Glædelig 1. december måneden hvor mit ellers ret store teen yngste barn vibrerer af begejstring hver dag
Stort tillykke til den smukke unge mand.
Tillykke smukke Asani
Tillykke til/med Asani
Tillykke til fatastisk smukke Asani med de 14 år
Stort tillykke med de 14 år Asani smukke herre og tillykke til dig med din smukke dreng
Stort tillykke med smukke Asani
Stort tillykke til og med Asani-gutten
Mingus hilser og håber, at han ser lige så godt ud, når han fylder 14
Brændeovnen er på plads og i brug igen
Den har jeg måttet undvære siden gulvet blev lagt … første gang
Stine har åbenbart ået den idé at jeg er en glimrende bedemand for hendes fangst.
I aftes, da jeg skulle lukke til haven, så jeg spor på gulvet i havestuen, som så mistænkelige. Og sandelig om det ikke var blod, og at der lå en fed mus med alle 4 ben lige i vejret, overladt til mig, til at beslutte den videre skæbne…
Stine er altså en typisk domesticeret kat - fanger byttet, og går ind og stiller sulten i det tossedyre specialfoder som dyrlægen siger hun skal spise… Man skal jo passe diæten…
De indledende øvelser til nytårsaften er gået i gang Vores tema i år er badehotellet Vi er værter i år, så der er lidt forberedelser at gøre. Jeg har lige webshoppet en lille grøn strandparasol. Den slags koster intet på den her tid af året (49,-)
Jeg ville gerne have haft et klaver (gratis i Skørping) men da satte Lars alligevel foden i
Hvor er han dog kedelig
Helt vildt For det ikke skal være løgn, fandt han selv et gratis flygel! men det kunne desværre heller ikke lade sig gøre, for det var på Sjælland. Jeg sagde hurtigt at vi kattefolk er godt til at stafette for hinanden
Han fik et sjovt ansigtsudtryk og sagde “NEJ Lullu!”
Vi glæder os allerede til billederne…
Jamen det hører sig til
Det må du da kunne forklare ham
Han lyder som om nej hatten klemmer lidt, nå
Men du skal da snart igang med bade dragten
Til ham
Den kommer her både til damer og herre
Jeg må indrømme, jeg er svært tilfreds med lykkelig at have glemt alt andet end at slå masker op og ret
Beklager jeg må dele mine tanker herinde. Har ikke så mange jeg kan dele det med.
Her omkring starten af december. Døde opdrætteren til mine missebrødre. Jeg vidste godt hun var syg af kræft. Det var jo derfor de var til salg.
Jeg har løbende sendt hende opdateringer.
Billeder og tekst.
Jeg mødte hende kun en gang.
De sidste par måneder har jeg ikke fået svar tilbage og tænkte egentlig ikke så meget over det.
Men alligevel ramte det mit hjerte. mere end jeg nok troede, da søsteren slog opslaget op, om at hun var sovet ind.
Søsteren sendte mig en besked, om at opdrætteren var glad for at de endte hos mig og at hun talte gladeligt om det 2 dage før hun døde.
Jeg ved ikke helt hvorfor det rammer, når det var en person jeg stort set ikke kendte.