Opkast, pga foderet?

Jeg er rendt ind i en rigtig træls stime af opkastninger herhjemme. I går måtte vi tørre opkast op 4 gange inden for et døgn og den sidste uge (hvis ikke længere!) har der ligget mindst en klat hver dag. En af dagene hørte jeg de typiske lyde og skyndte mig ind for at se hvem det var - troede nemlig det var Medea, men det var altså Valentin og det var så også en hårbolle der kom op. Men i går så min kæreste så at det var Medea der kastede op og det så jeg også om aftenen. Så indtil videre er det to katte som render og gør det. Jeg ved ikke om Coco også har været involveret, men det har vi ikke set.

Nå, men hvad gør man? Jeg har jo hørt kedelige historier omkring at nogle katte som bliver fodret med RC (hvilket de bliver primært herhjemme) pludselig kaster op i et væk og intet hjælper, bortset fra at skifte foder. Men, kan der ikke være en anden forklaring?
Jeg har taget foderet fra dem i 12 timer og derefter har de fået lidt Hills og Perfect Fit (ja, ved det er skodfoder, men det var hvad vi havde som ikke var RC…) og tænk sig, i dag er der ingen klatter - men lad os nu se tiden an.

Jeg har overvejet om noget af det foder jeg har stående kan være blevet for gammelt? Jeg har en tønde med RC foder i, og det er nok snart 8 måneder siden jeg købte de sække, kan de mon være blevet dårlige og på den måde være skyld i at kattene har kastet foderet op? Hvis det er tilfældet ryger alt det gamle foder da bare ud, jeg har en hel frisk sæk som ikke er åbnet så den kan de bare få.

Jeg kan bare ikke forstå at når de har fået RC hele deres liv, så kan de pludselig ikke tåle det længere? Lyder underligt, så derfor jeg prøver at finde en mere logisk forklaring. Måske nogle har nogle input fra jeres egne oplevelser med katte der pludselig kaster op?

Og lige for en god ordens skyld vil jeg lige sige, at alle mine missere det godt og opfører sig helt som de plejer. Men jeg render ikke til dyrlægen pga. lidt opkast, med mindre kattene tydeligt er syge af det. Jeg ser om ikke vi selv kan få styr på det :slight_smile:

Den tønde, er det een du har haft åbnet hver dag i 8 måneder? For så ville jeg starte med at smide indholdet ud, vaske grundigt og starte på en frisk. Tag et par kg. op af gangen til en mindre beholder - foderet holder sig dårligt, hvis det iltes dagligt.

Ja, men den er fyldt op over flere gange, så det foder der er i nu har ikke ligget der i 8 måneder, hvis du forstår :slight_smile: Jeg tror for eftertiden jeg vil fylde foderet over i nogle mindre dåser og så lade resten blive tætlukket i posen, der holder det sig vel bedst?

Hvis du skulle havde andet foder alligevel så kunne du prøvet andet hvis du ikke selv er helt tilfreds med det du kører med nu

Camilla - Jeg lader det ofte blive i poserne i tønden. Jeg synes hurtigt at lukke mekanismen på poserne stopper med at være helt tæt.
Og så netop gør det med at tage en 3-4 kg over i en anden bøtte, så der derfor går noget længere tid mellem at den store bøtte bliver åbnet.

I øvrigt har jeg oplevet noget af det samme som du beskriver. Her mener jeg at stuebambus/kattegræs var løsningen, aka katten (her May) kastede mere op, men fik ligesom hjælp til at komme af med det der generede hende (hårbolle), og det stoppede igen :slight_smile:

:slight_smile:

Indrømmer gerne at jeg kun køber 2 kg’s poser RC britefoder når jeg handler i Zooplus, men flere poser af gangen. Store sække ilter nemlig ogs så snart de er lukket op, så kan de blive harske og to kg. rækker til en måned til Tøffe, og selv om jeg så ikke sparer det store kan det betale sig alligevel, at købe dem der:)

Nu behøver det jo ikke at være foderet, kattene er midt i fældetiden så det kan sagtens bare være at de har mere pels indenbords som de forsøger at få op.

Nu kan jeg ikke huske om dine katte er indekatte, men hvis de er det så prøv at købe noget grønt (feks stuebambus) … ikke at det lige hjælper på klatterne rundt omkring lige med det samme - her plejer der er komme mere hvis de lige har fået grønt (og ikke har kunnet spise græs i lang tid)

Jeg er nu ret sikker på, at det intet har med foderet at gøre, men derimod hårboller som de åbenbart ikke rigtig kan få op …Jeg har lige set noget lignende hos mine katte, som osse ret pludselig begyndte at kaste op på skift. Jeg satte straks masser af friske stuebambus op, og fik derefter hældt noget kattemalt indenbords …Og i løbet af få timer fik de åbenbart løsnet op for alt det pels de opbevarede i tarmene, for der blev kvitteret med hårboller i stor stil.

Med andre ord, så kan opkast osse vendes til noget positivt …Da det mange gange er eneste mulighed for at få systemet renset for pels i maven.

Nu er mine katte ikke de store tørfoder spiser, men jeg har brugt/bruger RC og ser ingen problemer med dette foder til mine katte - De er glade for det, så jeg forsætter med at putte RC / british shorthair i deres skåle :slight_smile:

Tak for jeres respons.

Nu har det bare været sådan lidt 50/50 om der har været hårboller med i klatterne, noget af det har i hvert fald kun været foder og væske der kom op. Misserne får Kattemalt hver dag, undtagen Valentin, han kan ikke lide det.

Hvordan ser en stuebambus ud og hvor køber man sådan en? Måske vi skulle prøve det også.

Jeg har lige været nede ved Bonnie og købe et par små friske poser Hills, som jeg tænker de kan få de næste par dage. Så vil jeg så småt begynde at give dem af RC igen når det er spist, jeg har nemlig stadig et par store sække som endnu ikke er åbnede. Hvis det fungerer, så burde de jo heller ikke være mærket det er galt med, men nok nærmere opbevaringen af foderet.

Det gamle foder som står i tønden ryger ud og så vil jeg for eftertiden kun fylde nogle dåser ad gangen, så vi har sådan 3 kg til at stå ad gangen. Så håber jeg det bedre kan holde sig på den måde, for synes det ville være dyrt kun at købe små 2 og 4 kg poser, selvom det ville være smart at kunne gøre det på den måde :slight_smile:

Stuebambus kan købes i blomsterbutikker og nogle supermarkeder - skyl dem inden kattene får dem.

hvis det ikke går over - så prøv at købe 2 kg iams hairball

da jeg fik min imhotep hjem - der var det allerførste han gjorde at spise… en masse hairball som jeg har stående til mine :slight_smile: og voila!! - der kom hårboller op de næste 2 dage…

og siden da - ingen problemer… og jeg har endnu tilgode at opleve hårboller hos de andre siden jeg skiftede over til hairball

Camila - Mine kan godt tage et par forsøg eller fire engang imellem, før hårbollen faktisk kommer med op :slight_smile:

Det kan mine godt nok osse …Og endda mere end et par forsøg. Jeg har faktisk kun to, som er rigtig gode til at få hårboller op i første eller anden forsøg. De andre døjer utrolig med at få skidtet op, og derfor er jeg osse hurtig med malten, når jeg kan se de begynder at døje med det …Hårboller er noget fa**** har skabt, jeg er altid vild nervøs for at de laver forstoppelse i maven - Desværre ender mange katte under kniven, og ikke alle med heldig resultat pga. hårboller :-/

Så jeg hilser opkast af denne type velkommen …Når jeg ved, at det KUN er fordi der er en hårbol der er årsag til det.