Nyresten kastrater vs. fertile

Hej Folkens.

Jeg havde besøg af en killinge køber igår som mente at kastraterne har forøget chance for at få nyresten…?

Jeg kunne verken be eller afkræfte…

Det eneste jeg tænker er at hvis det er rigtigt så må det have noget med hormon produktionen at gøre??

Ved i noget?

Tine

Det er der noget om ! man bliver rådet til at gi hankastrater noget specielt foder, fordi de har størrer chance for at få det !!!

Nja…
Jeg har skam også hørt det… og jeg har skam også hørt argumenterne for at det er en omgang vrøvl :slight_smile:
Kan bare ikke sådan lige finde link eller noget til at underbygge hverken det ene eller det andet…

Urinvejssten og - krystaller har kastrater større risiko for end fertile, viser erfaringen - teorien bag kender jeg ikke. Nyreproblemer af diverse art kan alle katte få - nyrerne er kattenes svage punkt.


(kastrerede katte har et smallere urinrør end ikke kastrerede)****

Det skulle være en af årsagerne til, at flere kastrater end fertile får urinvejsproblemer af forskellig art.

Citat:


DYRL[FONT=Times New Roman]Æ[/FONT]GEN skriver:

URINVEJSPROBLEMER HOS KATTE
Der findes et sygdomskom­pleks hos katte, der hedder Feline Lower Urinary Tract Disease (FLUTD), som is[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]r ses hos neutraliserede overv[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]gtige indekatte, men det kan ogs[FONT=Times New Roman]å[/FONT] forekomme hos katte, som b[FONT=Times New Roman]å[/FONT]­de g[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r ude og inde (kastrerede katte har et smallere urinr[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]r end ikke kastrerede).
Katten har besv[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]r med at tisse, g[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r p[FONT=Times New Roman]å[/FONT] bakken hyppigt, sygdom­men er smertefuld, og katten klager sig evt. Der kommer slet ingen eller meget lidt urin. Katten begynder m[FONT=Times New Roman]å[/FONT]ske at tisse andre steder end i bakken; den bliver urenlig. Man skal s[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ge dyrl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ge, da katten kan blive meget syg, is[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]r hankatte f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r nemt total stop for urinafgang, da deres urinr[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]r er meget smallere end hunkattes. Kat­tene kan, hvis de g[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r flere dage med problemet, begynde at f[FONT=Times New Roman]å[/FONT] p[FONT=Times New Roman]å[/FONT]virkning af nyrer, og disse tager skade.
Lidelsen ses hyppigere hos overv[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]gtige inaktive kastre­rede katte; man ved, at inde­katte tisser langt sj[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ldnere end udekatte, m[FONT=Times New Roman]å[/FONT]ske er bakken ikke helt ren, st[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r et forkert sted, etc.; urinen koncentre­res, katten sparer p[FONT=Times New Roman]å[/FONT] v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]sken i kroppen. Nogle indekatte g[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r m[FONT=Times New Roman]å[/FONT]ske kun p[FONT=Times New Roman]å[/FONT] bakke en til to gange i d[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]gnet. Katte, som g[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r ude, t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]mmer bl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ren langt hyp­pigere, og de f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r ikke den kon­centrerede st[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]rke urin.
Hos dyrl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]gen unders[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ges, hvor fyldt bl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ren er. Der s[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rges for urinafgang enten ved at t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]mme bl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ren via bugv[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ggen med en kanyle eller ved at bed[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ve katten og l[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]gge kateter i. Hvis urinr[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ret er helt stoppet til, skal katten have katetret i urinr[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ret nogle dage og v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]re indlagt. Den f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ske og smer­testillende m.m. Is[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]r hvis kat­ten ikke har [FONT=Times New Roman]æ[/FONT]dt og drukket optimalt, er det vigtigt, den f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ske tilf[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rt via blod[FONT=Times New Roman]å[/FONT]ren, da nyrer og bl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]re skal skylles godt igennem, og almentilstanden er forv[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]rret, n[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r man er i v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ske- og foderunderskud (katte t[FONT=Times New Roman]å[/FONT]ler meget d[FONT=Times New Roman]å[/FONT]rligt at faste).
F[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]r i tiden blev disse katte behandlet med antibiotika, men ofte er der ikke bakterier involveret. Dog vil man altid behandle med antibiotika, hvis katten f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r lagt et kateter, da der kan f[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]res bakterier ind ad denne vej.
Katten er oprindelig et [FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rken­dyr, hvilket betyder, at den er god til at udnytte sparsomt vandindtag, da den besidder en utrolig god evne til at opkon­centrere urin, og v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]gtfylden bliver meget h[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]j; urinen kan blive meget [FONT=Times New Roman]”[/FONT]st[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]rk.[FONT=@Arial Unicode MS]”[/FONT]
I dag lever hovedparten af vo­res katte af t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rfoder. De drik­ker som regel ikke vand nok til at kompensere for manglende v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ske i foderet. I stedet kon­centrerer de deres urin, som bliver meget st[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]rk. Der ud­l[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ses en bet[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ndelsesreaktion i bl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ren, og der dannes plugs (klumper) af celler, som bloke­rer urinr[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ret (modsat hunde, som drikker meget vand, hvis de fodres udelukkende med t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rfoder). Enkelte gange er urinr[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ret ogs[FONT=Times New Roman]å[/FONT] sp[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]rret af krystaller, som dannes, da sur­hedsgraden i urinen er [FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ndret, og der udf[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ldes salte, som s[FONT=Times New Roman]å[/FONT] krystalliserer (struvitbl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]resten eller oxalatbl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]resten).
Mange katte kommer med urinvejsproblemer igen og igen, og man b[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]r skifte til et specielt t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rfoder med lavt magnesium indhold, som er velegnet til at forhindre disse stendannelser. Der findes i dag meget katte­foder p[FONT=Times New Roman]å[/FONT] markedet, og ikke alle producenter tager h[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]jde for, om mineralsammens[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]tningen er god nok. Man b[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]r sp[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rge sig til r[FONT=Times New Roman]å[/FONT]ds der, hvor man k[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ber foder; det foder, dyrl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ger for­handler er korrekt afbalanceret med hensyn til magnesium. Nogle producenter har ogs[FONT=Times New Roman]å[/FONT] [FONT=Times New Roman]ø[/FONT]get saltindholdet lidt i foderet, da dette fremmer kattenes t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rst og dermed ogs[FONT=Times New Roman]å[/FONT] deres v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]skeindtag.
Det er vigtigt, at man fors[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ger at f[FONT=Times New Roman]å[/FONT] katten til at drikke VAND. Ofte vil de ikke drikke frisk vand i deres sk[FONT=Times New Roman]å[/FONT]l, s[FONT=Times New Roman]å[/FONT] m[FONT=Times New Roman]å[/FONT] man finde ud af, hvad de s[FONT=Times New Roman]å[/FONT] fore­tr[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]kker; regnvand, flere dage gammelt vand, vand fra vandha­nen, vand fra akvariet, vand fra guldfiskedammen eller lignende.
Desuden er det en god id[FONT=Times New Roman]é[/FONT] at supplere t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rfoder med fodring med v[FONT=Times New Roman]å[/FONT]dfoder. Her skal man yderligere blande vand i for at [FONT=Times New Roman]ø[/FONT]ge v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]skeindtaget. Det er ikke s[FONT=Times New Roman]å[/FONT] praktisk at fodre med v[FONT=Times New Roman]å[/FONT]dfoder; det kommer til at lugte, det bliver for gammelt, det er dyrt, men man kan k[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]be sm[FONT=Times New Roman]å[/FONT] portioner af det korrekt afstemte foder (med hensyn til magnesium) og s[FONT=Times New Roman]å[/FONT] blande vand i. En lille d[FONT=Times New Roman]å[/FONT]se kan sagtens deles over 3-4 dage, bare de f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r noget mere v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ske end, hvis de udelukkende lever af t[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]rfoder.
Som en ekstra tilf[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]jelse med hensyn til katte, der tisser andre steder end normalt (udover denne bl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]relidelse), kan stress ogs[FONT=Times New Roman]å[/FONT] udl[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]se tisseri andre steder end i bakken. Mange mennesker mener ikke, deres katte er stressede, fordi de t[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]nker ud fra de ting, som stresser mennesker, og katte­ejeren synes ikke, deres kat har nogen stressp[FONT=Times New Roman]å[/FONT]virkning.
Men katte stresses af helt andre ting; det kan v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]re m[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]b­lerne er flyttet om, der er kommet nye familiemedlem­mer, der er kommet en hund, der er nye katte udenfor, som urinmarkerer p[FONT=Times New Roman]å[/FONT] kattens ter­ritorium, der er ny bakke, for lille bakke, eller katten f[FONT=Times New Roman]å[/FONT]r ikke lov at v[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]re i fred. De skal have mulighed for at gemme sig, for at have en hule, evt. ligge lidt h[FONT=Times New Roman]ø[/FONT]jt oppe og sove.
Dyrl[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]ge Susanne Laursen
Falke Dyreklinik, N[FONT=Times New Roman]æ[/FONT]stved***

Citat slut

Fra bladet [SIZE=3]
Inges Kattehjem Maj 2005 - årgang 24 - nr. 2

[/SIZE]

Selv ved tidligt kastrerede katte skulle der ikke være problemer mht. urinrørets størrelse:

Tidlig neutralisering af katte – forkortet af Diane Cruden, Ph.D.
Frit oversat af Camilla Scharff

Er frygten for negative bivirkninger ved tidlig neutralisering begrundet? Dette er baggrunden for et projekt sponseret af Winn Foundation, som skal klarlægge langtids effekterne af tidlig neutralisering.

Konceptet med tidlig kastration og sterilisation (d.v.s. før dyret har nået at blive kønsmoden) er ikke nyt. Tidligt i 1900-tallet var tidlig neutralisering normen, og det var først langt senere, at spørgsmålene vedrørende bivirkningerne ved proceduren blev stillet. I dag er de fleste eksperter enige om, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig information tilgængelig til at kunne afgøre, hvornår det er det bedste tidspunkt at neutralisere et kæledyr. Indtil fornylig var der ingen undersøgelser, der hverken støttede eller forkastede ideen om, at neutralisering af hunde og katte yngre end 5-8 måneder var skadelig.

Der er faktisk meget lidt videnskabelig basis for at vælge netop denne aldersgruppe som værende den mest passende alder for neutralisering. En af forskerne påpeger, at tidlig neutralisering har været praktiseret i årevis, idet der er stor forskel på i hvilken alder hvalpe og killinger bliver kønsmodne. Dyrlæger, som arbejder med store dyr, har gennem lang tid praktiseret tidlig neutralisering af kvæg m.v. og fundet det ikke blot acceptabelt, men i mange tilfælde tilrådeligt. Selv før bekymringerne om overpopulation af uønskede kæledyr blev rejst i vor bevidsthed, var der mange videnskabeligt dokumenterede årsager til at kastrere og sterilisere sine kæledyr.

Steriliserede hunkatte er bedre beskyttede mod brystkræft og underlivsinfektioner.

Hos hannerne giver kastration reduceret risiko for testikelkræft og forstørrelse af prostata samt relaterede infektioner. For kæledyrs-ejerne er et neutraliseret kæledyr lig med et bedre selskabsdyr. De er mindre aggressive og mere kælne end deres fertile ligesindede. Og da de ikke er drevet af deres trang til at reproducere sig, er det mindre sandsynligt, at de stikker af og kommer i slåskampe.

Kontrollerede studier af kort- og langtids effekterne af tidlig neutralisering har desværre glimret ved deres fravær indtil for nylig. Der findes adskillige anekdotiske rapporter om emnet, men fælles for dem er, at de ud fra et videnskabeligt synspunkt er ukontrollerede forsøg. De fleste af disse baseres på tilfældigt valgte, ikke-relaterede dyr, som kommer fra vidt forskellige miljøer. Der er dog et par universitets-baserede forsøg mellem disse, bl.a. M.A. Herron of Texas A&M, som i 1972 rapporterede, at neutralisering før kønsmodenhed havde en relativ lille effekt på diameteren af hankattes urinrør.

Senere forsøg er lavet på University of Florida, Department of Small Animal Clinical Sciences – Florida-projektet, som blev påbegyndt i 1991 og afsluttet i 1992, blev støttet af Winn Feline Foundation i samråd med the American Veterinary Medical Association (AVMA). Der blev gjort et seriøst forsøg på, at begrænse miljømæssig indflydelse og genetisk variation. Killingerne blev opdrættet specielt til projektet og kuldsøskende blev fordelt på de tre grupper, som forsøget arbejder med.

Moderkattene blev tillige opfostret og holdt i karantæne-lignende faciliteter, da faktorer både før og efter fødslen kan bidrage til forskelle i killingernes størrelse, vægt og sundhedstilstand i øvrigt.

Dyrene, som var involveret i projektet, er blevet fulgt i en 5-årig periode uden at der er rapporteret nogle negative bivirkninger.

I Winn Foundation-forsøget blev brugt i alt 31 killinger (korthår huskat) fra 7 kuld, alle født på Gainesville Campus.

Killingerne blev delt i 3 grupper:

  • Gr. 1 (11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 uger gamle

  • Gr. 2 (11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 måneder gamle

  • Gr. 3 (kontrolgruppe 9 killinger) blev ikke neutraliseret før de var blevet kønsmodne, og tidligst 12 måneder gamle, da første fase af forsøget sluttede.

Forskerne rapporterede, at operationsprocedurerne på Gr. 1-killingerne var ligetil og ukomplicerede, og at killingerne kom sig langt hurtigere efter operationen end Gr. 2-killingerne og Gr. 3-kattene. Dr. Bloomberg bemærker, at selv om der kun er ganske lidt materiale vedrørende brug af bedøvelse på dyre-børn, er børne-patienter i human medicin generelt betragtet som værende gode operationskandidater, og at der ikke er nogen grund til at tro, at dette ikke skulle være tilfældet hos hunde og katte også.

De største ”problemer” ved operative indgreb på ”børne-patienter” er:

At undgå hypotermi (at bibeholde kropstemperaturen), at give den korrekte dosis bedøvelse (da lungesystemet ikke er fuldt udviklet på så unge dyr) og at undgå fald i blodsukkeret. Forskerne fastede ikke Gr. 1-killingerne så længe som de øvrige, og gav en smule Karo Sirup inden de blev bedøvet. Det skal i øvrigt bemærkes, at på grund af den hurtige opvågnen hos Gr. 1-killingerne, blev den normale procedure med reduktion af bedøvelsesmidlet i sidste fase af operationen modificeret.

Kritikere har påpeget adskillige skadelige bivirkninger ved tidlig neutralisering. Det er en udbredt opfattelse, at neutraliserede dyr er mindre aktive og har større tendens til fedme end fertile dyr. Det blev også påpeget, at tidlig neutralisering måske kunne hæmme normal vækst. Og specielt vedrørende hankatte, var det frygtet, at tidlig kastration kunne have indflydelse på udviklingen af urinrøret og dermed føre til øget risiko for blærebetændelse eller blokering af urinvejene. Der er tillige stillet spørgsmålstegn ved effekten på kattens adfærd, madforbrug og behov for særlig diæt senere hen m.v.

Forskerne forsøgte at besvare størstedelen af disse spørgsmål ved at evaluere flere parametre i de tre grupper. Specielt kiggede de på vægt og kropssammensætning (d.v.s. fedtprocent); knoglelængde og i hvilken alder knoglernes vækst stoppede; adfærd; madforbrug; udvikling af urinrøret samt udviklingen af de sekundære kønstræk og graden af kønsmodenhed.

Resultatet af sammenligningen af vægt viste nogen forskelle i de tre grupper. Hannerne vejede mere end hunnerne, men dette var ens i alle grupper. Undersøgelser af kropssammensætning og kropsfedt viste, at Gr. 1 (neutraliseret 7 uger gamle) og Gr. 2 (neutraliseret 7 måneder gamle) var identiske, og generelt federe end Gr. 3. Forskerne pointerer, at i 12-måneders alderen viste Gr. 3-hankattene allerede de normale hankatte-karakteristika, såsom nedsat vægt og udvikling af hankattekinder, hvilket skyldes en del af forskellen. Det er i opfølgningsfasen noteret, at vægtforskellen på Gr. 1 og Gr. 3 er mindre synlig.

Observationerne

Der var generelt ingen forskel i madforbruget i de tre grupper – bortset fra at hankattene har større forbrug end hunkattene, men dette var gældende i alle grupper. Der er heller ikke observeret nogen forskel i vækstraten grupperne imellem, dog voksede hankattene hurtigst i alle grupper. Øget knoglelængde blev observeret hos både hanner og hunner i Gr. 1 og Gr. 2. Dette skyldtes tilsyneladende, at knoglerne vokser i længere tid hos de neutraliserede katte end de fertile. Dette forklarer også, hvorfor neutraliserede katte som regel er større (længere og højere) end de fertile. Især gældende for hankatte.

Adfærdsmæssigt var kattene i Gr. 3 i 7-måneders alderen betydeligt mindre kælne og mere aggressive før neutralisering end kattene i de øvrige grupper. Modsat den almene opfattelse, var de neutraliserede katte lige så aktive som de fertile.

Undersøgelser af udviklingen af urinvejene viste ingen forskelle grupperne imellem, udover de kønsrelaterede forskelle, som var tilstede i alle grupper. Forskerne målte diameteren i hankattenes urinrør og fandt heller ikke der forskelle grupperne imellem.

De største forskelle kom til udtryk ved sammenligning af udviklingen i de sekundære kønstræk. Hankattene blev undersøgt for forskelle i udvikling af penis og forhud samt udviklingen af penisknoglen.

Penisknoglen var fraværende på kattene i Gr. 1, mindre end normalt i Gr. 2 og normalt udviklet i Gr. 3. (Penisknoglen har kun betydning i en parringssituation).

Undersøgelsen af hunkattene viste, at Gr. 1 kattenes skeder var mere uudviklede end Gr. 2 kattene, og helt normalt udviklede hos Gr. 3. Der var ingen problemer med at lægge kateter hos nogen af kattene. Bekymringer om at tidlig neutralisering skulle kunne hæmme udviklingen af urinvejene er hermed ikke bekræftede.

De foreløbige resultater af denne undersøgelse indikerer, at forskellene på katte, som er neutraliseret i 7 ugers alderen og 7 måneders alderen, er ubetydelige. De forskelle der var på kattene i Gr. 1 og Gr. 2 hhv. Gr. 3, er ikke nogen, der har betydning for kattens sundhedstilstand.

Her slutter opremsningen af selve resultaterne af undersøgelsen, dog med bemærkning om, at resultaterne vedrørende langtids-effekterne af tidlig neutralisation endnu ikke kendes (det gør de formodentlig på nuværende tidspunkt, men jeg har ikke nogen opfølgningsartikel, red.bem.).

Artiklen slutter med at fortælle, at det på diverse internater i USA, for at undgå uønskede graviditeter, er helt normal praksis at neutralisere hvalpe og killinger før de kommer til deres nye hjem. Dette har været udført i mange år, hvilket bekræfter teorien om, at der ingen negative bivirkninger er ved tidlig neutralisation.

[QUOTE=Ushoosinu;725443]Hej Folkens.

Jeg havde besøg af en killinge køber igår som mente at kastraterne har forøget chance for at få nyresten…?

Jeg kunne verken be eller afkræfte…

Det eneste jeg tænker er at hvis det er rigtigt så må det have noget med hormon produktionen at gøre??

Ved i noget?

Tine[/QUOTE]

NEJ - det er en gammel skrøne!!!
Der er flere kastrater, der får urinvejssten i forhold til fertile, men årsagen er at det er hankatte, der får det - og der er jo nu engang langt flere hankastrater end der er fertile hanner. Det er nok årsagen til, at skrønen holder ved.

Den med det mindre urinrør blev “skudt ned” i en undersøgelse en del år tilbage.

Tusind tak for indput :slight_smile: Og fundne artikler!

Mere info modtages gerne :slight_smile:

Jeg holder nu mere på, at det er arveligt…Jeg har nu 4 katte, der danner sten af for meget magnesium i foderet…Og det er 3 hunkatte og 1 hankat.
Mulle…neutraliseret som 6 årig…mor til Shady.
Shady…neutraliseret som 1½ årig…mor til Missy og Turbo.
Missy og Turbo…neutraliseret 14 uger gammel.

[QUOTE=anne p;725557]Jeg holder nu mere på, at det er arveligt…Jeg har nu 4 katte, der danner sten af for meget magnesium i foderet…Og det er 3 hunkatte og 1 hankat.
Mulle…neutraliseret som 6 årig…mor til Shady.
Shady…neutraliseret som 1½ årig…mor til Missy og Turbo.
Missy og Turbo…neutraliseret 14 uger gammel.[/QUOTE]

Hvis det alle er dine katte, ville jeg mere tænke foder.
Det er nemlig dokumenteret, at foderet har meget stor betydning for dannelse af krystaller :slight_smile:

Tine - Skal jeg prøve at finde den oprindelige engelske artikel af Diane Cruden, eller er det fint med den danske oversættelse? :slight_smile:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;725570]Hvis det alle er dine katte, ville jeg mere tænke foder.
Det er nemlig dokumenteret, at foderet har meget stor betydning for dannelse af krystaller :-)[/QUOTE]

Ikke alle men 1/3:høhø:…Og jeg har tænk i foder og indholdsfortegnelser i mange år efterhånden…
De andre katte som Ikke er efterkommere af Mulle har ingen problemer med urinvejene…

Enig med Vivi - det er en skrøne.

anne p: Alle katte vil danne urinsten, hvis de får for meget magnesium, især kombineret med for lavt væskeindtag. Men jeg vil da ikke afvise, at individer har forskellig følsomhedsgrad. Det kunne også være, at de pågældende katte havde arvet en dårlig vane med ikke at drikke nok?

[QUOTE=pivnu;725719]Enig med Vivi - det er en skrøne.

anne p: Alle katte vil danne urinsten, hvis de får for meget magnesium, især kombineret med for lavt væskeindtag. Men jeg vil da ikke afvise, at individer har forskellig følsomhedsgrad. Det kunne også være, at de pågældende katte havde arvet en dårlig vane med ikke at drikke nok?[/QUOTE]

Eller en dårligere evne til at have korrekt pH i urinen? Det betyder jo også en del i forhold til dannelsen :slight_smile:

Det behøver du ikke Eva. Min killingekøber har fået nogenlunde ro i sjælen efter at have læst med :slight_smile:

Tine - Super :slight_smile:

Min dyrlæge siger, at Fertile hanner tisser mere (strinter) og dermed får renset mere ud forhold til kastrater der mere gemmer på urinen. Om det passer ved jeg ikke. Hun siger i hvert fald at foderet er alfa omega i bekæmpelsen og anbefaler mange vandskåle rundt omkring i lejligheden og ekstra vådfoder hvis ikke man synes de drikker optimalt…

Jeg har (7-9-13) aldrig haft en kat med urinvejsproblemer.
Men har en veninde med to katte der blev ramt - de skreg simpelthen når de skulle tisse, det var så forfærdeligt.:frowning:

[QUOTE=pivnu;725719]Enig med Vivi - det er en skrøne.

anne p: Alle katte vil danne urinsten, hvis de får for meget magnesium, især kombineret med for lavt væskeindtag. Men jeg vil da ikke afvise, at individer har forskellig følsomhedsgrad. Det kunne også være, at de pågældende katte havde arvet en dårlig vane med ikke at drikke nok?[/QUOTE]

Ingen tvivl om at alle katte kan/vil danne sten, hvis der er for megen magnesium i tørfodret og de ikke drikker nok men jeg mener nu alligevel det er påfaldende, at 4 katte i nær familie alle danner sten og 7 andre som ikke er i famillie med dem, ikke gør på det samme foder.

Med hensyn til at drikke nok, så er mine jo udemisser og de tager jo godt for sig af de retter naturen servere for dem (mus:høhø:), hvilket jo dækker en god del af deres væskebehov + at jeg ved med sikkerhed, at de også drikker fint fra de forskellige steder jeg har i huset og udenfor.

Og nej jeg kan ikke bevise det med undersøgelser eller ligende men jeg er nu rimelig overbevist om, at arvelighed spiller en større rolle her…3 af dem har udviklet sten selvom jeg fodre med foder der skal modvirke det, hvilket tyder på en lav tolerance tærskel overfor magnesium og det er den, jeg mener er nedarvet:)

Nej, det tror jeg ikke på, det er da lige omvendt.

Og hvor meget en kat tisser afhænger udelukkende af mængden af væske den får ind.

og hvis nogen katte gemmer på urinen, så er det da netop de fertile, der hele tiden holder urin tilbage for at kunne “sjatstrinte” overalt de kommer frem, og faktisk aldrig får blæren tømt helt.

Det er der selvfølgelig også kastrater der gør, men der er nu stadig flere fertile hanner der strinter end kastrater der gør det.

Hvis dyrlægen skulle have ret i, at fertile katte producerer mere urin/tisser mere, så må man jo ligefrem ud i vilde teorier om, at katten er bevidst om, at den skal drikke en vis mængde for at have “nok skyts”, hvorimod kastrater tænker…“det ka’ sgu være lige meget, jeg ska’ ikke bruge det” og derfor ikke drikker nok, så det er DERFOR, at kastrater danner flere sten end fertile katte;-)

Jeg er så af den overbevisning at man ikke alene skal se på magnesium indholdet, men sørme og skele kraftigt til indholdet af natrium. De to ting i kombination kan enten opretholde en balance eller tippe den over - alt efter sammenhængen - så katten får problemer.

Alt for meget foder indeholder en stor mængde natrium (salt) hvilket påvirker blandt andet syre-base balancen. Magnesium indholdet er vigtigt ja, men det er natrium indholdet også.