Jeppe ville springe fra et bord over til Claus for at nusse i Fredags, det gik på en eller anden måde galt for ham, hvilket medførte at han slog knæet:(
Mens vi var hjemme ved Claus’s forældre opførte han sig som han plejer, vi kunne ikke mærke han havde ondt. Sandsynligvis fordi, at begge katte der udnytter at de muligheden for at være dovne, og ikke springe direkte fra gulv og op i vindueskarmene, men i stedet kan bruge en kasse og en lille reol som trappe. Han kunne uden problemer komme op i sengen og hygge, nusse og sno sig om sig selv på sin Jeppe måde når vi var oppe på værelset.
Sent mandag kom vi hjem og straks tog Jeppe et par ture op og ned af deres barstol og kradsetræ også var det pludseligt meget tydeligt at han havde ondt.
Hvis Jeppe går med mig i seng om aftenen, så ved vi efterhånden af erfaring at det betyder han sover natten væk, så da han kom ind i sengen med det samme jeg gjorde klar til at lægge mig, valgte vi at se tiden an til i går morges i håb om at en nat med ro ville hjælpe. Han endte med at sove i hans transportkasse og stod kun kort op i går morges for at spise, hvorefter han lagde sig ind igen, påtrods af at jeg glemte at låse døren da Claus tog på arbejde og at jeg trak fra i stuen. Begge dele er noget der normalt kan få ham op i gear for at komme ud, men i går var der ingen interesse:( Katdoktor som vi normalt bruger, har selvfølgelig ferie i denne uge, så straks da dyrehospitalet i city syd åbnede ringede jeg derud. Heldigvis har vi gode venner på kollegiet, og en af dem stillede som det mest naturlige i verden for ham op og tog med os derud, så vi kunne nå tiden og Jeppe kunne få en mere behagelig tur.
Vi kom indtil en flink dyrlæge, som Jeppe til en forandring ikke var ved at æde. Fra andet besøg har Pia ved katdoktor, knap skulle se på ham eller tale til ham, før end han hvæser, knurre, slår ud og bider efter hende:S Men i går var der intet, heller ikke selvom vi kunne se og hører at han havde ondt. Han forsøgte at springe ned fra bordet, da hun begyndte at føle på venstre knæ, som tydeligvis er det der forårsager smerten, men nus og pandegnidning med mig var nok til at han blev der:hjerte: Hendes umiddelbare vurdering er at han har slået knæskallen løs, men han skal i narkose og have taget røntgen for at hun med sikkerhed kan sige det er det. Pga. Milles reaktion sidst Jeppe var i narkose, og det faktum at vi begge skal aflevere speciale inden ugen er omme, blev vi enige om at give ham smertestillende i nogle dage i håb om at det blev markant bedre. De tilbød at sende den journal de havde oprettet på ham til Pia med det samme, så hun kunne tage over på mandag, et tilbud jeg sagde nej tak til, for Jeppes skyld, der er chance for at han ved næste besøg tager det ligeså pænt, også er der ingen grund til at stresse ham ved at tage ham med til den sædvanlige dyrlæge.
Det var også godt det samme, om de havde sendt den eller ej, for han bliver afleveret der ude i morgen tidlig til at få taget de billeder! Han er slet ikke sig selv:( Selvom han var oppe og spise i nat, så brokkede han sig overhovedet ikke over, at vi havde lukket døren til stuen, for at undgå at han skulle forsøge at springe op i kradsetræet og Jeppe hader lukkede døre:surrender1: End ikke lyden af absolut favorit vådfodret kan lokke ham frem fra under sengen i dag, og han plejer ellers nok at komme uden lokke middel og sige hej når jeg sidder med computeren i køkkenet!