Vi mistede jo vores dejlige perser for en uge siden. Det har været meget tomt uden hende. Hun var den eneste af vores katte som ville kæle og lege med børnene, så de savner hende jo meget. Vores børn er 4 og 7 år. Vi har stadig to exotic, som nok altid har været “mine” katte og de har ikke knyttet sig til børnene på samme måde som Medea gjorde. Kattene er 9 og 11 år.
Jeg går sådan og tænker på, om vi skal have en ny kat eller om vi skal vente. Jeg ønsker mig rigtig meget en “familiekat”, en kat som ville elske at lege med og få opmærksomhed fra to søde børn. Men mit dilemma er, at jeg har de to gamle katte og jeg har ikke lyst til at stresse dem, ved at skulle sammenføre dem med en ny kat/killing.
Hvad er jeres erfaring med at skulle sammenføre så gamle katte med en ny?
Så ville jeg nok vente eller finde en sød voksen, det kan.dog blive svært at føre en voksen sammen med to gamle katte.
Med killing er der stor risiko for han/hun vil kede sig og gå de gamle på nerverne og udvikle unoder.
Hvordan er temperament på de to gamle katte.
Jeg fik en 3 årig krudtugle (pensioneret avlshan) som selskab til min 13 årige gamle, rolige dreng. Det gik fuldstændig fantastisk selv om de race- og adfærdsmæssigt i princippet slet ikke matchede. De fik desværre kun et år sammen, da den gamle blev aflivet pga sygdom. Nu bor den (nu) 5 årige krudtugle men en 1 årig endnu større krudtugle.
My point is…Alle katte er forskellige og reagerer ikke altid som vi tror. Jeg ville, som Mette skriver, overveje en pensioneret avlskat. En opdrætter har oftest mange års erfaring og er god til at pejle både ejers og “de gamle kattes” temperament sammen med deres omplaceringskatte og vil oftest henvise til andre, hvis vedkommende ikke mener at have den rigtige kat for lige netop jer.
Den er svær - syntes generelt perser er dårlige til nye katte ind når de bliver ældre.
Jeg hælder også til voksen - hvor temperament er kendt. Ville nok se mere efter kælemis som søger nyt hjem - syntes de avlskatte jeg har som er blevet pensioneret er ret dominerende - de tager selvtilliden med fra at have været fertile.
Kan ikke huske om det er hankatte eller hunkatte du har?
Og så ellers køre sammenføring meget langsomt og efter bogen. Ikke de der ‘crash introduktioner’ man desværre ser alt for ofte. Det er så synd for gammelmisser/husets kat…
Og for lige at svare på smp - jeg beholdt to ung hankatte fra sidste kuld - begge snippet. Men de to ældste kastrater (hankat og hunkat begge + 10 år) er ikke specielt gode venner med dem.
Selvom de unge er født og vokset op her og tidligt neutraliseret…så jeg lader dem generelt ikke være alene sammen - og ligeledes har de for det meste adskilt tid i haven… frække unge hankatte med god selvtillid. De kan godt lide at prøve grænser af og driller…så egentlig ikke god erfaring…
Tænkte lige igennem alle dem jeg har solgt killing/voksne til. Generelt har jeg ofte sagt nej hvis folk har gammel mis…10+ år og specielt hvis rigtig gammel.
Men succes historie er ældre huskat 7-8 var han vist, da først pensioneret avlshankat herfra flyttede ind (dog ungkat der ikke havde gået fertil særlig længe) og kort tid efter killing.
Glad og kærlig ligevægtig kat som så de nye katte som positivt - selvom han måske faktisk syntes de gerne måtte være lidt mere interesserede i at lege…
Så med det eks i tankerne ville jeg prøve at at lede efter 5 år + kat - evt. fra internat, som er specielt glad for børn og er cool og glad med andre katte - social uden at være dominerende. Og ikke en som har gået fertil i flere år.
Det er rigtig svært, og jeg hælder nok også mest til at vente…
Jeg har en hankat og en hunkat, de er neutraliserede og de kommer fra samme opdræt. De minder meget om hinanden i deres temperament og de har altid kommet godt ud af det med hinanden - jeg tror de kan fornemme de har de samme gener Men samtidig har de også begge været lettere nervøst anlagt, hvilket dog for Valentin (ham på 11 år) er blevet bedre med årene. De er egentlig begge to katte som gerne vil snakke, og godt kan lide at blive kælet for, men der skal ingenting til, én forkert bevægelse eller høj lyd, så trækker de sig og som I nok kan regne ud, så er de derfor aldrig blevet perlevenner med vores børn. De er ikke dominerende og som sagt kommer de fint ud af det sammen. De er nok meget typiske persere i deres temperament, rolige, søde og gør ikke så meget væsen af sig. Så er egentlig mest nervøs for om en ny kat kan gøre at de vil trække sig mere og de vil blive trynet
Men samtidig har de også begge været lettere nervøst anlagt, hvilket dog for Valentin (ham på 11 år) er blevet bedre med årene. De er egentlig begge to katte som gerne vil snakke, og godt kan lide at blive kælet for, men der skal ingenting til, én forkert bevægelse eller høj lyd, så trækker de sig og som I nok kan regne ud, så er de derfor aldrig blevet perlevenner med vores børn. De er ikke dominerende og som sagt kommer de fint ud af det sammen. De er nok meget typiske persere i deres temperament, rolige, søde og gør ikke så meget væsen af sig. Så er egentlig mest nervøs for om en ny kat kan gøre at de vil trække sig mere og de vil blive trynet