig og ekstremt selvsikker. Hun er en alpha kat uden lige. Hun er så god til børn også. Men hun bosser hunden og den lille rundt netop fordi hun er så selvsikker. Det ikke bare sådan lige at finde en plejemor. Jeg gik med rådet om en killing fordi så mange sagde det ville være en god ide. Men lige nu virker det ikke som en god ide. Den nye har jeg en aftale med kan komme tilbage om 14 dage hvis det slet ikke går. Men vi elsker dem begge MEGET MEGET højt. Og kan godt mærke det vil være hårdt at skulle af med en af dem.
Hvis du får den lille killing, ud til en pleje misse mor via internat. Men jeg der er store chancer for du kan overtage den igen., var det en mulighed
Med venlig hilsen
Jeg VIL have hende tilbage det er slet ikke til diskussion. Jeg elsker den lille baby mere end ord kan beskrive. Ved godt det lyder mærkeligt når jeg kun har haft hende i snart 3 uger, men mit hjerte brister hvis jeg ikke får hende igen. Hun er så finurlig og helt sin egen. Tror du løbet er kørt her på dag nr 4 med den store killing da de ikke er venner endnu?
I hvert fald en bedre idé at forsøge det end at lade killingen vokse op alene. Især da den begyndte at udvise nervøs adfærd. Jeg er enig med Lone (@Wijelo ) i, at det bedste vil være en plejemor i form af en morkat, der kan tage sig af den, men det var jo ligesom udelukket.
Du spurgte selv, om det var for sent - og det er det måske. Det er ikke til at vide. Det kan næsten kun komme an på en prøve - lige som med at anskaffe en killing mere.
Jeg ved ikke, hvor du bor, men hvis du har et internat i nærheden, så kunne du prøve at kontakte det og høre, om de vil tage en snak med dig om killingen. De er vant til at se små, forladte killinger i alle afskygninger, og de kan måske også vurdere, om killingen stadig har en chance for at få et godt liv. Som Lone også skriver, er der stor risiko for, at den får problemer senere i livet. Især når den allerede nu udviser nervøs adfærd.
Måske kan et ophold hos en plejefamilie stadig hjælpe. Jeg synes, det er et forsøg værd - at snakke med nogen, der virkelig har erfaring med den slags killinger. Også fordi det nu engang er nemmere at komme med gode råd, når man kan se katten, og hvordan den opfører sig. Jeg ved, du snakker med din dyrlæge, og det er al ære værd. Det er bare ikke sikkert, dyrlægen ved så meget om lige den slags situationer.
Men jeg kan godt forstå, at det er hårdt at være i lige nu For man kommer jo til at holde af de små banditter lynhurtigt
Disclaimer: Jer er 100 % overbevist om at alt (be)skrevet i denne tråd udspringer af de bedste intentioner, så hvis jeg træder nogen over tæerne, er det absolut utilsigtet…
Når man såvel beder om som giver råd i cyberspace, mangler der en dimension - den visuelle…
Vi kan givet alle være enige om, at det optimale havde været, at Mus havde levet lykkeligt med sin biologiske mor en del uger endnu, men sådan ville karma (for nu at ha’ en at hænge skylden op på ) det ikke - og Mus befinder sig nu i et markant bedre scenarie, end hun gjorde på findetidspunktet.
Jeps, det kan resultere i adfærdsproblemer, og er professionel on site rådgivning tilgængelig, er det en super god ide - og som @galath skriver, så kan der rådgives på et markant bedre grundlag, når man med egne øjne kan observere situationen.
Men der er altså også katte, der mod alle (også markant ringere) odds vokser op som velfungerende familiemedlemmer, så måske skal vi også være lidt forsigtige med at male fanden på væggene…
@Zenkat - bla. ovenstående citat, sammenholdt med billedet du satte ind i en anden tråd, opfatter jeg ikke som om Mus slet ikke trives?
Og uanset bump på vejen og udfald - så tak for at I giver hende en chance!