Ny hund manisk efter husets kat

Hej alle, jeg ved ikke hvor mange der har erfaring med både hunde og katte men jeg vil da give det et forsøg :slight_smile:

Vi har adopteret en collie/staffordshire på 9 måneder, efter hun blev forsømt i længere tid og var fuldstændig utrænet. I løbet af to måneder har hun gennemgået en masse træning og udviklet sig stort set på alle områder.
Men det største problem er, at jeg nu flytter tilbage min permanente lejlighed, hvor vi også har en kat. Katten er vant til at leve med hunde og viste ikke nogen negative tegn, men hunden går helt i amok som I også kan se i videoerne. I det øjeblik hun træder ind i lejligheden, er jagten begyndt, og hun har et mål: at fange ved katten. Al lydighedstræning og fokus synes at forsvinde på dette tidspunkt.
Her er et par videoeksempler:

Dag 1
Dag 4
Dag 8

Processen.
Jeg har fulgt flere online guides; startede med lange afstande og kortere tidsforløb.
Hunden har været i snor hele tiden, mens katten for det meste har været i sit træ, under sofaen og har lejlighedsvist bevæget sig rundt. De har haft tæt kontakt (ned til 30cm), men det er stadig, mens hunden holdes i kort snor. Vi har adskilt dem i intervaller, men i det øjeblik katten er ude af syne, begynder hunden hurtigt at snuse hele rummet i håb om at finde katten. Selv når man går en tur bagefter, er hunden helt distraheret og virker som om han eftersøger katten på gaden.
Fra det jeg ser, er dette et rent jagtinstinkt. Jeg har kun oplevet denne tilstand med egern og fugle i parken, men det har været lettere at kontrollere, da de hurtigt flyver væk.

Er der måske nogen der kan komme med nogle råd?

Kun med modsat fortegn - jeg introducerede en killing til min (dengang!) katte-hadende gravhund.
Hans agenda havde indtil da været, at alle katte skulle DØ, men jeg var - muligvis naivt - af den overbevisning, at hvis jeg introducerede den som min, ville han acceptere at den skulle være der.

Det viste sig at holde stik - undertegnede, killing og hund (en på hver side) blev installeret i sofaen, hund fik præsenteret killing, og så var det sådan set mere eller mindre det…

Årsagen til succesen var formentlig, at jeg kendte hunden rigtig godt - og ikke mindst, han mig - og at der var tale om en lille killing, der hverken signalerede flugt, frygt eller aggression.

Ovenstående er næppe en option i jeres tilfælde, og umiddelbart lyder det for mig til, at I gør det “rigtigt”; eneste forslag skulle være at etablere et miljø, hvor hunden kan se katten, stadig uden at komme til den, men i længere tid ad gangen, i håb om at den måske på sigt blev mindre spændende - f.eks. gennem en tråddør?