Opsigelsesperiode og nyt arbejde

Jeg må indrømme at jeg slet ikke forstår alle de “gode råd” om at holde noget hemmeligt. Hvis det var mig, så ville jeg spille med helt åbne kort over for din nuværende arbejdsgiver og evt. kommende arbejdsgiver. Den kommende arbejdsgiver bør have forståelse for at kontrakten skal overholdes - og hvis ikke, så ville jeg nok overveje om jeg overhovedet ønskede at blive ansat. Jeg vægter overholdelse af aftaler højt og forventer det samme af min arbejdsgiver. Du kan ikke bare udeblive. For det første så mister du din løn og for det andet så kan du principielt blive erstatningsansvarlig, såfremt din arbejdsgiver lider tab pga. din udeblivelse. At melde sig syg uden at være det er altså også noget af et skråplan. Man kan være syg til en arbejdsgiver og raskmeldt til en anden, men det er ikke noget man gør uden videre - og så vidt jeg er informeret, så er det mest hvis man allerede har to ansættelsesforhold og pga. psykisk belastning ikke kan være hos den ene arbejdsgiver. Men al sygdom kræver naturligvis at man rent faktisk er syg medmindre du kan overtale din læge til at skrive en erklæring på falsk grundlag.
Din evt. kommende arbejdsgiver kan sagtens give dig ekstra ferie (uden løn), men du har ikke krav på det, hvis du allerede har brugt dine feriedage. Med hensyn til at bruge ferien i opsigelsesperioden, så er det ikke noget du bestemmer. Det er din arbejdsgiver, der bestemmer hvornår du må holde ferie og det planlægges i henhold til virksomhedens drift. Du kan derfor ikke bare gå ud fra at du kan holde din ferie, det skal aftales med arbejdsgiver. Det er heller ikke bare sådan lige at bruge sin ferie på at arbejde for en ny arbejdsgiver. Du er for det første underlagt noget der hedder loyalitetspligten, hvilket kan have indflydelse på om det vil kunne tolereres. Hvis det er konkurrerende virksomheder, så er sandsynligheden for at din arbejdsgiver vil acceptere det ikke særlig stor.

Desuden fremgår følgende af ferielovens § 37
“Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for Pensionsstyrelsen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 2. Hvis en lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kan direktøren for Pensionsstyrelsen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.”

Ferielovens formål er give lønmodtagerne mulighed for rekreation, derfor kan det ikke uden videre tillades, at lønmodtagere kan arbejde i ferien, da det strider mod lovens formål. Man har således med andre ord pligt til at holde ferie for at kunne få sine feriepenge udbetalt.
At bruge sin ferie på at arbejde hos en ny arbejdsgiver vil derfor falde under ferielovens § 37.

Desuden skal du være opmærksom på om der er andet i din ansættelseskontrakt, der vil gøre sig gældende i den givne situation.

Din nuværende arbejdsgiver har sikkert forståelse for at du søger andet arbejde, hvis de endda har meldt ud at de ikke kan tilbyde dig noget ved kontraktens udløb. I og med de har meldt ud at de ikke kan give dig andet arbejde, så kan jeg slet ikke se nogen grund til at holde det hemmeligt. På et tidspunkt skal du jo alligevel melde noget ud til dem.
Derudover så synes jeg du sender et ekstremt dårligt signal til den evt. kommende arbejdsgiver ved at give indtryk af at du kan starte tidligere end du rent faktisk kan. Det tror jeg kan brænde en bro til en evt. senere stilling.

Sidst, men ikke mindst så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til din fagforening igen. Der er noget der siger mig at du har fejlkommunikeret med den ene konsulent. Skriv en e-mail og få et svar på skrift - det vil de være bundet af såfremt de giver dig forkert vejledning og de vil så ifalde erstatningsansvar, hvis du lider et tab som følge af deres vejledning. Det giver dig en langt bedre sikkerhed end at spørge alle og enhver - der er alt for mange lommejurister i det danske land.

Så det jeg vil sige med hele denne smøre: vær ærlig - det kommer man længst med og sørg for at sikre dig ved at få rådgivning fra din fagforening.

det var bestemt heller ikke det jeg mente… jeg svarede kun som om udeblivelse kan straffes - men ikke hvis man får en sygemelding…

jeg ville helller aldrig lave det nummer!!! jeg ville sige op, tage al min ferie og arbejde der med risiko for at få krav om tilbagebetaling… men det er jo spørgsmål om her og nu og så er den risiko jo til at leve med

du får jo penge for arbejdet uanset arbejdsgiver

Jeg snakkede med en af kærestens kammerater som har meget forstand på området -

Han sagde det er “arbejdsgivers marked” så han sagde at jeg skulle sige til den nye virksomhed at jeg kunne nok godt starter 2 uger tidligere da dette ikke var uhørt ved kommunen samt når de ikke har mulighed for at tilbyde mig et fast job. Men at jeg ikke var vilig til at snakke med min nuværende arbejdsgiver før jeg havde noget fast svar fra det nye firma.

Han sagde at han har aldrig hørt om en virksomhed der har stået i vejen for at man kunne holde tidligere især når de alligevel ikke kan tilbyde en, en fast stilling alligevel.

Men stillingen står nu, at Mandag har jeg en jobsamtale over skype med en dame i sverige. så må vi se hvad der sker der.

Hvis kommunen var interesseret i at beholde mig, skulle det måske have vist lidt mere interesse.

Kim siger at grundet arbejdsgivers marked, ved kommunen at det er svært at finde andet arbejde så længe man er ufaglært, og derfor, selvom de har en ledig stilling, kan de kræve at deres folk arbejder lidt hårdere og holder mig i en tidsbegrænset stilling, så længe de kan komme afsted med det.

Nu må vi se hvad der sker mandag - hvis det går godt skal jeg tage stilling til næste skridt…behøver jo ikke gå videre indtil efter mandag.

Det “gode” er at den leder som er tilstede i næste uge, er en der er nem at overtale tror jeg.

Så længe du ikke får det sagt, således at ny arbejdsgiver tror du uden problemer kan starte tidligere, så er der jo heller ikke noget problem i det. Sig til dem at du gerne vil starte tidligere, men at du pga. dit opsigelsesvarsel skal forhandle det med din nuværende arbejdsgiver - så er du ærlig og brænder ingen broer :slight_smile: Der plejer ikke at være problemer i at kunne gå før tid, men har arbejdsgiver brug for dig, så er det jo klart de holder på dig.

Men igen må jeg altså henstille til at du bruger din fagforening ved tvivlsspørgsmål. Det er det du betaler dem for. Hvis du ikke forstår deres rådgivning, så spørg indtil du gør. I min tid i fagforening har jeg mødt mange medlemmer, hvis “venner” har sagt noget og som “havde forstand på det” og hold op hvor digter de venner tit - så det er altså ikke et sikkert sted at hente viden om noget så vigtigt. Blot et venligt råd - der er andre, der er faldet i pga. venners “gode råd”.

Jeg har sagt at så længe arbejdsgiver siger ok til at jeg går fra tidligere så ser min fagforening ikke noget problem i at jeg stopper.

Jeg sagde at det ikke var sikkert - men sagde at det var helt klart forsøget værd.

[QUOTE=Ann K;641879]I nogle tilfælde kan en arbejdsgiver overtales til at give et kortere opsigelsesvarsel end nævnt i overenskomsten…[/QUOTE]’

Enig og ellers hvad vil de så gøre? Fyre dig?:tihi:

[QUOTE=lenschow;643581]’

Enig og ellers hvad vil de så gøre? Fyre dig?:tihi:[/QUOTE]

Næh, tilbageholde løn for resten af perioden og gøre medarbejderen erstatningspligtig for de udgifter, de får til at ansætte en ny medarbejder med kort varsel.

Man bør behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.
Det mener jeg også gælder i en arbejdsgiver/-tager situation.

Du skal gøre det sådan, at du kan kigge begge arbejdsgivere i øjnene efterfølgende.