I søndags var jeg ude og hente en lille hun killing på 12 uger.
I forvejen har vi en 2 årig hankat (alm. Huskat) på 6 kilo - han er ikke kastreret, dog skal han kastreres i starten af næste måned. Han er udekat.
Vi har dog oplevet at han ikke har lyst til at være inde når den lille nye er her, og han bliver let irriteret på mig hvis jeg vil prøve at berolige ham.
Han strinter inde nu, og rundt omkring vores hus, og det er aldrig sket før. Vi har set ham med andre hunkatte, og der har aldrig været noget.
Jeg er bange for at han en dag ikke kommer hjem…
Hvad skal jeg gøre for at min skønne hankat føler sig “hjemme” igen?
Det var også meningen han skulle kastreres inden vi fik hende men dyrlægen var syg så vi blev nødt til at få en ny tid. Jeg håber at det vil hjælpe og at han bliver mere interesseret i hende, og omvendt. Vi har haft ham til dyrelægen mange gange men min kæreste vil ikke have at han bliver kastreret. Med den lille nye har jeg fået en måde til at overtale ham
Vi har en ven som bor overfor os, han har en lille hun huskat på under 3 kilo og hun har fået 2 kuld katte. Da vi så killingerne vidste vi at det var vores store hankat på 6 kilo, der havde været på hende - og det synes jeg er synd håber min søde kæreste endelig har forstået at det ikke gavner nogle at han er fertil. Det er jo ikke hans, dyrelægen skærer af
Men som sagt - husk også at få den lille neutraliseret. Ellers risikerer I bare, at andre folks fertile hankatte springer på hende. Og der går såmænd ikke ret lang tid, før hun er kønsmoden, så måske skulle I bare få det gjort sammen med hankatten? Det kan sagtens lade sig gøre, selv om hun ikke er ældre.
Så kunne du da også foreslå jeres ven overfor, at han også får sin lille, spinkle missepige neutraliseret. Så behøver han ikke mere bekymre sig om kvarterets hankatte. Samtidig får både I og jeres ven nogle mere harmoniske katte ud af det, når de ikke skal slås med hormonture og forsøge at sikre artens overlevelse hele tiden.
Vores lille hun mis skal også stereliseres samtidig. Og jeg har holdt forelæsning for min kæreste + vennen om at det er synd for vores dyr. Men de synes at det er mere synd at stereliseres og kastrere håber at vennen kommer med på det
Og dyrlægen giver garanteret rabat, hvis I kommer med 3 katte, der skal neutraliseres.
Og der er en mærkbar forskel. Min Gråmis er en tilløber, da han kom hertil turde han ikke at komme ind i huset, han turde næsten ikke blive kælet for - to uger efter at være blevet kastreret hoppede han op i sofaen, og har siden da været mega-kælen.
…og Simba 16 var skrækslagen når han ovre på græsplænen så mig i køkkenvinduet. SNIP sagde det og han blev kastrat og nu vælter vi over ham så nullerputtet er han. Susanne så ham idag og hun var også ved at vælte over ham. Han er eminent i at gå i vejen
Vores lille hun mis skal også stereliseres samtidig. Og jeg har holdt forelæsning for min kæreste + vennen om at det er synd for vores dyr. Men de synes at det er mere synd at stereliseres og kastrere håber at vennen kommer med på det :)[/QUOTE]
Mænd, altså
Men det lyder, som om du virkelig gør en brav indsats for sagen
Synes din ven også, det er forsvarligt gang på gang at sætte hovsa-killinger i verden? Pointen er jo netop, at katten for temmelig mange år siden er blevet domesticeret og derfor ikke længere BEHØVER sikre artens overlevelse igen og igen og igen og igen og… De kan faktisk få lov at drive og dase og lege livet væk og underholde deres mennesker. Og alt det gør de bedst uden at have alt for mange forstyrrende hormoner til at suse rundt i kroppen.
Kommer i øvrigt i tanke om et tv-program jeg så engang. Om en stor hanhund, der skulle steriliseres. Det kunne den mandlige ejer slet ikke forlige sig med, og det endte med, at dyrlægen anskaffede små siliconetestikelimplantater til at sætte i, så hunden stadig så intakt ud
Og det var ikke engang rige mennesker i Hollywood, der kan finde på hvad som helst - men en helt almindelige australier.
På denne årstid er jeg sikker på, at dyrlæge Sanne deroppe også har en masse skønne killinger gående, som venter på at blive adopteret. De er det sørgelige resultat af, at andre ikke tog deres ansvar som katteejere alvorligt…
Ja, kattene får altså meget mere ro på sig, når de slipper for at gå og spekulere på “det dér” hele tiden. Og hankatten spares for alle de skrammer, som slagsmålene medfører.
Jeg vil da også lige nævne, at hvis ikke kan allerede strinter indendørs, så er der en stor risiko for, at han begynder på det, så længe han ikke er kastreret. Når din ven bare én gang har prøvet det på sine sko, så vil selv han være overbevist…
Mange tak for alle jeres dejlige svar bliver jo nødt til at “holde møde” med de to unge mænd så de kan se hvad i har skrevet hehe.
Det er dejligt at der er nogle der giver mig ret, nu når de to holder sammen.
Jeg håber at det hjælper på min storemis og at han bliver mere interesseret i den lille.
Jeg læste et sted igår at man kunne sprøjte noget af det der catmint på den lille, det prøvede jeg så. Storemis blev jo næsten helt forelsket i hende det var første gang han snuste ordentligt til hende
Skynd jer at få dem neutraliseret.
Nogle hankatte prøver i mangel af bedre at parre killinger og det kan resultere i store, blødende sår i nakken på den lille.
Sig til de to unge herrer, at man kun fjerner et behov hos kattene, som de helst ikke skal have dækket, og at de er ligeså glade bagefter.
Tag dem også med på et internat, så de kan se de alt for mange resultater af fritgående, fertile katte.
Et sådant besøg skulle alle med fertile løsgængere tvangsindlægges til.
[QUOTE=Mega;661434]Skynd jer at få dem neutraliseret.
Nogle hankatte prøver i mangel af bedre at parre killinger og det kan resultere i store, blødende sår i nakken på den lille.[/QUOTE]
Måske du skal forklare, hvorfor katten får sår i nakken af at blive parret
Ja, det er jo ikke sjovt, og jeg kommer i tanke om, at jeg så sådan en killingevoldtægt på min første udstilling. En stor, fertil han var sat i samme bur som en 3-6 mdr. gammel killing - og da buret i en længere periode ikke var under observation af ejerne, hoppede han på den lille. Åh du godeste, hun skreg Heldigvis fik nogen det stoppet, men puha!
Hold da op! Det lyder voldsomt med den lille killing.
Jeg er selv meget katte glad, og har altid haft kat. har det altid med at undersøge alting før man feks skal have en til kat, nyt katte mad, hvis der er noget galt osv. Derfor finder jeg det (undskyld sproget) pisse irriterende at de to unge mænd ikke vil lytte til mig! Argh!
Kan kun sige tusind tak fordi I alle er kommet med svar
Du skal bare sørge for, at det er dig der bestemmer hele vejen igennem. Lad være med at spørge. Jeg sørger selv for min katte, får neutraliseret og vaccineret dem mm, helt uden min mands indblanden. Den sidste kat kom så med hele pakken.
Der er garanteret ikke én af D’herrer, der vil kunne se om hankattene er blevet kastreret alligevel.
Jeg tør vædde på at min mand ville sige nej hvis jeg spurgte om hankatten skulle kastreres, men da jeg ved han ikke har en skid forstand på katte, jamen så er det heller ikke noget jeg drøfter med ham, jeg får det bare ordnet og vakler katten efter narkosen, så siger jeg bare han er blevet neutraliseret, og så er den ikke længere.
Jeg tvivler også stærkt på, at de kan komme med bare ét vægtigt modargument … ud over at krydse ben og se rædselsslagne ud.
Bortset fra det, så er hankatten betyndt at strinte indendørs, så jeg ville tage kærestens yndlingsbluse og dyppe i det uden at sige noget.
Så kan han jo fortælle sin ven, at mange fertile hunkatte også strinter.
Jeg forstår slet ikke at du spørger. Herhjemme tager jeg ALLE dyrlægebeslutninger. Det er ikke fordi min kæreste ikke er kompetent til det, men han vil helst være fri for f.eks. at tage en beslutning om aflivning og jeg vil helst have tingene gjort på min måde. Så vi har indgået en stiltiende aftale om det. Det er så også mig, der betaler alle dyrlægeregninger.
Jeg synes helt ærligt, at du skal tage sagen i egen hånd. Det er kattene du skal tænke på - ikke din kæreste. I/du har valgt at tage kattene til jer, så må I/du også foretage jer det nødvendige.
I øvrigt synes jeg du skal sige til din kæreste og vennen at de i en måned (i weekenderne) kan melde sig som frivillige på et nærliggende katteinternat (og det skal være nu, hvor der er killingeboom) og så kan I igen tale om hvorvidt det er synd for kattene - tro mig når man først har set alle de katte, der vælter ind, så er det ikke synd at de bliver neutraliseret. Du har fat i den lange ende - så det må du bare vise dem. Vil de ikke arbejde for det, så kan I jo også nøjes med et besøg - men jeg synes egentlig de fortjener at arbejde lidt og for alvor se hvad deres holdning resulterer i
Det er nok det der skal til. Mine katte=min beslutning.
Det skulle jeg jo nok have gjort for lang tid siden, da det er svært med to forskellige holdninger til tingene. Jeg glæder mig ihvertfald til at han skal kastreres. Det bliver dejligt at han ikke komme op at slås mere og at man ikke kan hører ham hyle efter hunkattene
Efter at jeg har læst jeres svar kan jeg kun give jer ret - neutralisering!
Håber at jeg kan få min skønne dejlige hankat tilbage. Da han var lidt yngre elskede han at gå med mig i seng og putte. Han blev i sengen til den lyse morgen. Nu ser jeg ham knapt nok
håber min søde kæreste endelig har forstået at det ikke gavner nogle at han er fertil. Det er jo ikke hans, dyrelægen skærer af 
Heldigvis fik nogen det stoppet, men puha!
