Så blev der indkøbt i/d og alt andet foder konfiskeret. Og hvad er det første, der
sker? Lige netop - Magic brækker sig
Jeg er nu temmelig sikker på, at det i hvert fald denne gang skyldes, at han
forspiste sig. Hvis de ikke skal have andet end tørfoder i en periode, synes jeg, at
jeg er nødt til at gøre den frit tilgængelig - altså i skåle, og det var nok for nemt for
den unge herre
Abyerne var også svært utilfredse med ikke at få deres vådfoder, så til sidst var jeg
nødt til at hive dem ind i badeværelset og give dem noget der. Men det er også fint
nok, for de har det jo godt nok.
Jeg købte også noget Canikur til Chili for hurtigere at få bugt med den tynde mave.
Jeg blev betjent af en elev, der viste mig, at jeg også kunne få dem som piller. Det
var måske en god idé, hvis hun nu ikke kan lide pastaen, tænkte jeg. Da jeg så
kom hjem med dem, var det sådan nogle hundetyggetabletter på størrelse med et
lille marcipanbrød
Jeg tror altså ikke rigtigt, eleven vidste, hvordan de piller så ud. Så tror jeg ikke, hun
havde foreslået, at jeg skulle forsøge at stoppe dem i en lille killing :surrender1:
(Canikur er fremstillet til hunde, deraf cani, men bruges også til katte).
Magic har kun brækket sig én gang, siden jeg købte i/d. Dog har både han og abyerne også fået vådfoder. Ellers tror jeg, de havde slået mig ihjel :høhø: Den ene gang, han kastede op, var næsten helt sikkert på grund af, at han havde forspist sig i i/d. Der er ikke noget, der tyder på, at Lux har skylden, i hvert fald.
Til gengæld har Chilis lille mave det stadig ikke godt. Jeg fik jo noget helt forkert Canikur med hjem, og det fik jeg først byttet fredag. I/d alene har ikke hjulpet, og indtil videre har Canikur heller ikke, men hun har også kun fået det i tilstrækkeligt stor dosis i går og i dag. Det burde dog ifølge sygeplejersken hjælpe med det samme. I hvert fald havde jeg forventet lidt bedring i konsistensen, men nej. Så mon ikke jeg bør runde dyrlægen i morgen?
Jeg troede jo, det skyldtes, at hun havde fået for meget forskelligt foder, efter hun var flyttet ind. Men hvis det var tilfældet, burde det så ikke hjælpe at få i/d? Hun har fået det i seks dage nu, og så vidt jeg kan se, er der overhovedet ingen forbedringer. Hun er kvik og fræk og nysgerrig og vild og legesyg, helt som en killing bør være, så der er ikke noget at mærke på hende.
Hvor er det dejligt at han har fået stop det med opkast. Mon det kan have været lidt stress over Chili? Til trods for det er gået ok mellem dem, er det jo stadig noget af en forandring for onkel M. Jeg forstår godt du har fodret med vådt også - og hvor er det skønt at den billige af slagsen ikke virker til at være synderen
Kan lille Chili også have fået stress af at være i nyt miljø? Det er da rigtig ærgerligt, det ikke er blevet bedre. Mon ikke et opkald til dr dyr vil være på sin plads. Om ikke andet bare for at blive bekræftet i at det du gør er ok og at hun bare skal have tid. Jeg håber du snart får styr på hendes mavse - men hvor er det dejligt at læse at hun trods alt er ved godt humør og at hun efterhånden har vundet drengenes hjerte
Hvor er det dejligt at han har fået stop det med opkast.
Mon det kan have været lidt stress over Chili? Til trods for det er gået ok
mellem dem, er det jo stadig noget af en forandring for onkel M. Jeg forstår
godt du har fodret med vådt også - og hvor er det skønt at den billige af
slagsen ikke virker til at være synderen
Magic var allerede inde i den periode med opkast, før Chili kom til, så jeg tror ikke, det er derfor.
Oprindeligt postet af Marianne
Kan lille Chili også have fået stress af at være i nyt
miljø? Det er da rigtig ærgerligt, det ikke er blevet bedre. Mon ikke et opkald
til dr dyr vil være på sin plads. Om ikke andet bare for at blive bekræftet i at
det du gør er ok og at hun bare skal have tid. Jeg håber du snart får styr på
hendes mavse - men hvor er det dejligt at læse at hun trods alt er ved godt
humør og at hun efterhånden har vundet drengenes hjerte
Der er sådan set flere ting, der kan være grund til, at Chili har fået dårlig mave i første omgang. Men jeg tror ikke på stress, for hun havde jo været her i over en uge, før det begyndte. Men det kan være, fordi jeg ikke passede godt nok på hende i forhold til kosten. Hun fik jo bare lov at spise af de andres mad, selv om hun godt nok også havde sit eget tørfoder.
Jeg synes jo bare, det burde være holdt op igen, når hun bliver holdt på i/d. Og især nu hvor hun også får Canikur. Men jeg ved det ikke.
Oprindeligt postet af Diana F
Ved godt, at det vil være EKSTRA bøvlet, men kunne Chili
måske få skånekost nogle dage? Altså kogt kyllingekød, hvid fisk og
ris?
Anyway, held og lykke med at få dem begge ‘på ret køl’.
Det kunne hun såmænd sagtens få, men i/d ER vel skånekost?
Jeg tror i hvert fald, at jeg ringer til dyrlægen i morgen. Så må vi se, hvad hun siger.
Da mine katte havde en omgang dårlig mave i foråret, bad min dyrlæge mig om at holde dem på kylling, hvid fisk og ris…jeg ved ikke, om det er ENDNU mere skåneagtigt end i/d - men det må din dyrlæge jo kunne svare på.
Det eneste jeg kan tilføje er at Thea’s mave var konstant splat efter vi fik hende og at dyrlægen til sidst sagde at hun kun måtte får kogt kylling med udkogt ris i en måned, intet andet. Det hjalp til gengæld, selvom vi var ved at få flip af hendes hyleri hver gang en af os gik i køkkenet (så ville hun nemlig have en frisk potion)
På grund af de dårlige maver har jeg haft kattenes sædvanlige tørfoder fjernet. De har kun fået i/d, men Magic, Asani og Abasi har stadig fået deres vådfoder uden for Chilis rækkevidde. Og Magic har faktisk ikke kastet op i den periode. Så nu tænker jeg jo, at det er noget af tørfoderet, han ikke kan tåle. Det er så et af de tilfælde, hvor det IKKE er smart at have en masse blandet sammen
På et tidspunkt, når der er helt styr på maverne, vil jeg begynde at give det gamle tørfoder igen ved langsomt at tilsætte det. Så må vi se, hvad der sker. Hvis han begynder at kaste op igen, må jeg jo eksperimentere med forskellige slags tørfoder.
Mht. maverne er vi nu gået over til HUSK og A38. HUSK har det hele tiden været min hensigt at afprøve, men jeg har GLEMT at købe det indtil i går, da IK-dyrlægen mindede mig om det. Så det har de fået lidt af i deres vådfoder, og Chili har derfor også igen fået lidt vådfoder. Men det er måske også en god måde at få hende i gang med det igen på. A38 spiser hun med tilsyneladende stor nydelse bare fra en tallerken, så det er ikke svært at få i hende.
Så jeg er spændt på at se, om det gør en forskel - eller om jeg skal have gang i Probiocinen, der skulle være LIIIIIIIIIIIGE på trapperne