[QUOTE=Dotte;685252]Jeg overvejer at prøve at brygge min egen øl
- elsker at pusle med ting i køkkenet, og især ting, som man kan bruge som gave. Jeg synes selv, at det er dejligt at få en kurv fyldt med hjemmelavede godter af forskellig slags, og jeg holder af at give gaver, som jeg selv ville blive glad for.
Nå, men er der nogen herinde, som har erfaring med at brygge øl, som har lyst til at dele nogle tips?[/QUOTE]
Min kæreste er fritidsølbrygger og brygger øl ca 1 gang om måneden og jeg følger lidt med i hans hobby. Hvis jeg var dig vil jeg enten købe eller låne en af bøgerne her inden du begiver dig ud i at købe udstyr og alt det, da det kan blive en dyr fornøjelse, men regner man prisen ud pr bryg så sparer man en del ca 20 liter koster imellem 100-150kr pr bryg afhængig hvilken øl man vil brygge og der er medregnet strøm, slid på materialer, rengøring samt ingredienser. Bøgerne hedder Ølbrygning for begyndere af Klaus Rydahl eller Håndbog i Ølbrygning af Simon Wrisberg også læs dem godt og grundigt. Man kan købe dem i bog og ide og Arnold Busck.
At brygge øl kræver at man ved, hvad man laver og man har fuld fokus på det. Den mindste fejl kan gøre at øllet bliver inficeret eller bliver brygget forkert og det kan smage modbydeligt grimt, min kæreste har indrettet vores kælder til formålet og en ølbrygning i hjemmet tager ca 6-8 timer, afhængig hvilken øl man vil brygge, plus man skal medregne tid hvor langt tid øllet skal gære til at det skal tappes over på flasker. Gæringsprocessen tager ca 14 dage, lagringsprocessen er forskellig mht, hvilken øl man har brygget, en hvede øl skal bare lageres i par uger, hvor nogle andre skal lagres i måneder!. Men inden man vil begyndte at brygge så skal man også sætte sig ind i hvilken ølstil man kan lide, så man ved hvilken øl man vil brygge, der er stor forskel fra en almindelig pilsner til en ale. Jeg vil anbefale at man prøvede at tage på ølfestival, det bliver holdt en gang om året i TAP1 på Carlsberg, og der kan man møde forskellige ølbrygger også dem der brygger i kældrene, men også bare for at smage en god øl og komme ind på hvilken ølstil man kan lide, man plejer kun at få ca 5-10cl pr smagning.
Udstyret til ølbrygning fylder en del kan jeg fortælle, plus man skal sørge for at rengøre det grundigt hver gang, da øl under brygning er en følsom proces og som sagt der kan gå inficering i øllet også kan man lige så godt hælde det ud.
Min kæreste købte noget udstyr som var kun brugt få gange og det kostede ca 4000kr, også skal man også købe flasker man kan fylde øllet over på.
Og der findes intet bedre øl, end det hjemmebrygget øl, da det smager af noget særligt, plus man har selv lavet det. Dog forestrækker jeg frugtøl som Früli, det er en jordbærøl som er brygget på hvedeøl. Belgiske frugtøl er meget kendte og de putter næsten al slags frugt i øl. Der skal lige siges der skal bruges ca. 9 kg jordbær! til 20 liter øl.
Men du kan gå også gå ind på www.ale.dk det er de danske ølentusiasters hjemmeside, og der står en del om ølbrygning, og der står meget om deres arrangmenter, hvor de lokale afdelinger afholder ølsmagning en gang om måneden.