Oda's hud/pels - nu med tørshampoo og nyt foder

Godaften alle i skønne KG’ere :slight_smile:

Min hunkat (huskat) Oda har haft en rigtig grim pels - meget fedtet, klumpet og skællene :frowning: vi har forsøgt alt muligt forskelligt foder - dyrt, billigt, meget olie, lidt olie osv. ydermere har vi forsøgt at blande lakseolie i maden - med og uden smag. Det nægter damen! :thumbdown:

Jeg tog hende til dyrlæge, som ikke umiddelbart kunne give en forklaring -jeg fik en tørshampoo med hjem til hende. Den hedder Ermidrá, og jeg skal give hende det i 2 gange i ugen. Har nogen af jer erfaring med den? Hendes pels er meet bedre, allerede efter en ‘vask’. Men hvor længe tænker i jeg skal blive ved med den? efter behov? jeg synes den dufter ekstremt meget af parfume, og tænker det er lidt underligt? :? Det synes jeg jo ikke en kat har brug for, og overvejer om hendes lugtesanser forstyrres af det? hun dufter stadig af det - brugte den første gang mandag.

Nu har jeg så fået et foder af dyrlægen - Virbac Dermato til 339,- for 3 kg. :uha: Har i noget erfaring med det - og måske et sted det kan købes (billigere :ups: ) på nettet? jeg kan slet ikke finde det online.

Har i ellers gode råd til pels problemet, modtages de med kyshånd :smiley:

På forhånd tak! :thumbup:

Jeg kan ikke råde dig angående tørshampoo eller foder. Jeg tænker dog, at en kat, der ikke kan passe pelsen selv, muligvis har problemer med “bevægeapparatet” og/eller ryggen. Hvor gammel er Oda:? Er hun indekat/udekat/både-og:? Kunne du finde på at opsøge en kiropraktor for evt at få rettet ryggen:? Skævheder/smerter i ryg/nakke kan gøre det svært at passe pelsen på ryggen, tænker jeg.

Jeg er umiddelbart enig med Camilla (dkkorat), at det vil være en god ide at få hendes bevægeapparat tjekket igennem. Hvis hun er rask og ikke har ondt nogen steder så burde hun (i hvert fald teoretisk) kunne holde sin pels selv. Er det hele hendes pels, eller er det lokaliseret til specifikke steder på kroppen?

Jeg har selv en kat der har spondylose (sammenvoksede ryghvirvler) og gigt. Man kunne tydeligt se på hans pels han havde ondt, fordi hans pels var mere fedtet fra haleroden og lidt op ryggen mod hovedet. Det gjorde simpelthen ondt på ham at soignerede sig selv der.

Hvis hun bliver mærket igennem af en kattekiropraktor el. lign og hendes bevægeapparat frikendes kunne det lyde som om der er “noget” med hendes hud. Så kunne det evt. være en god ide at finde en dyrlæge der er specialist i hudproblemer.

Jeg har ikke selv haft kat med hudproblemer så jeg kan desværre ikke råde dig mht. foderet. Er det dette her foder?
EDIT: men du skal nok prøve at lade din kat spise foderet et par uger, også notere dig evt. ændringer i pelsens tilstand. For at få en ide om hvorvidt det er det rigtige foder eller ej.

Hun er 6 år ca. (hittekat). Hun er udelukkende indekat :slight_smile:

Ja da, hvis det kan hjælpe hende er jeg villig til det meste :slight_smile:

Det er lokaliseret ved hale og ryg. Så det kunne jo godt lyde som om det er noget med ryggen eller kroppen så… Hmn… Det er i hvert fald værd at undersøge.

Må se om jeg kan finde en god kiropraktor her i midtjylland :slight_smile:

Ja - det er lige præcis det foder. Men kan se at det er samme pris, som min dyrlæge tager… Tænker at de er på det foder i minimum 2-3 mdr. så jeg er sikker på at de har fået den effekt, det evt. kan give :slight_smile:

[QUOTE=Chalotteg;1305360]…

Må se om jeg kan finde en god kiropraktor her i midtjylland :slight_smile:

…[/QUOTE]

Er der nogen herinde der kan huske hvem det er Helle Lenschow har brugt til sin Tara tidligere… var det noget med “Magtor” ?

Jep Magtor, dem vil jeg også meget gerne anbefale, fantastisk dygtige mennesker og utrolig søde også :thumbup:

Og lad dig endelig ikke afskrække af at der står mest om hunde de er meget dygtige til katte også.

Jeg kan også kun anbefale Magtor. Dygtige folk, og selvom de mest ser hunde, så er der også et godt tag på katte.

Tusinde tak alle sammen! :slight_smile:

Jeg vil prøve at kontakte dem!