Hej kattegale:) Jeg er ny herinde men har et lille problem jeg håber i kan hjælpe mig med.
Jeg har en maine coon kastrat han på snart 15 måneder, og synes han skal have en lille legekammerat.
Derfor har jeg fundet en dejlig lille han maine coon killing som meget gerne måtte flytte ind.
Nu er mit spørgsmål så, hvordan skal første møde eller de første par dage gribes an? Har læst forskellige steder på nettet, men der er så mange forskellige meninger om det.
Nogle mener at killingen skal se et rum ad gangen, uden at den anden kat kan blande sig. Andre skriver at killingen skal blive i transportkassen et par timer, mens de kan se og dufte hinanden. Osv.
Håber at der er nogle derude som kan vejlede mig:)
Det er nok mest et temperamentsspørgsmål, altså hvad du vil have det bedst med. Her i huset - og når vi afleverer vores killinger i nyt hjem - så åbner vi som bare til transportkassen og ud kommer med høj haleføring et styk killing, der skal undersøge de nye omgivelser med det samme. Hos os opdager ingen en ny, hvis ellers de kan lade være med at hvæse lidt og de få der gør, snuser, sender et tilsvarende svar tilbage og går videre i deres liv. Når vi har afleveret er min oplevelse at allerede fastboende katte kan reagerer med at hvæse lidt, men ellers være ganske nysgerrig.
Men hvad siger opdrætter til killingen? Afleverer de killingen og hvad er deres erfaring?
Killinger plejer at ha’ “killingelicens” det første stykke tid, forstået på den måde at voksne katte godt kan se at det her er en baby, så de er mere overbærende. Og killingen selv plejer at strutte af selvtillid.
Da vi fik den seneste killing var Ozzy RÆD for ham det første døgns tid L Trods det at han selv kun er en stor killing/ungkat…
Da vi fik Bernie (Coon) lukkede vi ham bare ud i stuen, men Freja gav overhovedet ingen killingepas og hun jagtede rundt med stakkels Bernie på 6 mdr. Det var ikke forudset, men hvis der engang kommer en tilføjelse, så bliver det med netdør indtil alle har vænnet sig til hinanden.
Men nu er min opfattelse dog, at Coon’er generelt er nogle tolerante væsner
Jeg har fået en killing et par gange, og det jeg har gjort er at de går hver for sig, med et gitter i en døråbning i et til to døgns tid, så de har kunnet se og snuse til hinanden, har så efterfølgende lukket dem sammen under opsyn, og der har resulteret i lidt hvæsen, fra nogen af de andre (Ikke alle) men ellers intet særligt, andet at snuse til den nye.
Som TrekkieGrrrl skriver : Killinger plejer at ha’ “killingelicens” det første stykke tid, forstået på den måde at voksne katte godt kan se at det her er en baby, så de er mere overbærende … det kan jeg kun tilslutte mig !
Jeg har fået tre nye katte i år…Jeg åbner transportkassen, den nye plejer som regel at blive der inde lidt mens de gamle nysgerrigt er i nærheden…
Den nye kommer ud når den syntes det er passende… jeg holder selvfølgelig skarpt øje og lader dem ikke være alene de første par døgn…
Der har ingen problemer været her…
Med en ung hankastrat og en killing vil der nok ikke blive problemer - det er vist næsten den optimale sammensætning. Den store vil sandsynligvis blive lidt forskrækket, når killingen kommer ud af kassen med høj haleføring, for alle ved jo at “killinger æder kastrater”. Men ret hurtigt vil nysgerrigheden tage over - og sandsynligvis vil de være pot og pande næste dag.
Lad dem selv finde ud af det. Du skal bare lige holde lidt øje med dem, så du kan skille dem ad, hvis der mod forventning skulle blive ballade. Og ikke noget med at skælde den store ud, hvis den skulle hvæse lidt - den var jo i huset først, så det er helt naturligt.
Held og lykke med den lille ny - og husk billeder.
Jeg afleverer altid selv mine dyr - for dyrets, for den nye ejer og dennes evt. andre kattes sklyld - og min egen sjælefred.
Her er aflevering af 6 måneder gamle kastrat Frederik. Han sad et par minutter i transportkassen på gulvet hvor der blev kigget an uden nogen reaktion - så blev der lukket op. Billederne taget ca. 1 time efter jeg kom - de taler deres eget sprog
Tjaaa, jeg synes ikke , at en ny killing giver nogle problemer overhovedet, - - dem jeg selv har tilført huset , er spankuleret ud af transportkassen efter en kortere tid hvor de andre har snuset og hvæset, - - og har indtaget hele huset med løftet hale.
De gamle både fertile og kastrater, har hver gang undersøgt den lille, som også har modtaget en “blød pote” men jeg har aldrig set nogen agression.
Jeg ved også, at killinger jeg har solgt, også er gået direkte ind i den nye flok! - - - men jeg ville selvfølgelig overvåge meget nøje!
Her afleverer jeg altid killingerne ud til deres nye hjem, og vi stiller blot transporteren inde i stuen og åbner den og så ser vi hvordan det forløber. Alle gange er det en killing med selvsikkerhed som rundetårn der er kommet ud af kassen og på nulkommadut har den undersøgt hjemmet og fuldstændig ligeglad med at nuværende beboer af de firbenede med haler hvæser :høhø:
Håber du giver en update på hvordan det er gået med sammenføringen
Her er et par scenarier fra mine for nyligt fraflyttede mislinger, skrevet af deres nye familier :
"Hej Ann.
Så er vi kommet godt hjem. Robbie pev lidt de første ti minutter, hvorefter han lagde sig til at sove. Muligvis talt i søvn af Klara, der snakkede uafbrudt hele vejen hjem
Da vi kom hjem tog det ham præcis 2 sekunder, før han var ude af kassen og på opdagelse i huset. Han har været hele underetagen igennem og har nu tid til at lege og kæle lidt. Han er tryg ved os alle tre og brokker sig højlydt, hvis vi går fra ham.
Han er blevet kløet godt på maven, hvilket han selv tydeligt har bedt om. Man er ikke i tvivl, når han smider sig på ryggen foran en Han er fantastisk tillidsfuld og allerede faldet ret godt til. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han er den helt rette kat for os…
Jeg håber ikke missemor/menneskemor mangler ham alt for meget.
Hilsen "
“Hej Ann og Kim…
Ville lige sende en hilsen her fra Amager…
Toby( som han kommer til at hedde:0)
Har haft en god dag…
Han tilbragte natten i vores seng, på vores hovedpuder…
Vores anden kat, har taget rigtig godt i mod ham uden hvæs eller sure miner
:0)
Som i kan se på billede er han godt I gang med at” hjælpe" Magnus med at spille Risk…
Hilsen familien
Johansen"
Vi plejer også at bringe vores killinger, men har denne gang ikke haft “tid” til det, og derfor fik familierne lov at hente dem,for vi syntes det var synd de skulle vente yderligere 2 uger før vi har friweekend
Du skriver Maine Coon Maine Coons (de fleste) er jo så tolle (tålmodige og godmodige) over for andre katte. De (igen - de fleste) har kun interesse i at få det til at fungere. Spørger du mig, ville jeg sige, luk transportkassen op og lad “verden” gå sin gang. River de totter af hinanden, skal de skilles ad, men lidt hvæsen og syngen hører med til sammenføringer.
Tillykke med den lille mis, det skal nok blive godt
Så kom han:)
Hentede ham igår, og han var så god under køreturen. Da vi kom hjem og de mødte hinanden var der lidt væsen og brummen fra dem begge.
Idag kan de godt spise ved siden af hinanden uden det store. Og de skiftes til at fare efter hinanden i hele huset nu hehe:)
De skal som nok blive gode venner efter lidt tid tror jeg.
Sætter nogle billeder ind når jeg har fået taget nogle gode:)