Alle råd bliver taget imod med kyshånd. Hvis i har læst min anden tråd med min “vild killing” så har jeg besluttet at give hende en “ven” en anden hun killing på 12 uger. Har også talt med dyrlægen om det. Jeg har en aftale om at kunne levere katten tilbage inden for 10-12 dage hvis jeg kan fornemme at det gør tingene værre. Alle gode råd tages imod til sammenføringen. “Vild killingen’” er omkring 7/8 uger og den nye er 12 uger.
Jeg har købt feliway også.
Bemærk at feliway skal være tændt i mindst et døgn, før der er effekt af det.
Nu er jeg livrem og seler typen, så da jeg skulle sammenføre, havde jeg fået lavet en dør med volierenet i midten, så de kunne se hinanden, høre hinanden og lugte hinanden. Og efter nogle dage, byttede jeg rundt på dem med mellemrum, så de brugte de samme ting. Og så gav jeg dem deres mad på hver sin siden af døren, så de kunne “spise sammen”. Men hvis du får den nye killing i morgen, får du næppe mulighed for at nå disse ting inden.
Jeg ville så være knap så bekymret, når der er tale om 2 unge killinger - det er straks noget andet med voksne katte.
Tænker umiddelbart at lade den nye lige få lov til at lande, uden den lille er i rummet, og med mindre den virker nervøs eller trykket derefter “bare” lukke dem sammen - men skal samtidig sige, at jeg ikke har ret mange konkrete tilfælde at bygge det på, der er givet nogle herinde der kan rådgive på en bredere erfaringsbase…
Jeg har altid sat kattene sammen første dag - de hvæser lidt, men ellers er det gået fint.
Og med killinger i den alder, mener jeg ikke, at der er den store risiko for, at de farer i flæsket på hinanden.
Held og lykke med den nye - jeg tror at begge katte vil blive glade for en ven.
PS:På et tidspunkt vil vi blive glade for et billede eller to af de små damer
Ahhh ja, jeg har kun sammenført voksne katte.
Jeg lukkede mine sammen med det samme … men på et afgrænset område til at starte med, så ingen kunne gemme sig for alvor (hvor jeg ikke kunne komme til) og så blev området lidt større og til sidst hele huset uden begrænsning.
Men det var fordi, som jeg skrev i den anden tråd, at den sidst ankomne var meget utryg til at starte med og jeg var bange for om han kunne finde på at gemme sig et sted … så du må selv vurdere situationen
Jeg lukkede bare sammen, og tog den derfra.
Aslan og Simba var faktisk ret gode venner næsten ved første snif, men Simba er også en kat der godt kan lide andre katte
Jeg håber så meget for dig det går godt , og ja der vil nok være en bump eller to med det skal nok gå
Med venlig hilsen
Nu skrev jeg et par ting i den anden tråd, som jeg står helt ved Men ellers vil jeg sige, at du især skal lytte efter @Skattekat, som jo lige har været igennem samme procedure - med stort held.
Enig. Netdøre og den slags er til sammenføring af voksne katte, hvor det er en god idé at gå langsomt frem.
Den nye killing kom i går. Hun er 12 uger. Mus vores “vildkilling” er jo 7/8 uger. Mus kommer egentlig godt ud af det med hunden, og har intet problem med ham. De to accepterede hinanden indenfor 1 time. Den nye killing hvæser af både Mus og hunden. Jeg har feliway i stik kontakten og sov med hende i nat så hun kunne stresse af mens de to andre var i stuen. Jeg ved godt hun ikke har været her længe, men jeg må indrømme jeg er bekymret for om det var en god idé når hun er så bange for hunden blot han lunter omkring. Han glemmer hurtigt at den nye killing ikke kan lide ham så han kommer til at lunte for tæt på og så går hun helt amok. Har i nogle erfaringer så i kan berolige mig lidt. Det jo ikke meningen de to killinger skal blive ved med at hvæse af hinanden, meningen var jo at de skulle have gavn af hinanden. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe den nye? Hun har sin egen kattebakke.
Det lyder som en helt normal reaktion
Prøv at forestille dig du er en killing.
Du er lige taget fra mor, søskende og alt det vandte…
Du kommer til et nyt hjem, masser af nye dufte, lyde osv…
En ny kat…
Og uuuh en stor tingest der IKKE er en kat…
Du ville sikkert også være skræmt i starten, indtil du lærer at den tingest er egentlig helt okay
Jeg kan sagtens forstå hende, og tænker også det er normalt. Hvornår kan jeg forvente bedring? Jeg har nemlig en aftale med hende om at den nye killing kan komme tilbage efter 3 uger hvis det går heæt galt for alle dyrene. jeg er nok bare utålmodig fordi jeg sådan ønsker de skal have glæde af hinanden de to små.
Giv det en dag af gangen… Men du skal gerne kunne se det bliver bedre hver dag
Hvis I har mulighed for det, ville jeg nok give killingerne en chance for at vænne sig lidt til hinanden, uden at hunden er til stede - så den nye kun skal forholde sig til en udfordring ad gangen…
Tak for input. Det prøver jeg i dag. Må lige se om gamle hundemandsen kan være væk nogle timer. Derfor jeg elsker den side her. Tak
Det er også en rigtig god side - dog kan den hurtigt gå hen og blive vanedannende…
Jeg er allerede blevet kattegal har jeg egentlig altid været. Men der har været mange år uden kat. Nu er det blusset op igen og jeg læser og ser billeder som en hobby. Det er virkelig et interesse område kan jeg mærke. Meningen var bare jeg ville have haft en ragdoll men det ville skæbnen ik. Det blev en rednings killing og en almindelig huskat killing.
Jeg er allerede blevet kattegal har jeg egentlig altid været. Men der har været mange år uden kat. Nu er det blusset op igen og jeg læser og ser billeder som en hobby. Det er virkelig et interesse område kan jeg mærke. Meningen var bare jeg ville have haft en ragdoll men det ville skæbnen ik. Det blev en rednings killing og en almindelig huskat killing.
Ha, ha - ingen katte er almindelige
Det har virkelig hver deres personlighed. Håber den nye falder til. Men vi er kun på 2 dagen