Nok lidt sent

Hej alle sammen. Som den eneste katte person i mit hus, har det altid været lidt svært at tale om katte og sådan. Men jeg syntes nu det var på tide at få nogle gode venner som også holder af de små firbenede.

Jeg har desværre lige mistet min kæreste kat og bedste veninde, Trille. Hun nåede kun at blive 4 1/2 år. Men hendes historie er lang og med mange glæder. Hun er den sidste fra vores avl. I 2002 fik vi vores første kat, en grå huskat ved navn Kitty. Hun var lidt speciel og bandt sig til min store søster. Ingen andre måtte kæle med hende eller løfte hende op. Kun min søster og efter 2 år besluttede vi os for at få en kammerat, da vi mente hun kede sig. I 2004, kørte vi til en avler ved en gård, som havde et kuld hvide killinger, alle med hatte på. Og jeg blev smask forelsket i en af de små tøser. Vi fik hende med hjem, men det gik dog ikke som forventet. Kitty ville ikke lege med Lillemis og hun havde nu gjort sig til ejer over stuen, hvor Lillemis så forblev i spisestuen. De tog sloges dog aldrig, men skulede blot ondt på hinanden.

Kitty blev steriliseret og Lillemis fik lov til at få et kuld (kontrolleret) før vi steriliserede hende. Kuldet bestod af 2 hvide og 2 brune. Vi navngav pigerne, Snebold (hvid og tyk), Fruzze (brun) og drengene Gonzo (stor flot hvid dreng) og Hermadsen (lille brun) - Hermadsen døde af sygdom kort efter fødslen, vi ved ikke af hvad. Han kastede op og døde aftenen efter i mine arme. Ulykkelig er ikke ordet for hvad jeg følte. De andre 3 levede i bedste velgående, dog gik Snebold bort året efter af sygdom. Gonzo stak af en sommerdag i 2008, da vi var ved at skifte låge til garagen, som afskærmer indkørsel og have. Vi så ham ikke igen før November og da var han i meget dårlig stand. Vi tog ham til dyrlæge, men kom tilbage med en tom kasse. Han døde inden han nåede på operationsbordet. Dyrlægen mente at det var hans alt for store hjerte som gav efter. Min far var knust. Han havde knyttet sig meget til den dreng og han sov ofte hos ham. Nu stod vi tilbage med Fruzze. En lille majkat. Vi tog hende til dyrlæge, fik hende chippet, øremærket og gjorde hvad vi kunne for at hun hverken skulle blive syg, stikke af eller andet.

I sommeren 2009 fik vi Tenna, en lækker Golden Retriever og det gik endeligt godt. Lillemis stak dog af i efteråret og selvom hun havde halsbånd og chip, sete vi hende ikke igen. Min far mener dog at hun stadig er i live og at han har set hende ved en gård ude ved landevejen.

Fruzze fik i 2011 et kuld, det første og sidste før vi fik hende steriliseret. 2 blev det til. En lille hun og en lille han. Grundet Fruzze’s størrelse, var killingerne meget små og i stor risiko for ikke at klare den. Jeg sad ved dem hele natten. Drengen døde da han ikke ville spise. Og jeg frygtede meget at pigen ikke ville klare det. Hun var virkelig lille og et rigtigt skravl. Jeg placerede nogle tæpper. Tæpperne var Fruzze’s og de lugtede af hende. En dag blev til to og det gik fremad.

Fruzze begyndte dog at vise mindre interesse i killingen og jeg besluttede mig for at tage over. Jeg fodrede hende med en pipette og det blev dog bedre da vi gik over til vådfoder. Hun blev en rigtig bølle, men forholdet til hendes mor skred. Fruzze og Trille, som vi kaldte hende, kom hele tiden på tværs. Dog var der ingen problemer med Kitty. Fruzze blev ved med at stikke af så snart hun kunne komme væk fra Trille. Territoriale problemer? Sikkert. Nu bor Fruzze hos vores naboer i det første hus på vejen.

Kitty gik bort af alderdom i 2014. Hun blev begravet hos vores nabo over hegnet. De holdte meget af vores gamle mis.

Trille var meget populær. Vores naboer elskede hende og de fandt ro i hendes selskab. Vi har mange ældre naboer, så det at kunne sidde med en kat er ren terapi. Hun havde en personlighed som siger spar 2. Legesyg, bestemt og drevet af et stramt program. Jeg fik ikke meget søvn af hende. Men jeg elskede den kat. :hjerte:

Hun hviler nu under vores blodbøg og jeg har idag sat nogle blomster ved hende. Hun blev svøbt i sit tæppe som hun sov på ved mig om natten.

Savnet er enormt og jeg tror bestemt der går lang tid før jeg kan tænke på hende uden at tude.

9 liv var ikke nok.

Hej Vivi

Velkommen til kattegale :velkommen: og tak for din fortælling om kattene.

Det gør mig ondt at du har mistet Trille, det er rigtig hårdt at måtte sige farvel til en højtelsket kat uanset alder :frowning:

[QUOTE=Eva K;1284234]Hej Vivi

Velkommen til kattegale :velkommen: og tak for din fortælling om kattene.

Det gør mig ondt at du har mistet Trille, det er rigtig hårdt at måtte sige farvel til en højtelsket kat uanset alder :([/QUOTE]

Tusind tak og jeg håber at blive ejer igen.

Så vil jeg ønske dig held og lykke med at finde din nye kat, når den tid kommer :slight_smile: Om det så bliver en huskat igen, eller om du skal prøve en racekat denne gang.

Jeg er meget interesseret i racekat, da jeg ønsker en som kræver meget pasning og tid, da jeg har meget af dette. Jeg “over plejede” nok lidt min egen. :wink:

Jamen skal du lære mere om de forskellige racer, se hyggebilleder, og alt det der, så er du helt sikkert kommet til det rette sted :slight_smile:
Dertil kan www.killingelisten.dk være et godt sted at starte til at læse kort om de forskellige racer, og så kan man gå ind på racens special klub, evt. også læse på hovedklubberns racebeskrivelser. JYRAK har f.eks. for de forskellige racer, som du kan finde her Jyrak (du skal ind under hhv. kategori i, 2, 3 og 4 i den lodrette menu til venstre).

Felis Danica (svarende til DKK i Danmark) her en fin lille folder til folk, der overvejer at købe racekat
http://felisdanica.dk/~/media/Foundry/Sites/felisdanica/Files/Formularer/fdFolderPDF.ashx

Jeg har selv haft racekat i en del år efterhånden og i de seneste år også opdræt, og var en del i tvivl om hvilken race jeg skulle have, og der hjalp det meget først at læse om de forskellige racer på nettet, og så bagefter besøge et par opdrættere af de 2-3 racer jeg endte med at overveje nærmere :slight_smile: Dertil kan et besøg på en katte udstilling også give et indtryk. Der er f.eks. en i Middelfart i juni, og så er der racefremvisning og udstilling på Herning Landsskue (alt efter hvor du bor i landet). Der er også på sjælland, jeg husker bare ikke hvornår, da jeg selv bor i Århus :slight_smile:

Velkommen til :heya:

Tak for historien om dine katte. Hvor er det lækkert, at du bor i et område, hvor kattene er velkomne. Jeg er ked af, at du har mistet Trille :kram:

Når du er klar igen, så håber jeg, at du finder den helt rigtige kat :slight_smile: Eva har givet dig en fin lille introduktion til at kigge på racekat, så det vil jeg lade være med. Nogen af os findet RACEN, andre af os har lidt af hvert :wink:

:welcome:

:velkommen:

:welcome:

:welcome:

Spørg og fortæl endelig - her er vi alle kattegale :slight_smile: