..Og så røg Ebony på operationsbordet

Kære allesammen,

Jeg føler at tiden de sidste tre dage har været sat på “fast forward” - det føles som om, det hele er gået meget hurtigt.
For at gøre en meget lang historie kort(ere):
For tre dage siden noterede mig, at Ebony ikke havde spist så meget som hun plejer. Som nogle af jer ved, har Ebony tidligere haft problemer med hårboller og jeg tænkte rent instinktivt “åh nej!”.
Og rigtigt nok, i forgårs om eftermiddagen begyndte hun at kaste væske op - akkurat som sidst: som om der var en hårbolle der skulle op. Hun kastede op igen om aftenen og igen i løbet af natten. Morgenen efter tog min kæreste og jeg derfor til vores lokale dyrlæge, hvor hun fik kontrastvæske (vi har tidligere haft held til at opløse en hårbolle sådan) og kvalmestillende. Vi fik besked på at indlægge hende næste morgen, hvis hun ikke fik det bedre - og som I nok kan gætte, gjorde hun ikke det.
Efter at have talt med opdrætter, der igen talte med andre opdrættere (og jeg kan slet ikke sige med ord, hvor skønt det er, at man sådan hjælper hinanden!) fik jeg anbefalet Fasanvejens Dyreklinik, hvor Anne Sørensen (der skulle være lidt af en kendis-dyrlæge i birma-verdenen?) kunne operere på hende, hvis uheldet var ude. Jeg var fast besluttet på at hun skulle være, hvor hun var i de bedste hænder - og derude endte Ebony og altså også på operationsbordet.

  • Og nu skulle jeg til at fortælle jer allesammen om, hvor død nervøs jeg er for hvordan det er gået, hvordan min mave slår knuder og hvor helt og aldeles klamme mine hænder er af sved, men det bliver heldigvis slet ikke nødvendigt! Midt i min nervøsitet ringer dyrlægen og operationen er gået som den skulle! Det var en hårbolle og den sad fast - det var med andre ord rigtig godt at vi fik hende opereret i dag (staklen har jo heller ikke spist i hele tre dage)! Og jeg kan slet ikke beskrive hvor lettet jeg er. Lige netop i dag er min kæreste selvfølgelig på arbejde og jeg har gruet for at sidde helt alene i lejligheden og risikere en hjerteskærende tilbagemelding fra dyrlægen.
    Forhåbentligt klarer vi også tiden efter operationen til UG (7-9-13 og bank under bordet).

  • Det har været en frustrerende omgang. Sidste gang vi havde hårbolle problemer og fik en regning, der slår bunden ud af økonomien, når man er på SU besluttede jeg at Ebony skulle forsikres. Ebony er jo en del af familien og både min kæreste og jeg elsker hende utroligt højt - og når et medlem af familien er sygt, er det sidste man har lyst til at tænke på, hvor mange mønter der lægger på SU-kistebunden og hvordan det hele skal hænge sammen.
    For vores skyld, for Ebonys skyld og for økonomiens skyld tegnede jeg derfor en forsikring på Ebony hos Dyrekassen d. 1/05. - Behøver jeg at fortælle jer, at der er en karenstid på 30 dage og at vi derfor ikke kan få denne dyrlæge-regning dækket?
    Man bliver klog af skade - og vi troede jo ellers også, at vi havde lært lektien … men nu fik vi det lige slået fast igen, en gang for alle: Katteforsikring er en rigtig god ide - specielt hvis man får den tegnet med det samme, så den også rent faktisk virker, når uheldet er ude.

Og så til sidst om kattemalt og slappe tarme: Jeg har haft en anden tråd vedrørende Ebonys vægt, katteforsikring og hårboller og i den forbindelse oplyste jeg, at jeg gav hende malt hveranden dag.
Jeg fik her af vide af en velmenende bruger, der slf kun havde min kats bedste i sigte, at det er for ofte at give malt og at man ikke må give det så ofte i længere perioder, da det kan give slap tarm.
Jeg gik derfor ned i dosis til 2 gange om ugen - for jeg ville jo ikke være skyld i, at min kat fik en slap tarm og jeg tænkte ikke på at stille spørgsmålstegn ved, om det var en kvalificeret udtalelse. Jeg vil lige understrege at jeg på ingen måde vil forsøge at fraflytte ansvaret - jeg mener, bortset fra at være gået ned i dosis af malt, at have gjort alt hvad jeg kan for at Ebony ikke skulle få det her problem igen (børstning, foder rettet mod hårboller, malt to gange om ugen, etc.). Men hvis nogen har ansvaret er det mig og kun mig (nå ja, og så måske min kæreste, selvom det er mig der er katte-boss).
Jeg vil bare sige - for der kan jo være andre på forummet, der har samme gentagne problemer med hårboller - at min lokale dyrlæge aldrig havde hørt om, at det skulle kunne give slap tarm, da spurgte hende i går. Hun sagde endog bagefter, at hun synes jeg skal give det hver dag. Ude på dyreklinikken på Fasanvej fik jeg et lidt andet svar - her fortalte de, at der var diskussion om hvorvidt der kunne være en sammenhæng, men at hun ikke havde set nogle eksempler på det, og at jeg sagtens kan give hveranden dag, som jeg gjorde før jeg blev bange for slappe-tarme. Jeg skal derfor ikke endegyldigt kunne sige, at der ikke kan være en risici ved at give kattemalt ofte, men det lyder ud fra de to dyrlæger til, at det i hvert fald ikke er sikkert og at når man, som mig, har en kat med speciel tendens til hårboller, burde givet kattemalt ofte.
Jeg siger det kun, hvis nu nogen af jer derude, måske har en kat med samme problemer som min Ebony og som er bange for at give malt hver dag, for at katten skulle få slappe tarme.

For fremtiden står den derfor på kattemalt hveranden dag igen, hårbolle-venligt foder, daglig børstning (om ikke andet når hun fælder) og ikke mindst: vask! Jeg har hørt at jævnlig vask skulle kunne fjerne døde hår og mindske hårboller (selvfølgelig først efter at problemet er opstået igen - det skulle jo ikke være for let!) … jeg skal igen ikke kunne sige om det er 100% dokumenteret, men her i husstanden vil det blive afprøvet - for hold k*** det gør ondt, når katten bliver syg. Og det er simpelthen bare en helt forkert følelse, når man kommer hjem til et tomt hjem (for hvor er den kat, der skulle løbe én i møde?).

Med andre ord: et stort ØV herfra, men også et endnu, endnu større JUBIIIIII - for min kat har det godt og det er det vigtigste. Og jeg glæder mig som et lille barn til at få hende hjem, hvor jeg kan pusle om hende!

  • Og forresten: Skal jeg være særlig opmærksom på noget, når jeg får sådan en post-operationskat hjem? Jeg får selvfølgelig sikkert en masse at vide når vi henter, men det kan heller aldrig skade at få det samme at vide to gange.

Mange hilsner en meget glad og meget lettet katteejer!

PS: Jeg ved I har skrevet en masse gode indlæg til min udstillingstråd, men af gode grunde har jeg ikke lige fået kigget på det… og nå ja - hun skal vist heller ikke udstilles lige foreløbig, men det siger vist lidt sig selv.

Åh, det var da en gyser uden lige, at læse!
Men heldigvis med lykkelig slutning. :slight_smile:

… det er i øvrigt pudsigt; for et års tid siden blev min Ebony også behandlet af Anne Sørensen, pga. lignende symptomer. Så det var en lidt spøjs oplevelse at læse dit indlæg. (Det endte så med at være noget helt andet med min Ebony - men langt hen af vejen, var historierne ens)

Men rigtig god bedring med hende. :slight_smile:

Det var dejligt at læse, at det hele er gået som det skulle.
Når hun lommer hjem, så er det godt hun er i et rum, der er godt varmt, man (hverken mennesker eller katte) er ikke så god til at holde varmen, efter narkose.
Pas på hun ikke begynder at springe op og gå på trapper og lignende, balancen kan være noget usikker.
Jeg plejer at tage mine ud på badeværelset, hvor der er varme i gulvet, jeg er derude sammen med dem mindst til de sover, har som regel en god bog med.
Mad (vådmad) i små portioner, selvom de tigger mere, ellers er der stor risiko for opkast. Der får du nok ekstra Info med hjem, når det er den slags operation hun har fået.
Fortsat rigtig god bedring til hende og ps jeg har heller ikke hørt noget om slappe tarme ifbm katte-malt.
:slight_smile:

Puha sikke da en forskrækkelse I har fået jer der :frowning:
Men hvor er det skønt at høre, at alt er forløbet til UG :wink:
Håber du snart får din skønne Ebony hjem igen, og hun snart er på benene og frisk og frejdig igen :wink:

godt det ikke var værre, min bimse får nu kattemalt hver dag, da han også har tendenser til hårboller. Foreløbig er han sluppet for operation, muligvis pga malten.

Sikke en oplevelse. Godt at operationen var en succes!
Mht. katteforsikringen og karenstiden så prøv lige at ringe til Dyrekassen. Jeg synes jeg har hørt at de før har været flinke og dækket alligevel og der er vist også noget med at skader der er pludselig opstået ikke hører under karenstiden :?

Hverken kattemalt eller parafinolie (som også er i kattemalt) virker på tarmperistaltikken og skulle derfor ikke kunne give slappe tarme.
Det “smører” kun og lægger samtidig en beskyttende hinde på en irriteret tarm, hvorfor - hvor mærkeligt det end lyder - det også gives til katte med diarré.
(Dette iflg. dyrlæge Hanne Hallssons bog Katten, hunden og dig.

Mange tak allesammen!

Jeg ringede til Dyrekassen allerede før vi var til dyrlæge første gang, og umiddelbart lød det til, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg skal også ærligt indrømme, at jeg ikke ligefrem var fuld af kampgejst, men utroligt nedslået og opgivende. Hende jeg snakkede med, forklarede det sådan, at de dækkede skader i karenstiden (fx brækkede ben), men ikke sygdom (-og her var jeg faktisk i tvivl, for en hårbolle der sidder fast synes jeg nu egentlig heller ikke passer ind under kategorien sygdom?). Jeg fortalte hende at der var tale om en hårbolle der sad fast, og jeg gerne ville vide hvordan og hvorledes i forhold til karenstiden og hun afviste, at der kunne blive tale om erstatning. Men hvis en hårbolle kan defineres som en skade, er der måske en mulighed?

Mange tak - det vidste jeg ikke. Nu kan jeg sørge for at der står et dejligt varmt soveværelse klar til hende, når vi kommer hjem med hende. :slight_smile:

Tak for uddybningen og “ekspert-citat”. :slight_smile: - Jeg vil roligt begynde at give hende kattemalt dagligt/hveranden dag igen, når hun er kommet på ret kant igen.

Det tror jeg du har ret i. Jeg havde også en dårlig mavefornemmelse, da jeg gik ned i dosis på malt - men det er jo så let at være bagklog. Jeg er glad for at høre at du giver hver dag og kun har gode erfaringer med det.

[QUOTE=Tea;595494]Åh, det var da en gyser uden lige, at læse!
Men heldigvis med lykkelig slutning. :slight_smile:

… det er i øvrigt pudsigt; for et års tid siden blev min Ebony også behandlet af Anne Sørensen, pga. lignende symptomer. Så det var en lidt spøjs oplevelse at læse dit indlæg. (Det endte så med at være noget helt andet med min Ebony - men langt hen af vejen, var historierne ens)

Men rigtig god bedring med hende. :)[/QUOTE]

Mange tak - hvor er det underligt, at du har været i næsten samme situation, med en anden Ebony hos samme dyrlæge … jeg håber at din Ebony kom godt ud på den anden side også!

Det var godt du kom afsted med hende i tide. Surt med pengene (og især da på SU), men når kattens liv er i fare, er der jo ikke så meget at diskutere.
Håber Ebony hurtigt kommer sig helt og aldeles, så vi kan komme til at se flere billeder af jeres posekat. :slight_smile:

[QUOTE=FinnFrode;595715]Det var godt du kom afsted med hende i tide. Surt med pengene (og især da på SU), men når kattens liv er i fare, er der jo ikke så meget at diskutere.
Håber Ebony hurtigt kommer sig helt og aldeles, så vi kan komme til at se flere billeder af jeres posekat. :)[/QUOTE]

Lige præcis - der er ingen tvivl om, at hun er alle pengene værd og jeg gjorde det gerne igen in a heartbeat. Nu sætter vi dog igen hårdt ind med kattemalt, investere i en “furminator” (nogen af jer, der har hørt om den? Dyrlægen anbefalede den på det varmeste), badning og foder og … vi går alt hvad vi kan, for at undgå at det skal ske igen. Men desværre er hun en kat med “tendens til hårboller” - stakkels Ebony!
Og nå ja, der er vist også nogen der trimmer deres katte når de fælder, fik vi at vide … det må vi jo tage op til overvejelse, selvom jeg tror at Ebony ikke ville være helt begejstret. :tihi:

  • Og så kan jeg jo lige nå at fortælle, at hun har det rigtig godt. Vi fik af vide, at det var okay hvis hun ikke spiste i dag, men i morgen skulle hun altså gerne ville tage mad ind. Men allerede i går aftes da vi kom hjem, slikkede hun en lille fin portion i sig fra min finger. Og går selv til vandskål og i nat havde hun også taget af skånekosten selv … dejligt! I morges havde vi en hyggestund på en madras, jeg har lagt ned på gulvet (hun har ikke lyst til at hoppe lige for tiden) - det var skønt igen at få selskab af en spindende kat. Det går simpelthen så godt indtil videre, så jeg er glad og optimistisk. :wehu:

Øv sikke en omgang ( Søren fortalte godt om det i telefonen ).

Hvad fodrer i hende med til dagligt ? Får hun nok vådmad ?

Håber dette var sidste gang I skulle gennem sådan en træls omgang.

[QUOTE=Chicabee;596065]Øv sikke en omgang ( Søren fortalte godt om det i telefonen ).

Hvad fodrer i hende med til dagligt ? Får hun nok vådmad ?

Håber dette var sidste gang I skulle gennem sådan en træls omgang.[/QUOTE]

Tak - det håber vi godt nok også. :slight_smile: Her den seneste måneds tid har vi fodret hende med Royal Canin’s Brite foder for at fede hende lidt op (da vi til et dyrlæge check i marts fik af vide, at hun gerne måtte tage lidt på, dengang vejede hun 2,9). Vi har givet hende lidt vådfoder to gange om ugen, men i samme omgang hos dyrlægen fik vi af vide, at det var fint vi gerne ville give hende varieret foder, men at nu hun helst ikke skulle tabe sig yderligere var det ikke vådfoder vi skulle satse på… Så hun får kun to små portioner i weekenden. Desværre har hun nu ovenpå denne omgang tabt sig yderligere og er nede på 2,7 kg… Så vi vil meget gerne have hende op på de 3, men her efter operationen er hun det første stykke tid selvfølgelig lidt småt-spisende.

Du kan sagtens få mere fedtholdigt vådfoder. Kommer jo an på, om hun er kræsen?
Hvis hun kun har fået kylling eller tun vådfoder, så nej, så er der ikke mange gram fedt i det.
Men alt Animonda med kød, Bozita og Grau indeholder omkring 5% fedt, hvilket faktisk er lige så meget som godt fedtholdigt tørfoder, hvis man udregner det for tørstofværdien. Herrmanns indeholder endnu mere.
Alternativt fedt hakket kød. Hvis du ikke tør servere det råt, så tørsteg det først. Med det meget fedt behøver det intet olie/smør tilsat. Amira tog så hurtigt på af sådan noget 20%, at jeg hurtigt skiftede ud igen med 7% af hensyn til den lille bitte kats helbred :wink: Og hun er ellers også svær at holde med huld.

[QUOTE=pivnu;596108]Du kan sagtens få mere fedtholdigt vådfoder. Kommer jo an på, om hun er kræsen?
Hvis hun kun har fået kylling eller tun vådfoder, så nej, så er der ikke mange gram fedt i det.
Men alt Animonda med kød, Bozita og Grau indeholder omkring 5% fedt, hvilket faktisk er lige så meget som godt fedtholdigt tørfoder, hvis man udregner det for tørstofværdien. Herrmanns indeholder endnu mere.
Alternativt fedt hakket kød. Hvis du ikke tør servere det råt, så tørsteg det først. Med det meget fedt behøver det intet olie/smør tilsat. Amira tog så hurtigt på af sådan noget 20%, at jeg hurtigt skiftede ud igen med 7% af hensyn til den lille bitte kats helbred :wink: Og hun er ellers også svær at holde med huld.[/QUOTE]
Rigtig mange tak for dit indlæg - jeg må undersøge de forskellige vådkost alternativer du nævner på zooplus og Rema1000 burde kunne klare noget fedt hakkekød (det sidste har jeg jo tænkt på, men simpelthen glemt igen … hun elsker råt ked, så det ville hun helt sikkert være med på!) … meeen venter lige til hendes tarm er kommet sig ovenpå operationen. Og så skal hun forkæles!

Lige apropos et par andre relevante tråde, så skal du nok nøjes med helt friskhakket hakkekød, altså fra samme dag :slight_smile:

Puha, for en omgang :frowning: Og dejligt at læse, at det går fremad med hende :kram:

Jeg vil også anbefale mere vådfoder - helst morgen og aften dagligt, - som Pivnu allerede har anbefalet fx Bozita, som har et passende fedtindhold og fåes til yderst rimelige penge på zooplus.
Den øgede væskemængde i tarmsystemet gør det langt nemmere for hårboller at passere igennem.

Med hensyn til Dyrekassen, så tvivler jeg på, at I vil kunne opnå erstatning, når karenstiden ikke er udløbet. En skade er pr definition forårsaget af et udefrakommende traume og det kan en hårbolle ikke siges at høre ind under.
Men det er da godt nok surt, at det lige rammer inden forsikringen træder i kraft. For sådan en regning kan de fleste - selv med pæne lønninger - mærke i budgettet - og på SU er det da slet ikke sjovt.

Jeg håber at jeres Ebony hurtigt er helt fit-for-fight igen - og at I undgår lignende problemer i fremtiden.

Hmm - hvad med hakkekød fra fryseren? Jeg spiser ikke kød selv, hvis jeg kan undgå det, og havde derfor forestillet mig at fryse det ned i Ebony-venlige portioner og tø det op, når hun skulle have kød.

[QUOTE=Churchtown;596524]Puha, for en omgang :frowning: Og dejligt at læse, at det går fremad med hende :kram:

Jeg vil også anbefale mere vådfoder - helst morgen og aften dagligt, - som Pivnu allerede har anbefalet fx Bozita, som har et passende fedtindhold og fåes til yderst rimelige penge på zooplus.
Den øgede væskemængde i tarmsystemet gør det langt nemmere for hårboller at passere igennem.

Med hensyn til Dyrekassen, så tvivler jeg på, at I vil kunne opnå erstatning, når karenstiden ikke er udløbet. En skade er pr definition forårsaget af et udefrakommende traume og det kan en hårbolle ikke siges at høre ind under.
Men det er da godt nok surt, at det lige rammer inden forsikringen træder i kraft. For sådan en regning kan de fleste - selv med pæne lønninger - mærke i budgettet - og på SU er det da slet ikke sjovt.

Jeg håber at jeres Ebony hurtigt er helt fit-for-fight igen - og at I undgår lignende problemer i fremtiden.[/QUOTE]
Mange tak! Jeg handler Bozita indtil Ebony, næste gang jeg skal handle stort ind på zooplus. Det lyder logisk nok, at en øget mængde væske i tarmen, ville gøre det lettere for hårboller at passere - det skal prøves! :slight_smile:
… Og også tak for definitionen af en skade. En hårbolle synes rigtigt nok ikke at passe ind under et “udefrakommende traume” - selvom jeg nu heller ikke synes, at en hårbolle der sidder fast passer særlig godt ind under paraplyen “sygdom”.
Vi har forsøgt at søge nogle forskellige fonde og så må vi se, om vi har held med det. Uanset hvad skal vi nok klare den på den ene eller anden måde. :slight_smile:
Ebony er nu faldet helt tilbage i sine daglige rutiner - middagslur med mig på sofaen, leg med Mads’ jeans, når han sidder og forsøger at lave opgaver på computeren, hoppen rundt alle mulige steder, hvor hun ikke skal hoppe rundt og alt i alt den skønne charmerende katte-adfærd, som vi er vant til! :smiley:

Hvis ikke Ebony har adgang til græs skulle I sørge for han/hun altid har det alligevel.
Græs er SÅ vigtig og dyrene ved det.