Jeg har kapituleret… 
Isabella tester så meget grænser, ellers er det blot fordi hun synes min tavle i stuen er grimt dekoreret, og hun gerne vil have den lavet om 
Desuden kan hendes lege ofte resultere i, at mine gæsters/personalets fødder bliver ufrivilligt involveret 
Jeg har en forstøvet, som et personale, der er crazy med Isabella, foreslog at afprøve i går. Det virkede eminent, for hun stoppede med at gå efter hendes fødder derefter. Min frygt har hele tiden været, at hun ville blive bange for mig, og forbinde mig med noget træls. Men jeg har nu afprøvet det selv her til aften, og hun ligger da stille ved siden af mig nu, og virker på ingen måde vred eller bange 
Men er den rigtige fremgangsmåde bare, at når hun gør noget, som hun ikke må, så får hun et pift vand og et klart ‘nej’? Eller har jeg misforstået det :? Jeg vil så nødigt gøre det forkert, fordi jeg ville blive dybt ulykkelig, hvis jeg gjorde hende bange :S
Jeg ville personligt aldrig sprøjte vand på mine katte, men kattens navn og så et “nej” gør jeg brug af, men det er sjældent, det er nødvendigt.
En kat er et levende væsen, der sommetider gør ting, man ikke liiiige synes er helt ok, men en kat kan ikke “teste grænser”, det er en kat, ikke et menneske.
Jeg synes, du skal kontakte Helle for at få andre redskaber til at lære Isabella, hvordan man opfører sig som kat, for selvfølgelig skal hun ikke angribe dine gæsters fødder.
Jeg kan huske, at …var det Mette (mh9000), der havde en kat, der angreb hendes gæster. Hun fik, i en tråd hun oprettede herinde, redskaber til at få lært både gæster, men også Elvis, hvordan man opfører sig.
Held og lykke med det.
[QUOTE=Sim-Sim;1229457]Jeg ville personligt aldrig sprøjte vand på mine katte, men kattens navn og så et “nej” gør jeg brug af, men det er sjældent, det er nødvendigt.
En kat er et levende væsen, der sommetider gør ting, man ikke liiiige synes er helt ok, men en kat kan ikke “teste grænser”, det er en kat, ikke et menneske.
Jeg synes, du skal kontakte Helle for at få andre redskaber til at lære Isabella, hvordan man opfører sig som kat, for selvfølgelig skal hun ikke angribe dine gæsters fødder.
Jeg kan huske, at …var det Mette (mh9000), der havde en kat, der angreb hendes gæster. Hun fik, i en tråd hun oprettede herinde, redskaber til at få lært både gæster, men også Elvis, hvordan man opfører sig.
Held og lykke med det. :-)[/QUOTE]
Tak
Det der er med Isabella er, at et ‘nej’ ligesom flyver over hovedet på hende… Og to sek. efter, at hun er flyttet fra fødderne, eller tavlen, så er hun tilbage… Jeg ønsker på ingen måde, at gøre Isabella ondt, så jeg får helt dårlig samvittighed nu 
Jeg bliver bare ret forvirret, når nu hun sagde, at det var en god måde at opdrage på :S
Det aller bedste er hvis gæsterne står stille og ignorerer hende fuldstændigt, når det sker. Hun vil have opmærksomhed og det er altid nemmere at få negativ opmærksomhed. Det er ikke spor nemt at ignorere alt uønsket opførsel, men det er vejen frem.
Hun bliver ikke bange for vandet og forstøveren, men det er symptombehandling.
Jeg brugte en vandforstøver til min allerførste huskat. Han reagerede ikke meget på den, når jeg brugte den - men ind i mellem, når jeg ikke var i nærheden af den, fik den et ordentligt fur. Han hvæste tilbage af den! det er den hvæsende lyd, de reagerer på - kun sjældent vandet.
Med mindre man har siataler… så er vand = “Jeg pulveriserer, dør og blæser væk i vinden” 
Men det er i bund og grund en dum måde at opdrage på
Ar lære ordet “Nej” er bedre, men det tager tid og vedholdenhed Redskaberne er mange, men jeg vil heller ikke anbefale vand, nærmere en Helle
Ligesom andre vil jeg helle rikke anbefale dig at bruge vand… af flere årsager, men en meget væsentlig, som ingen rigtig har tænkt på at nævne (og som faktisk var grunden til at jeg i sin tid selv holdt op og i stedet forsøgte at finde andre måder)…
Isabella er jo udstillingskat - og på ethvert dommerbord står en vandforstøver med desinficerende væske, som dommeren og evt også stewarden bruger, når de skal tørre bord af eller rense deres hænder.
Det er temmelig… upraktisk… på en udstilling, at have en kat, som reagerer med at styrte væk, når den hører det der karakteristiske pfssstt-lyd.
Gør som andre foreslår… flyt hende… ignorer hende - det ville være det bedste… flyt evt den der tavle, så hun ikek kan komme til dne i en periode osv osv osv…
og forsøg så også selv at have så få regler osm overhovedet muligt - på den måde er der ikke meget at ærgre sig over at katten alligevel gør som den vil 
Hvad er det, hun gør ved dine gæster, siden det er et problem?
Bimser kan være meget udholdende i hele tiden at prøve på at gøre det de udmærket ved de ikke må! … eller siatalere for den sags skyld.
Jeg har fx. bimse Frede som udmærket ved at garderoben er forbudt område. Der er som oftest lukket derindtil, men når døren åbnes … “ej der er åbent, nu skal jeg derind”, også går han frisk og frejdigt derind, indtil han bliver stoppet med et nej, når jeg ser ham. Men det skal da ikke forhindre ham i at prøve flere gange i træk. Idag kan vi nøjes med at sige “nej” 2X, men det tog ca. et ½ år hvor det var mange gange der blev prøvet hver gang døren var åben. Øglen (Juliet) har faktisk utroligt nok på trods af hendes orientalerophav lært det mange gange, men igen så tog det mange gange i træk hver gang inden hun lærte det. Hun var også noget nemmere at spotte, fordi hver gang hun nærmede sig døren hvis den var åben og havde intentioner om at gå derind, så afslørede hendes kropssprog hende så meget mere end Frederiks afslørede ham, så ofte kunne jeg stoppe hende inden hun overhovedet var i nærheden af døren, fordi kropssproget afslørede hende.
Bastian, min anden bimse som ikke er mere, løb derind så snart han var klar over at han ikke var set (eller troede det), og kravlede altid helt ind i det bagerste hjørne så skulle ned på knæ for at hive ham ud igen… så det er ret underholdende når man nu her sidder og tænker tilbage på hvordan de har reageret på “nej” her i huset :høhø:
Dit andet problem har jeg ingen erfaring med, men der er kommet nogle ganske gode bud som har hjulpet andre brugere tidligere
Jeg ville nu heller aldrig opdrage med vand.
En kat/killing er jo aldrig slem for at være slem …Isabella sætter sig jo ikke ned og beslutter ‘nu vil jeg være irriterende’. der er næsten altid en forklaring på uheldig adfærd. …Mangler hun opmærksomhed i form af at blive kruttet godt og grundig af ??. Prøv at bruge en time om dagen på hende, hvor i leger med fjerpind, bolde olign - Jeg selv har jo altid kruttet mine katte af ved hjælp af en laserpen, hvor de får spænet godt igennem, og så falder de godt til ro derefter :-). Nogen er modstander af laserpen og andre er ikke, det må du gøre op med dig selv
Det er ihvertilfælde vigtig at hun ingen respons får, når hun er slem …For så forsætter hun. Jeg ved godt at det er svært at reagere når man har kattekløer eller tænder siddende i foden, men prøv at undgå de store reaktioner.
Det er rart at kunne spørge om råd herinde 
Jeg vil nu pakke den forstøver laaaaangt væk, og nøjes med at bruge den til at gøre rent med Jeg håber bare ikke, at jeg har nået at gøre hende bange :S Tavlen bliver svær at gemme væk, da den er skruet ret godt fast til væggen :høhø: Men jeg vil ribbe den for pynt, så den ikke er interessant længere… Jeg vil prøve at få sat leg i skema, så det er på ca. samme tider hver dag, både for hendes, men lige så meget for min skyld Jeg er så ked af, at jeg lyttede til rådet om, at den var en rigtig god måde at opdrage på Jeg ved jo, hvor langt man kan komme med positiv opmærksomhed og opmuntring, for Isabella er nu totalt ligeglad med støvsugeren, og gemmer sig ikke engang længere… Og hun vil så gerne ses hele tiden, og langt hen ad vejen, er det forklaringen på, at hun laver diverse numre! Og resten er fordi hun enten ser en skygge/reflektion, der skal fanges (man er vel Shadow Cat :høhø:), eller hendes jagtinstinkt overtager… Hun kan dog kigge på mig, hvis hun laver noget, hun udemærket godt ved, hun ikke må, nærmest for at se om jeg nu også lægger mærke til hende :surrender1: Gør jeg ikke det, stopper hun, for så er det jo ikke sjovt mere… Det virkede med fjernsynet, for nu går hun ikke amok på det mere!
Men igen, forstøveren er gone, og jeg vil afprøve de råd I har givet Dem kan jeg nu også bedre lide 
Ingen grund til at være ked… man bruger de metoder eller midler, som man får at vide fungerer… og det gør man til man enten finder ud af at de bare ikek virker eller man finder frem til noget bedre
Sådan tror jeg nok at samtlige herinde har oplevet udviklingen i deres kattehold…
Hæ, jeg kan da finde nogle af mine egne oldgamle udtalelser i den næsten hedengangen nyhedsgruppe dk-fritid-dyr-kat, som jeg idag ville havde det sådan her med 
:klapper:
Pointen er at man jo udvikler sig, får mere viden og erfaring…
Mine erfaringer og viden om katte i dag kan på ingen måde sammenlignes med, da jeg for næsten 25 år siden fik min første lille kulsorte og fantastiske huskat Saga
Tsarina var ret slem til at ville spise med mig istarten…læs hugge min mad. Hun var bedøvende ligeglad med NEJ osv. Så prøvede jeg katte sprog. Jeg hvæste af hende. Det reagerede hun på og stoppede meget hurtig med den uvane. Prøv om det også virker for dig er da et forsøg værd
Jeg er ikke stolt af mine opdragelses metoder, men har været nødt til, at finde en måde, at overleve på. Jeg har på min computerbord en sprayflaske med vand, og alle min 4 katte har fået et “pift” når jeg ikke har kunnet få dem til, at flytte sig, fra “mit område” og nu er det nok, at jeg viser dem flasken. Og nej , jeg føler mig ikke som " den gode mor" men, det virker, og kattene har ikke taget skade af det fift vand de fik,- og jeg har nogenlunde fred ved PC’en [](javascript:void(0))
Cats og Conni
Jeg er jo en af dem, der grundlæggende set ikke har noget imod “vandpiftet”, til at stoppe en adfærd, der er uhensigtsmæssig i mit hjem.
Men det jeg ser som den langsigtede problematik, er at det simpelthen ikke er menneskeligt muligt at bruge det konsekvent.
Og det behøver absolut ikke have en disse betydning for katten på udstillingen. Vi bruger også en sprayflaske til fortyndet opvaskemiddel herhjemme, da det er dejligt hurtigt til at rengøre borde og ordne mindre mængder hånd-opvask. Og mine katte kan sagtens stå lige ved siden af mig, når jeg sprayer bordet for at tøre det af.
Jeg har et par af de her Ssscat, som sprayer med en ugiftig og lugtfri gas, hvis nogen går ind foran sensoren. Den er altså en eminent hjælp ved f.eks. døre.
Lige for tiden har jeg fået en plejemis hjem, der desværre jagtes hårdt af en af mine katte, og jeg skal derfor i stedet have fundet et nyt hjem til hende. I mellemtiden bliver hun jo så nødt til at have sit eget værelse i lejligheden, når vi ikke er hjemme, og det synes plejemis egentlig også er helt fint. Men min jagte-mis, der ellers har resten af lejligheden, synes bare slet ikke, den dør skal være lukket. Så er det altså afsindig rart lige at tænde for Ssscat’en og lade den give et pift eller to, og så er vi fri for at jagte-mis kradser mere på døren i den omgang. Ind imellem er det alt rigeligt, at jeg lige får aktiveret den, når jeg tænder den. Ellers kan min jagte-mis gå fuldstændig “manisk” på sådan en dør og slet ikke ænse, at man siger “Nej!” eller “Pssst!”, og døren ville jo blive totalt ridset. Og vi bliver altså lige nødt til at komme igennem den her periode.
En anden ting jeg bruger Ssscat til, er at jeg altid har dem med, når vi er i sommerhus. For vi ved typisk aldrig hvordan der er indrettet med døre osv., så Ssscat’en har ofte været en super hjælp til at undgå, at kattene smutter med igennem døre, hvor vi ikke kan “sluse”.
Princippet er langt af vejen det samme, men så alligevel så forskelligt, fordi at min reaktion på, at katten gør noget, som jeg ikke ønsker, holdes fuldstændig udenfor. Altså f.eks. hvis katten kradser på tavlen, så rejser man sig for at sige “Nej!”, inden hele indholdet ryger ned. Eller man rejser sig, for at give katten det her vandpift. Der er det bare allerede for sent, og sammenhængen til vandpifteren sammenkædes med noget forkert, f.eks. det at du rejser dig, og det er jo slet ikke det, vi vil opnå. Så ville jeg hellere stille en Ssscat ved tavlen.
Oooog dertil bliver jeg så også nødt til at tilføje, at jeg ALLER helst er helt fri for brugen. Jeg ville stærkt overveje, om tavlen ikke kan flyttes. Jeg har selv en sættekasse med en masse små rejsesouvenirs og glasting, som kan falde ud ved den mindste berøring, så den er aldeles katte-uegnet. Og det har jeg altså bare taget konsekvensen af, og hængt den på en væg, hvor der ikke er noget under, som kattene kan stå på, og de kan derfor ikke nå den. Det rareste og mest harmoniske for husfreden, er simpelthen at indrette sig bedst muligt efter, at man har kat Så skal man heller ikke stresse over, om der sker noget, eller blive ked af, at noget går i stykker.
Det med jagten på fødderne. Kan man ikke bare stampe hårdt i gulvet og sige “Pssst!”? (altså, det skal være personen, der angribes, som gør det). Der er umiddelbart den reaktion, jeg ville bruge, hvis jeg havde en kat vimsende om benene og for alles sikkerhed skulle have den flyttet NU. Eller hvis en kat løber på en dør, som jeg absolut ikke vil have den med igennem. Jeg kan godt forstå, at man som ikke-katteperson, måske ikke lige giver den reaktion, men det må kunne læres Jeg kan igen ikke se, at man med noget som helst “middel” ville kunne reagere hurtigt nok til at afværve situationen særlig hensigtsmæssigt. Vi er tilbage ved, at så kommer du rendende med vandpifteren, og det holder ikke.
Hvis mine gør den slags så siger jeg NEJ - på en rolig men sikker måde, uden vrede og så puster jeg kort på dem med min mund - så går de ofte væk og finder det meget ubehageligt. Herefter roser jeg og nusser dem for det de gør godt - det kan være at flytte sig eller at stoppe adfærden.
Nogle siger, at det kan ødelægge relationen til katten, men det har jeg nu aldrig oplevet. Men hun må naturligvis ikke blive utryg ved dig. Gør hun det, så skal du ikke puste
Jeg synes det er en meget mild måde at stoppe en adfærd. Kattene er meget sensitive.
Jeg har aldrig brugt vand, så ved ikke om det virker. Da jeg har brugt den anden metode med mundpust og den virker. Efter kort tid skal jeg bare sige nej, så stopper de.
De forbinder nej med et pust - og det vil de undgå
Det er en straf, men den er så mild, at jeg synes den er i orden, hvis mis ellers fungere og ikke har nogen synlig grund til at udføre adfærden.
Jeg har enkelte gange rejst mig og klappet i hænderne og sagt HEY HEY ret højt. Det skal jeg normalt kun gøre en til to gange.
Heldigvis, for det er jo ikke noget nogle af os har lyst til - men ind i mellem så kan man blive nødt til det - fx har jeg haft en kat, der ville hoppe op i gryderne på et tændt komfur. Det stoppede jeg med klap og HEY HEY
Og en kat, der kradsede tapet af i gangen - det stoppede jeg med nej og mundpust
Da ingen af den savner noget i deres liv, så var det rene narrestreger, som jeg besluttede mig for at der var en grænse for. Der er en regel herhjemme - man skal være sød mod andre og sig selv, og hvis man hopper op i kogende gryder er man ikke sød ved sig selv, og kradser man al tapet af i gangen er man ikke sød ved mig og min udlejer
Det er en misforståelse, at man som positiv træner ikke må trække en grænse - det er måden man gør det, der tæller. Så mild som mulig, så præcis timet som muligt, og endelig hvis det skræmmer katten så finder man en anden måde. Samtidig skal man kende ÅRSAGEN. Er det et råb om hjælp, så dur det ikke at anvende straf - så skal årsagen behandles før man kan tillade sig det. Katte trives ganske som hunde godt med at ejer er gennemsigtig dvs det man må i dag må man i morgen og det man ikke må må man aldrig. Vær tydelig. Og det allervigtigste: Aldrig skælde ud i affekt. Når man gør den slags skal det ske i selvbeherskelse, for ellers kan man sådan komme til at gøre en masse dumme ting. Men planlagt så er det en myte, at straf ikke virker - at vi så helst undgår det er naturligt for os, der elsker katte, men ind imellem kan det være den metode, der skal til for at stoppe en adfærd, der også kan skade katten selv.
Når adfærden er stoppet bør man så belønne en alternativ adfærd, der ikke ligner den, som katten udviste - og snart er skaden glemt.
Grunden til, at jeg anvender mundpust er, at det har jeg altid med mig rundt i huset
Tilføjelse: Jeg sidder og bliver nørd. For at noget er en straf skal det indeholde et ubehag, og man skal ofte kun udføre det en til to gange, så stopper adfærden pga intensiteten bag straffen. De færreste kommer heldigvis derud med deres dyr. Jeg tror derfor snarere dette mundpust og klapheyhey er en afledning - omend der er et element af straf i det, men det er næsten for mildt, til at jeg rigtig kan placere det under straf i læringsterorien… selvom det er der man ville putte det ind rent teoretisk… Nå nok nørderi - jeg synes bare nogle gange det ord er lidt voldsomt Især omkring et mundpust…
Bare til orientering er det en tråd tilbage fra februar, der er blevet taget op igen. Det opdager man jo ikke altid. Derfor kan emnet sagtes debatteres alligevel, men situationen med Malenes kat er vst løst. Så vidt jeg ved
Jeps har smidt sprayflasken ud, og har nu fundet ud af, at når hun går amok på vores stol, så hjælper det at stampe i gulvet! Det gør, at hun stopper op, og så kan hun afledes til at komme hen til mig i stedet Men hun gør det ikke så ofte længere
Stort set samme løsning som klapheyhey herhjemme - og ja det virker nemlig Dejligt