Som man siger er katten sin egen, men er det helt umuligt at opdrage på den? fortæl mig om jeres erfaringer og hvordan i opdrager jeres missere, og også gerne nogle sjove oplevelser
har et problem med Miley, hun synes bestemt det er rimeligt at hun render rundt ovenpå bordene og snupper hvad der nu lige kunne spises. Her forleden var det så slemt at hun hoppede op på spisebordet og snuppede min fars makrelmad imens han sad og spiste den:tihi: Kan jeg opdrage hende til at lade vær eller er katten så meget sin egen at det er fuldstændig umuligt? :? :S
En kat kan man altså godt opdrage, og det at katten vil snuppe mad ud af hånden på en, ville jeg under ingen omstændigheder acceptere.
Vores katte forstår sagtens et nej, det er bare at lære den ordet. Så hver gang den hopper op på bordet, sig nej og tag den ned. Her i hjemmet er det dog ok at katten er på bordene - specielt Missemanden elsker at sidde på vores sofabord og har lært at ligge sig fladt ned, når vi løfter hånden i en håndvending, så han ikke skygger for fjernsynet . Og selvom man lærer katten at den ikke må være på bordene, gør den det sikkert når man ikke er hjemme…
Du har sikkert også hørt at man ikke kan træne katte, MEN det kan man også godt. Jeg træner mine katte med klikkertræning, og de kan sitte, dække, give high five og andre triks. Jeg startede på det da Missemanden en vinter blev lidt adfærdsvanskelig og en herinde foreslog at han måske kedede sig pga at der var sne udenfor, og han derfor ikke gad ud og fange mus. Det var helt utrolig at se, hvor meget han livede op, fordi at han fik de hjerneudfordringer.
[QUOTE=Missemanden;980298]En kat kan man altså godt opdrage, og det at katten vil snuppe mad ud af hånden på en, ville jeg under ingen omstændigheder acceptere.
Vores katte forstår sagtens et nej, det er bare at lære den ordet. Så hver gang den hopper op på bordet, sig nej og tag den ned. Her i hjemmet er det dog ok at katten er på bordene - specielt Missemanden elsker at sidde på vores sofabord og har lært at ligge sig fladt ned, når vi løfter hånden i en håndvending, så han ikke skygger for fjernsynet . Og selvom man lærer katten at den ikke må være på bordene, gør den det sikkert når man ikke er hjemme…[/QUOTE]
Miley forstår også godt et nej(tror jeg), for hver gang jeg siger nej siger hun “miiiaaawww” som om hun siger “jamen jeg skulle bare lige…”
Ja, det kan man sagtens. Ligesom man lærer katten at blive løftet, kigget ind i munden, få tjekket kløer osv. (og det er altså meget praktisk at man gør det!) så kan man også lære den hvad f.eks. Nej eller Ned betyder
Konsekvens er kodeordet. Det betyder ikke du skal gøre noget særligt ved katten, bare at du konsekvent reagerer på samme måde. Dvs. at hver gang den hopper op på bordet når du sidder ved det, så siger du nej, og tager den ned. Gentaget nok gange begynder katten at hoppe ned af sig selv bare du siger nej og/eller gør mine til at rejse dig.
Når jeg skriver “når du sidder ved bordet” er fordi at jeg synes det nemmeste er at have en regel om at de ikke må være ved bordet når vi sidder der. De er der alligevel når vi ikke er hjemme, så pyt da med om de er der når vi er i et andet rum
Hvor hurtigt og hvor nemt det går, afhænger dog af katten. Vi har herhjemme fire katte i alt, de to huskatte var meget hurtige til at lære ordet “nej” (i betydningen, “jeg skal stoppe det jeg er i gang med”), samt andre små kommandoer som: ned, ud af køkkenet/soveværelset osv. Vores europé var vi så heldige at hun havde lærd “nej” og “ned” hjemmefra, så det var ingen sag.
Vores dejlige Maine coon derimod er noget svære at opdrage på Ellers rettere han skal høre tingene 10 gange hvor de andre fanger det efter 3 gange
Men sådan er katte jo forskellige, så længe DU er konsekvent skal de nok lære det!
Jeg forsøger ALDRIG at opdrage en kat til ikke at være en kat …Jeg holder utrolig meget af kattens natur om at være ‘sin egen’ Hvis jeg havde den store behov for at ‘opdrage’ så havde jeg hunde og ikke katte :-). Når det så er sagt så er der selvfølgelig ting en kat skal LÆRE ( ikke opdrages til ) og det er bla. ikke at stjæle ens mad, det forsøger jeg at undgå ved at fodre kattene inden jeg finder mit eget mad frem. Derimod kunne jeg ikke drømme om at lære/opdrage mine katte til ikke at gå på bordet olign. af den simple årsag at en kats natur er at gå i højder.
Missemanden har også opdraget min mand og jeg. Han står og banker på terassedøren, indtil vi åbner op. De få gange hvor vi mener at nu må det være nok - banker han stædigt på i ca 10 min, indtil at han går, de 50 meter rundt om huset og ind af kattelemmen…
Man kan sagtens lære katte ting de ikke må og ting de gerne må. Balladen indtræffer først i det øjeblik de slår deres udemærkede rationelle hørelse til
Jeg vil ikke have katte på bordet, når der er mad der på = der er intet på bordet når jeg ikke er til stede For katte er på bordet uanset om man vil det eller ej Spørgsmålet er bare om man ser det
Mine ved det godt, og accepterer et nej, når de prøver alligevel
Hmmm det er vist den eneste regel de har her i huset
Min lille husmis er meget høflig og velopdragen. Men nu er hun også af den lidt nervøse type. Hun må ikke være i køkkenet, entréen og bryggerset og det er for at hun ikke bliver lukket inde. Køkkenet er altid off-limits for katte hos mine forældre. Madammen har nu altid været sød og nem. Hun hopper ikke op på bordene og stolene. Hun har en soveplads på sofaen, som så er hendes. Hun har altid været typen, der gemmer sig under buske.
Plejemissen er en helt anden sag. Han er fuldstændig ligeglad med regler, hvilket medført at køkkenet er forbudt område og der er kommet en krog på døren, da han eller åbner den selv. Han har frit spil over alt i lejligheden, men han kunne ikke lade køkkenbordet være i fred. Han reagerer dårligt på nej, men det arbejder vi på.
Vi har så en episk kamp om køkkenet på 6. måned, men den vinder han altså ikke. Det er efterhånden sivet ind at køkkenet er forbudt, men han er tit bare ligeglad. Specielt hvis han synes at jeg er for langsom med maden…
Den eneste “opdragelse” mine katte får er at de ikke må bide. Theo kunne på et tidspunkt blive lidt for flabet når det ikke passede ham at man børstede ham, men nu har han lært at det må han bare finde sig i.
De må være overalt, også på borde og i senge.
[QUOTE=Theomilou;980699]Den eneste “opdragelse” mine katte får er at de ikke må bide. Theo kunne på et tidspunkt blive lidt for flabet når det ikke passede ham at man børstede ham, men nu har han lært at det må han bare finde sig i.
De må være overalt, også på borde og i senge. :-)[/QUOTE]
Hvordan har du overbevist Theo om at det ikke er i orden at bide?
Det kommer jo an på hvordan man definerer opdragelse versus hvad man må og ikke må… For mig er det det samme. Opdragelse består jo da i at lære hvad man må og ikke må :høhø:
Og jo, jeg har velopdragne katte. Det betyder ikke at jeg har katte, der ikke går på bordene eller tigger lystigt når vi spiser. Men det betyder at jeg har katte der ved hvad Nej betyder, og som kan håndteres i alle situationer. De kan blive vasket, få klippet kløer, kigget i munden, kigget i ørerne og generelt blive pille rode raget overalt, når jeg synes vi skal…
Jeppe forstår sådan ca. et nej, men det er jo altså lidt svært at forstå man ikke må stikke poterne ind til marsvinet, når det nu stikker snuden helt op til en:tihi:
Han forlader bordene når vi siger nej, og er han der når vi ikke ser det, ja så fred være med det, hvad man ikke ser har man ikke ondt af:cool2:
Det virker dog til at et meget spontant smerte udbrud i sidste uge, ihvertfald for en tid har stoppet Jeppes, overivrighed hvor han pludselig sætter kløer og tænder i armen, mens han sparker som bare pokker med bagpoterne…
Jeg var meget træt en aften, og han havde ikke vist nogle af de sædvanlige tegn på at begynde på det, så uforberedt og træt som jeg var fik jeg ikke flyttet min hånd, og kom i stedet med lidt af et udbrud, for selvfølgelig ramte han den tynde hud lige ved håndledet:(
Han har ikke lavet det nummer overfor hverken min kæreste eller jeg siden…
Jeg har først sagt nej, dernæst sagt en slags “arh”-lyd i et advarende tonefald, og så iøvrigt insitsteret på at gennemføre fx. børstning, hvis det var det han protesterede over.
Han lærte det lynhurtigt Men han ER også en darling
tak for alle jeres svar det er sjovt at høre forskelligheden på katte og lige sådan katte ejer min Miley må gerne tigge ved spise bordet og møder også trofast op
[QUOTE=Mahia;980272]Som man siger er katten sin egen, men er det helt umuligt at opdrage på den? fortæl mig om jeres erfaringer og hvordan i opdrager jeres missere, og også gerne nogle sjove oplevelser
har et problem med Miley, hun synes bestemt det er rimeligt at hun render rundt ovenpå bordene og snupper hvad der nu lige kunne spises. Her forleden var det så slemt at hun hoppede op på spisebordet og snuppede min fars makrelmad imens han sad og spiste den:tihi: Kan jeg opdrage hende til at lade vær eller er katten så meget sin egen at det er fuldstændig umuligt? :? :S
glæder mig til at høre fra jer :)[/QUOTE]
Jeg opdrager mine katte med kærlighed, lige som jeg selv er blevet opdraget. Kig på deres ansigter og kommuniker med dem.
Det er simpelt. Og det virker også med alle andre pattedyr, f.eks. mennesker.
Jeg bruger ikke tid på at træne Buster i den forstand, men der er regler her i huset, og dem kender han efterhånden - hvilket han også burde, Buster og jeg har delt adresse i knap 7 år.:?
Jeg vil ikke have kat på bordene, hverken køkkenbord, spisebord eller sofabord… Bordet i havestuen er okay, når det ikke er i brug. Men det at jeg ikke vil have ham på bordene er ikke = at han aldrig er der… Han prøver næstes dagligt, for går den så går den:tihi:
For nogle år siden fik jeg den idé at klikkertræne med Buster, og startede med at lære ham at han ikke skal kravle op ad mig når jeg gjorde hans mad klar, men i stedet sidde pænt på bagen. Det har så i den grad givet bagslag - for i Busters hoved betød det at når man sidder pænt på bagen, så kommer der mad:tihi: Så stadig, nu mange år efter, sidder han pænt flere gange op dagen, og kigger indgående på mig.
Dog holder jeg også fast i at Buster skal sidde på bagen inden jeg serverer hans vådmad, og det ved han.
Nå ja, og mens jeg skrev dette hoppede Buster lige op på komfuret, så jeg var lige henne og få ham ned igen…
Buster ved at han ikke må bide eller bruge klør, men indimellem bliver han over-ivrig og glemmer det, men så trækker jeg mine arme til mig, skubber ham blidt væk og ignorerer ham… Og det forstår han…
Jeg synes det er helt naturligt at sætte nogle grænser for hvad man tillader, fx. vil jeg heller aldrig tillade at Buster stjæler fra tallerknerne. (Ikke at han gider det mere, jeg er vegetar, og min kaninmad må jeg gerne beholde for mig selv)
Jeg synes du skal sætte grænser, fx. flytte katten ned fra borde, væk fra tallerkner o.lign. Men man skal væbne sig med tålmodighed, for katten mener at regler er til for at prøves af igen og igen:muhaha:
Jeg bruger så vidt muligt kattenes eget sprog.
Hvis jeg ikke vil dele med dem og de nærmer sig min mad, stirrer jeg dem i øjnene og knurrer- Så fortrækker de.
Hvis de tager for hårdt fat (er ikke sket meget længe), udstøder jeg et højt iiiiiv, så stopper de.
De må være overalt - og ellers helt enig med Alice
. Og selvom man lærer katten at den ikke må være på bordene, gør den det sikkert når man ikke er hjemme…
Men han ER også en darling 