Opdræt af flere racer

Hvad mener I om en registreret opdrætter, som er faldet for mere end én bestemt race og derfor opdrætter hele to racer?

Det er naturligvis uden at gå på kompromis med kattenes trivsel og derfor opdrætter hun måske kun et kuld af hver race om året, eller opdrætter 2 kuld af den ene, et år og af den anden race næste år. Det handler altså ikke om masseproduktion, men om at man har to forskellige racer man elsker lige højt og derfor ønsker at lave skønne dejlige killinger af begge racer.

Hvad mener I om det? Er det uansvarligt? Useriøst? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad skal der til for at I synes det er “i orden”?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres synspunkter, for jeg synes jeg fornemmer en vis modvilje imod, især nye opdrættere, som har to racer.

[quote=Camilla;320286]Hvad mener I om en registreret opdrætter, som er faldet for mere end én bestemt race og derfor opdrætter hele to racer?

Det er naturligvis uden at gå på kompromis med kattenes trivsel og derfor opdrætter hun måske kun et kuld af hver race om året, eller opdrætter 2 kuld af den ene, et år og af den anden race næste år. Det handler altså ikke om masseproduktion, men om at man har to forskellige racer man elsker lige højt og derfor ønsker at lave skønne dejlige killinger af begge racer.

Hvad mener I om det? Er det uansvarligt? Useriøst? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad skal der til for at I synes det er “i orden”?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres synspunkter, for jeg synes jeg fornemmer en vis modvilje imod, især nye opdrættere, som har to racer.[/quote]

Som ny opdrætter vil jeg opfatte det som dybt useriøst !!
En ‘gammel’ erfaren opdrætter, med flere år på bagen, og som har skabt sig en bunke viden og erfaring vil sikkert godt kunne beherske to racer ?

[quote=Alice;320291]Som ny opdrætter vil jeg opfatte det som dybt useriøst !!
En ‘gammel’ erfaren opdrætter, med flere år på bagen, og som har skabt sig en bunke viden og erfaring vil sikkert godt kunne beherske to racer ?[/quote]

Hvorfor er det useriøst?

Fordi jeg mener det ganske enkelt er umuligt for de fleste nye, at sætte sig tilstrækkelig ind i to eller flere racer samtidig. Nu har jeg kun været i gang som opdrætter i godt 5 år, og jeg har sandelig MEGET at lære om min race endnu …Men måske er det bare mig, som er fatsvag :slight_smile:

Ja, der er meget man skal sætte sig ind i. Men har man viden om det rent grundlæggende genetiske og har vejledere i ryggen med både den ene og den anden race, hvorfor er det så useriøst? Man lærer jo hele tiden nyt og der kommer ny viden, sådan vil det altid være. Men hvis man har gjort sit forarbejde godt og kender til begge racer…

Ville du ikke samarbejde med en opdrætter, hvis hun havde mere end én race?

[quote=Camilla;320305]Ja, der er meget man skal sætte sig ind i. Men har man viden om det rent grundlæggende genetiske og har vejledere i ryggen med både den ene og den anden race, hvorfor er det så useriøst? Man lærer jo hele tiden nyt og der kommer ny viden, sådan vil det altid være. Men hvis man har gjort sit forarbejde godt og kender til begge racer…

Ville du ikke samarbejde med en opdrætter, hvis hun havde mere end én race?[/quote]

Om jeg ville samarbejde med en ‘ny’ opdrætter hvis vedkommende havde flere racer …Umiddelbart nej ! Men det er svært at svare entydigt på - Hvis det feks. er ‘søskende-racer’ så ville jeg nok se lidt anderledes på det.

Alene det, at lære sine linjer at kende, synes jeg tager pænt lang tid… Vide hvad der gemmer sig af gode og dårlige egenskaber i det avlsmateriale man arbejder med.

Okay. Heller ikke hvis vedkommende havde sat sig rigtig godt ind i linier og begge racer og havde tilegnet sig en masse viden omkring det?

Du mener at det er dybt useriøst, fordi man som ny ikke kan sætte sig tilstrækkeligt ind i to racer samtidigt - men hvis man nu kan, er det så stadig bare “useriøst”?

Hvornår ved man, at man ‘kan’ ?? …Og hvem betaler prisen, hvis noget går galt, fordi opdrætteren ikke magtede det ?

Men igen …Det er kun min mening, andre kan sagtens mene noget andet :slight_smile:

Jeg går selv med opdrætterdrømme, og en af årsagerne til at det kun er drømme, er at der er SÅ meget man skal sætte sig ind i, før det kan lade sig gøre på fornuftig/ansvarlig vis.
Meget af det er selvfølgelig ens, uanset hvilken race, vi snakker. Her tænker jeg generel sundhed/sygdom, drægtighed, fødsel, den ekstra pleje en drægtig/diegivende hun og killinger kræver, og “alt det der” med stamtavler (se der var så en af mine store huller :tihi:)
Så er der selvfølgelig racespecifikke hensyn at tage - og her tænker jeg især på arvelige defekter/sygdomme, som man skal vide rundt regnet alt om - samt løbende tilegne sig ny viden.
Endelig, som Alice nævner, skal man virkelig kende sine linjer.

Altså, jeg bliver helt svimmel bare ved tanken om én race. :S

Jeg skal ikke kunne udelukke at andre kan “rumme” to racer - men jeg må blankt indrømme, at jeg dårligt kan overskue én.

Det er et af de spørgsmål., hvor der efter min mening ikke kan gives et helt klart svar.

Altså nogle mennesker kan sagtens have mere end en race og samtidig være seriøse og andre mennesker kommer aldrig til at kunne have styr på mere end en.

Susanne og Claus Wehnert har da f.eks. både birma, europé og exotic (er i tvivl om de stadig har fertile exo’er, men de har haft i hvert fald) og jeg anser dem bestemt for at være meget seriøse og vidende opdrættere. Men jeg tror helt klart det kræver en del og det er ikke for alle at kaste sig ud i. Jeg tror desuden det kræver, at man er startet med en race og virkelig har lært alt det “basale” meget grundigt og at man har flair for at være katteopdrætter. Jeg tror det er lettere at sætte sig ind i en anden races standard når man først har lært en races standard meget grundigt.

Så det kommer vel an på den enkelte. Jeg tror dog som hovedregel ikke det er en god ide, hvis man er ny - jeg ville i hvert fald ikke kunne, men igen så er der jo nogle der bare husker ALT og virkelig har flair for de ting man skal kunne som opdrætter.

Hej Jeg ved ikke om det er useriøst,- eller uansvarligt , man kan jo godt vide en masse om katte, selvom man ikke har været opdrætter,- men, hvorgor ikke starte med en race, og så se hvor meget arbejde der er med det, og sætte sig ind de arvelige sygdomme, der jo er i ale racer,- og hvordan man undgår ,- eller evt. kan undersøge , for dem! Det tager laaaang tid , at kende sin race så godt som muligt. Senere hen når man så har haft sine både glæder, men også sorger, kan man jo overveje, at starte med en race til, evt en race som man også har fulgt! Opdræt er spændene, men vil man noget med det, kræver det god indsigt, gode opdrætter- venner og en hel del held og god økonomi!

Cats ( 2 racer) og Conni

Jeg mener det er for meget at starte ud med 2 racer som helt ny. Jeg mener man bør have nogle år på bagen med den første race, før man begiver sig ud i at lære en ny at kende.

Jeg kender til en helt ny opdrætter som starter op med tre racer!! Det er virkelig useriøst synes jeg!

Jeg må hellere lige tilføje, at en erfaren* opdrætter der har “styr” på sin race, kan være end bedre opdrætter af race nr. 2, end en helt ny opdrætter.

  • I mine øjne er erfarenhed ikke nødvendigvis afhængig af anciennitet, men helt bestemt af den viden man har tilegnet sig, og hvordan man ellers får “sine oplevelser” (i netværket blandt andre opdrættere af samme race f.eks.)

Hanne - Det tror jeg at du har ret i. Jeg har da i hvert fald noget nemmere ved at sætte mig ind i européens standard, efter jeg har sat mig ind i maine coonens. Altså, det er ikke det dobbelte arbejde, da jeg allerede er inde i det generelle om standarder og nu skal lære det specifikke.
-tihi Men derfra og så til at opdrætte to racer… Ja, det er altså også mere end jeg kunne overskue. Én ting er alt det med linier osv. der også er ekstra arbejde. Men at have avlsdyr fra to forskellige racer i huset og gerne ville fortsætte med deres udvikling? Nej, dét kunne jeg altså ikke overskue :slight_smile:

Men nu er jeg altså også ny…

Jamen det er jo netop det - hvordan gør man det som ny med flere racer!?!

Uanset hvad man læser, hvor meget man spørger, undersøger m.m., så er der ting man først kan lære når man starter opdrættet af en given race. Linierne lærer man ikke at kende alene ved at tilegne sig viden fra andre.

Før man har fertile katte i huset ved man for eksempel ikke hvad det vil sige at have fertile katte - og der er forskelle fra race til race. Så en stor del af den viden man som opdrætter skal tilegne sig starter først når opdrættet starter - uanset hvilket udgangspunkt man har.

Og har man to racer hvor man skal lære det hele samtidig, så mener jeg ikke man kan gøre det med samme “intensitet”/grundighed som hvis man kun fokuserede på én race.

Jeg undrer mig så også over hvorfor man har behov for at state med to racer i stedet for at starte ét sted og så tage den derfra. MEN jeg ser ikke ting sort/hvid. Der er da efter al sandsynligvis nye opdrættere med flere racer der er mere grundige end andre nye opdrættere med kun én race. Så jeg ville ikke kunne sætte et facit på hvordan jeg ville opfatte det. Men jeg vil altid være mere “på vagt” overfor en ny med flere racer - der er lidt mere der skal “bevises” i forhold til deres valg.

[quote=Kongensgaard;320367]
Jeg undrer mig så også over hvorfor man har behov for at state med to racer i stedet for at starte ét sted og så tage den derfra. MEN jeg ser ikke ting sort/hvid. Der er da efter al sandsynligvis nye opdrættere med flere racer der er mere grundige end andre nye opdrættere med kun én race. Så jeg ville ikke kunne sætte et facit på hvordan jeg ville opfatte det. Men jeg vil altid være mere “på vagt” overfor en ny med flere racer - der er lidt mere der skal “bevises” i forhold til deres valg.[/quote]

Jeg siger heller ikke, at man skal starte op med to racer, men som ny (om det så er et par års erfaring eller hvad I vil sige…) opdrætte to racer :slight_smile: Det kunne jo også være en med 10 års erfaring… Spørgsmålet går ikke på helt nye opdrættere, som skal igang med deres allerførste kuld.

Jeg synes også det er voldsomt at starte op med at indkøbe f.eks 4 fertile katte af to forskellige racer og holde styr på det - men det jeg undrer mig over, er om man ser ned på at nogle opdrættere vælger at opdrætte to forskellige racer…?

Den allerstørste kunst som opdrætter er at kunne begrænse sig i antallet af avlsdyr. Har man alt for mange fertile dyr betaler dyrene prisen for den stress det medfører.

Jeg må også være fatsvag - selv efter mange års opdræt af samme race er der stadig utroligt meget at lære og tage hensyn til.

[quote=Lis Dahlstrøm;320376]Den allerstørste kunst som opdrætter er at kunne begrænse sig i antallet af avlsdyr. Har man alt for mange fertile dyr betaler dyrene prisen for den stress det medfører.

Jeg må også være fatsvag - selv efter mange års opdræt af samme race er der stadig utroligt meget at lære og tage hensyn til.[/quote]

:klapper:

Lige den sætning fik mig til at sidde og grine - helt alene foran skærmen. Jeg føler mig så dum, når der sker. :høhø:

Men hvor er jeg enig.

Jeg personligt ville overhovedet ikke kunne overskue at skulle sætte mig ind i 2 racer.

Allerede her som nybegynder og på udkig efter min første avlshun, er jeg ved at stirre mig firkantet på stamtavlerne, og hvad kan de fortælle mig udover farve og navne på anerne, intet…
Det er så her jeg trækker på min mentors erfaring og viden omkring de katte som er på tavlerne. Hun ved hvad der gemmer sig i dem, og hvis hun ikke gør så kender hun nogle andre som gør.

Og det er den viden som jeg skal have ind med modermælken, og hvis jeg skulle gøre det gange 2, så kan jeg vist godt ligge mig under gulvbrædderne med det samme.