Ny killing der gemmer sig og er sky?

Hej.

vi fik igår 2 killinger på ca 16 uger, blandingskatte med lidt norsk skovkat, samme kuld.
hannen er nu tryg nok til at ligge på skødet men stadig lidt forsigtig, men hunnen er super bange for os og har gemt sig under kældertrappen og vil ikke i nærheden af os… Hvad gør man?
vi har givet hendexfred og ro og sidder et stykke derfra og snakket lidt til hende, og fik hende til at lege lidt med en fjerpind, og så gemte hun sig igen… Er det bare at vente nogle dage på hun tør op, eller kan vi hjælpe hende på nogen måde?

På forhånd tak :slight_smile:

Under hvilke forhold er de vokset op?
Har I børn i hjemmet (som hun måske ikke er vant til)?

Ved du noget om deres socialisering? Er der noget i jeres hjem, som ikke var i det gamle? Er katten rask? Hvorfor er der så stor forskel tror I på hende og broderen - har I en fornemmelse af, hvad I så, der hvor I hentede hende? Hvorfor valgte i disse to? Snakkede i med hende før køb? Hvordan var hun da og hvordan var broren? Hvordan var mormis? Og var der andre katte i hjemmet - hvordan var de? Hvor gik kattene? Hvad er der gjort for at socialisere dem som små og er der gjort andet omkring hunkatten end hankatten? Har hun fx været udsat for noget i sin opvækst som adskiller sig fra hankattens? Det kan være adskillelse, dyrlægebesøg eller andre ting som på en killing kan virke voldsomt. Kan hun have smerter, siden hun adskiller sig så meget fra sin bror?

Sæt en Feliway i stikkontakten, hold fest - dvs lær dem at forbinde jer med noget rart i deres tempo ved brug af lækre godbidder eventuelt kyllingepålæg samt leg med dem. Alt i deres tempo - undlad at presse hende, men sørg samtidig for at lægge den fornødne energi i dette nu, så skal I gerne se en forandring inden for 3-4 dage til det bedre. Gør I ikke det bør I kontakte en uddannet rådgiver der kan vejlede jer eller måske en opdrætter, der har haft kuld og erfaring med socialisering - ofte får I mere ud af at ringe til en, og der er sikkert nogle herinde, der gerne vil bidrage også med viden - måske I skulle overveje at filme kattene og lade en erfaren se dem eller modtage et besøg.

Generelt bør en killing indtage et nyt område med rejst hale og nysgerrighed, nogle tager det lidt tid med, andre går direkte ud af kassen på den måde. Katte er individer, ikke to er helt ens. Det er meget vigtigt, at I gør jer klart om I er indstillet på at arbejde med en kat af denne type - og måske leve med hendes særheder for livet.

Men umiddelbart lyder det som om, at hun er på vej - I må endelig ikke presse hende overhovedet. Se det lidt an - hold fest - og lad os så se om et par dage om hun ikke er fremme.

Vær obs på at hun har let adgang til mad, vand og bakke indtil da. Undlad at virke truende mod jeres gode hensigt ved at sidde og stirre for meget på hende - og vær varsom med at gve usikkerheden for meget opmærksomhed da det KAN forstærke den i enkelte tilfælde. Vær dæmpede omkring hende i kropssproget og vend gradvis tilbage til normal kropssprog omkring hende efterhånden som hun bliver klar.

Inddrag hankatten i ovenstående

PS er de ikke neutraliserede, så skynd jer at få det gjort før de parrer sig med hinanden. Nogle kan sagtens den slags i en ung ung alder.

[QUOTE=Siffpige;1225128]Hej.

vi fik igår 2 killinger på ca 16 uger, blandingskatte med lidt norsk skovkat, samme kuld.
hannen er nu tryg nok til at ligge på skødet men stadig lidt forsigtig, men hunnen er super bange for os og har gemt sig under kældertrappen og vil ikke i nærheden af os… Hvad gør man?
vi har givet hendexfred og ro og sidder et stykke derfra og snakket lidt til hende, og fik hende til at lege lidt med en fjerpind, og så gemte hun sig igen… Er det bare at vente nogle dage på hun tør op, eller kan vi hjælpe hende på nogen måde?

På forhånd tak :-)[/QUOTE]
Husk først at ringe til sælgeren, sælger skal råde køber til hvordan man skal passe katten.

Giv hende lidt tid, katte er forskellige, at de er søskende betyder ikke at de opfører sig ens.
Sæt hendes mad og vand der, hvor hun føler sig mest tryg ved at være. Og lad hende så kigge jer lidt an nogle dage.
Når hun begynder at komme ud af sit skjul, så kæl med hende, mens hun spiser, så forbinder hun jer siden hen med noget godt, og bliver hurtigt tryg ved jer.

Held og lykke med det.

Mit bud er, at hun er lidt overvældet over det nye, og at hun skal have nogle dage til at føle sig tryg. Hun lyder ikke, som om hun er fuldstændig skræmt, når hun godt forsøgsvis vil lege lidt. Så fortsæt med at gøre, hvad I gør allerede og undgå at presse hende. Som det også er nævnt - sæt mad og vand tæt på, hvor hun opholder sig, og forlad rummet engang imellem, så hun også kan få fred til at komme frem og spise lidt og bruge bakken, hvis hun ikke gør det, mens I er der.

I øvrigt skal I være opmærksomme på, at små killinger slet ikke er indrettet til at ligge på skødet i deres vågne periode. Det har de simpelthen for travlt til med alt det, de skal udforske og opdage og lege og klatre i m.m.m. Så lad dem bare tumle og lege, mens de er vågne, og nus dem så pelsløse, når de er blevet trætte og gerne vil være hos jer :slight_smile:

Vi fik killingerne foræret af en familie som havde dem boende i en garage hvor der var forældrene, et par ældre fra et andet kuld og så 3 af de her på 16 uger. De sagde at hunnen var lidt sky pga de andre katte kuede hende lidt, og at hannen var meget kælen… De sagde at de var vandt til at de kom ud og nussede dem ved fodring osv, men jeg tror ikke de var vandt til børn.
Vi har 2 små børn på 3 og 5 år som allerede elsker dem, selvom de ikke har rørt hunnen men hannen er idag mere modig. Indtil nu har hunnen ligget under trappen i kælderen og vi har sat mad og vand og bakke ned til hende som hun benytter når vi ikke er der. Vi har givet he de masser af fred og ro og kunne høre hende rumstere i nat. For et øjeblik siden gik jeg ned og der sad hun bag et tv der står op af væggen, jeg satte mig så langt fra hende at jeg kun lige kunne nå med strakt arm, og fik lov at nusse hende på hovedet mens hun spandt. Et par minutter efter gik jeg op igen og prøver igen senere. Børnene går ikke i kælderen men lader hende i fred. Hannen mjaver meget og virker kontaktsøgende, dog uden at komme til os, han er blevet lidt mere modig så løber ikke hvis ungerne nærmer sig , ligger stille når han kæles , men vil stadig ikke udforske eller lege… Gemmer sig i nærmeste hjørne og miver… Lige nu er han dog søgt op i min søns seng og putter under hans dyne mens Sebastian leger med togbane på gulvet… Tror nok han skal blive helt tryg i løbet af et par dage :slight_smile: dog spiser han ikke ret meget og har ikke benyttet Bakken i et døgn, selvom vi har sat ham derhen og det hele står let tilgængeligt… Når nu det er store killinger, er det så normalt at de ikke vil lege eller udforske overhovedet? De har været her 2 døgn nu…

Ps Da vi hentede dem skulle de fanges med mad…

[QUOTE=Siffpige;1225216]Vi fik killingerne foræret af en familie som havde dem boende i en garage hvor der var forældrene, et par ældre fra et andet kuld og så 3 af de her på 16 uger. De sagde at hunnen var lidt sky pga de andre katte kuede hende lidt, og at hannen var meget kælen… De sagde at de var vandt til at de kom ud og nussede dem ved fodring osv, men jeg tror ikke de var vandt til børn.
[/QUOTE]

:uha:
I en garage?? Og kun haft menneskekontakt ved fodring?

Der har du vist problemet. Du har to katte, der slet ikke er socialiseret ordentligt.

Må jeg spørge, hvorfor du har valgt at få katte fra et sted, hvor dyrene går under sådanne forhold?

:slight_smile:

Det lyder ikke så godt, at de skulle ‘fanges’ med mad… killinger bør være nysgerrige og opsøgende… men hvis de kun har haft menneskelig kontakt ved måltiderne - er der ikke noget at sige til, at de er som de er :brist:

Men hvis I er tålmodige og giver dem tid, håber jeg at jeres familie får 2 trygge og dejlige katte. :slight_smile:

Vi tænkte at de nok fik det bedre hos os end hos dem :slight_smile: og så havde vi jo fået af vide at de var søde, kælne og sociale… Troede de boede inde i huset indtil vi kom for at hente dem :frowning: men vi må bare være tålmodige og fortsætte med at give dem plads og ro, mon ikke det så kommer stille og roligt?

Jeg er også sikker på at de får det bedre hos jer, men I skal være forberedte på at det KAN give problemer at de er vokset op på den måde du beskriver.

Sørg iøvrigt for at få dem neutraliseret (steriliseret/kastreret) så snart de er faldet til hos jer. Enkelte katte bliver kønsmodne meget tidligt! Selv har jeg haft én der kom i sin første løbetid som 4 måneder gammel :uha:

Tillykke med dem, og du kan altid spørge herinde :smiley:

Det må man da håbe, men der er jo ingen garantier. Problemet er jo, at killinger skal socialiseres i en bestemt (tidlig) alder, ellers kan løbet være kørt. De er jo slet ikke blevet vænnet til dagligdags støj som musik, børn, (mange) mennesker, støvsugere og alt muligt andet, der foregår i en ganske almindelig familie.

Nu ved jeg ikke, om du har betalt noget for kattene, men den tanke om at redde katte fra et dårligt sted er - om end fuldt forståelig - dog ikke særlig fornuftig i det lange løb.
Du støtter jo netop deres måde at holde kat på ved at aftage deres dyr. Eftersom de havde killinger i flere aldre, så tyder noget på, at de ofte får killinger, og kan de komme af med dem, så fortsætter de jo med at få flere og flere kuld…spiralen uden ende.
Og du står nu med to katte fra forhold, der ikke er gode, og du kommer muligvis til at skulle arbejde en del for at få dem til at blive trygge og glade katte. Dårlig/forkert/mangelfuld opvækst kan give mange forskellige adfærdsproblemer.

Jo, Killinger, der har boet sammen med mennesker og har været i menneskerhænder, siden de var små. Men med den baggrund, du beskriver, kan det blive nødvendigt, at I er meget tålmodige. Det er en stor omvæltning for dem, og selv om I uden tvivl kan tilbyde dem et rigtig godt liv, er det ikke sikkert, de ser det sådan. Endnu.

Men jeg synes stadig, det lyder, som om I gør det rigtige. I kunne dog prøve at give dem mindre plads. Det vil gøre, at de ikke med det samme skal overskue hele huset/lejligheden, men kan nøjes med at vænne sig til en lille del af stedet. Måske lade dem være i et værelse med mad og vand og bakke, hvor I så kommer ind til dem og er sammen med dem, leger lidt med dem, giver dem godbidder m.m., men hvor de også får ro til at spise og besørge, hvis de nu kun føler sig trygge nok ved at gøre det, når de er alene.

At få dem til at føle sig trygge er lige nu det aller vigtigste, og det kan som sagt tage tid. Jeg håber, I har den nødvendige tålmodighed.

Det er der nok ingen tvivl om. Når det er sagt, er det forløb som det du beskriver der giver de nye ejere en dårlig opfattelse og katten et dårligt ry.

Killinger skal opvokse som en del af familien for at blive harmoniske

Her er et lille uddrag af en af mine kattebøger om socialiseringsfasen.

[I]"Den kritiske tid
Killinger gennemgår to primære socialiseringsfaser – de så kaldte kritiske faser, fordi de ting, som killingen lærer i denne tid, er knyttet uløseligt sammen med killingens alder og fysiske udvikling i blandt andet hjernen på det givne tidspunkt. Det betyder, at hvis killingen ikke lære disse ting i denne alder, så kan den ikke senere rejse tilbage i tid og lære det igen. Man kan lappe på tingene med varierende succes, men tidsrejser hører til i fiktionens verden, og derfor er det utroligt vigtigt, at den killing, som du vælger, er socialiseret korrekt. Er den ikke det, vil den nemlig ofte senere udvikle mange forskellige problemer – urenlighed er en af dem, der ofte ses. Og oftest optræder disse problemer pludseligt omkring et års alderen. Da mangelfuld socialisering er årsagen, er en urenlighed med dette som årsag utrolig svær at rette op. Også killinger, der flaskes op uden samvær med andre sunde og voksne katte, vil ofte være mangelfuldt socialiseret. Kig dig derfor godt for, når du vælger din kommende kat.

Den første fase finder sted i to til syv ugers alderen, hvor killingen lærer nogle basale sociale færdigheder, så som hvordan den skal reagere, hvis en anden kat hvæser af den eller slår med halen. Desuden lærer killingen, hvilke andre arter – herunder mennesker – den skal frygte eller være tryg ved, og den lærer at vaske sig, soignere sig, markere ved hjælp af duftkirtler og kradsemærker – samt at gå på kattebakken.

Når en killing er otte uger, er den grundlæggende socialisering overstået. Indtil 12 ugers alderen øges killingens sociale færdigheder, og den udvikler en selvstændighed, der gør den klar til at stå på egne poter.

I Danmark må killinger ikke fjernes fra deres mor, før de er fyldt 12 uger. Det betyder, at alt dette vigtige arbejde ligger hos den ejer, der har killingens kattemor. Så se dig godt for!"

[/I][U]Omkring ovenstående: Der er forskelle mellem individer - nogle har deres fase indtil 16 - 18 uger, andre 10 - 11 uger - men størstedelen 12 uger. Der er sandsynligvis også racemæssige forskelle, som vi i dag ved, at der er ved hunderacerne. Fx har en labrador en længere socialiseringsfase end en schæfer. Dette er dog ikke undersøgt til bunds ved katten endnu.

[/U]
At hun kommer frem og spinder tyder godt - og ofte kan man lappe på meget, men man kan KUN lappe - indtil en tidsmaskine er opfundet og man kan rejse tilbage og bliver killing igen… Det samme gælder os mennesker. Lærer vi ikke at tale før vi er fyldt 3 år, så lærer vi det aldrig - måske enkelte gloser, men løbet er kørt. Umiddelbart ville jeg aldrig have anbefalet jer at vælge sådanne katte til et hjem med børn, havde I spurgt her først, men nu har I dem. I skal derfor ind nu og virkelig arbejde med dem. Sådan en kat vil dog altid være lappet sammen med løse sting, der kan springe op i tide og utide resten af dens liv.

Det handler ikke om at angribe jer for jeres valg, men jeg synes stadig, at det er min pligt at sige, at ja ingen tvivl om, at disse katte får det bedre hos jer - jeg forstår hensigten som er kærlig - men problemet er, at når I køber kat et sted eller hjælper nogle af med killinger ved at tage dem gratis, så honorerer I den indsats, der er gjort det sted. Og så kan de fortsætte på den måde med flere killinger og kuld

En killing render generelt på kattebakken hele tiden som andre dyrebørn gør - har de stadig ikke brugt bakken? Så skal I til at reagere…

Sikke en træls start på livet. Hvis jeg var jer ville jeg IKKE vente stille og roligt… jeg ville udsætte dem for et mindre kulturchok og samle dem op hver eneste gang jeg gik forbi dem! Efter 2 døgn ville jeg ikke vente længere på specielt hunnen, men decideret opsøge hende og hive hende frem og bære hende på armen mens jeg fortalte hende hvor fin og dejlig hun er, indtil hun opgav at synes det er halvfarligt. Jo tidligere I får hende vænnet til især børnene, desto bedre. Eneste undtagelse er når de sover, spiser og er i bakken - så er der dømt fri, men ellers ville jeg samle især hende op mange, mange gange i løbet af dagen, også hvis jeg skulle ned på knæ og hive hende ud fra under kommoden. Jeg ville virkelig lægge meget arbejde i at vende situationen fremfor at vente, fordi det grundlæggende arbejde så tydeligt ikke er gjort før I fik dem. Det betyder at der er kun jer til at gøre det, og jo før desto bedre :wink:
vh
Susanne

Tak for alle jeres svar!
Idag har vi hentet dem op fra kælderen, og begge har været rundt og udforske en smule. Vi har lukket alle værelser og kælderen af så området er mindre. Hannen kom selv hen en enkelt gang og ville kæles , og hunnen løber bare efter ham… Jeg brugte en del tid på igår at at sidde nede hos hende og række ind i hendes skjul og nusse lidt omkring hovedet, kunne dog ikke lokke hende ud. I morges var hun ikke helt så bange og kunne lettere kæles og jeg kunne tage hende op uden at skulle fange hende. Tog hende med op og pakkede en dyne om hende på skødet og nussede ca 20 min. Hun spandt og rullede om på ryggen så jeg kunne nusse maven osv, men sprang ned igen ved først givne lejlighed :slight_smile: nu har de puttet sig i et hjørne og kommer ikke ud derfra, men de flygter heller ikke når vi kommer og vi kan tage dem op uden problemer, de løber bare igen når de får lov. Vi giver dem fred, men tager lige og " tvinger" dem til at nusse ca en gang i timen, og de er ikke helt så bange, så det går fremad. De har brugt Bakken om natten samt spist og drukket, men idag var hannen på bakken mens vi var der :slight_smile: jeg er optimistisk og tror at med tid og kærlighed så skal det nok komme! Vi fik dem fra et hjem hvor de som sagt boede i en garage med loft, de 2 forældre, 2-3 lidt større katte og så de 3 killinger hvoraf den ene skulle blive… Jeg tror ikke de avlede, blot var glade for katte og ikke gjorde noget for at forhindre killinger, men hun sagde at man jo ikke kunne beholde dem alle… De havde legetøj, huler og kradsetræer og kunne løbe på lidt og ud… Men ikke ind i huset. Set i bakspejlet kunne vi bare være kært igen, men tænkte de nok bare var skræmte over nye mennesker, men vi skulle nok ha fundet nogle der var mere socialiserede. Nu giver vi dem en chance og ser om ikke det bliver bedre, som det allerede er lidt, og hvis de stadig er sky om en uge-14 dage så kontakter vi hende måske og hører om hun kan tage dem tilbage… Ellers ved jeg ikke lige hvad vi skal gøre, da det jo ikke er sjovt for dem at skulle være skrækslagne for ungerne resten af deres liv :frowning: så vi håber vi kan gøre dem trygge! :slight_smile:

Vi har alle startet et sted - nu har I dem, og I klarer det jo til ug :slight_smile: - Det er det vigtigste nu - sikke en dejlig opdatering - bare klø på :ok:

Giv dem en masse gode oplevelser mens de kan se og høre børnene - leg med dem, giv dem lækre godbidder osv

Det lyder som om det går fremad…

Jeg fik en 8 ugers killing i pleje (hun var fundet forældreløs, var kommet på internat, og jeg var plejefamilie for internatet) sammen med 2 andre killinger, hun var en meget skræmt lille sjæl, som ikke var til at komme i nærheden af…

Hun kom aldrig herfra, og jeg har nu en dejlig killing på 3/4 år, som er glad og tillidsfuld - stadig lidt let skræmt ved nye mennesker og høje lyde, men hun farer rundt og er kælen som sådan en nu skal være :smiley:

Så det kan sagtens komme, når den lille lærer at livet ikke er farligt - bare I lærer den at der sker noget godt når hun kommer ud fra sit skjul af sig selv - leg og mad er skide godt!! :smiley:

Håber det går fremad med den lille :smiley: