Der sidder jo nogle rigtig kloge hoveder herinde og derfor er jeg jo nød til at rette henvendelse her - da min fagforening siger 2 forskellige ting alt efter hvem jeg taler med.
Jeg er i øjeblikket ansat ved kommunen i en tidsbegrænset ansættelses periode - til 31.12.2011 grundet barsel.
Jeg blev ringede op idag af et firma som meget gerne vil ansætte mig, til deres lille afdeling her i Aarhus, med nordisk hovedkontor i Stockholm. Grundet beliggenheden på deres hovedkontor skal jeg, hvis jeg får jobbet 1 månede til Sverige for at blive lært op og derfor ville de meget gerne at jeg kunne starte inden for de næste 2 uger.
Jeg har nu snakket med min fagforening og den ene dame jeg snakkede med i telefonen siger at jeg er ansat under funktionærloven og har derfor pligt til at blive her måneden ud plus 1 måned det vil sige jeg kunne tidligst starter 1. september og den anden siger at så længe at jeg ikke skal på dagpenge mellem de to ansættelses forhold så har det ingen betydning om jeg stopper på mit nuværende arbejde inden for opsigelsesperioden.
Hvad er rigtigt?
Det lyder som et spændende job, og jeg søger kun fordi jeg står i en situation hvor jeg ved at når min ansættelse her er slut så bliver den ikke forlænget - og det er jeg jo ret træt af, så derfor søger jeg noget andet allerede fordi der er ikke 10 vilde heste der får jeg mig til at blive dagpenge modtager igen hvis jeg kan slippe.
Opsigelsesperioder er som udgangspunkt ikke overenskomstreguleret (i hvert fald ikke for funktionærer).
Hvis man er ansat under funktionærloven har man som arbejdstager én måneds opsigelse til en måneds udgang - medmindre man kan overtale arbejdsgiver til, at man stopper tidligere. Men det har man intet krav på at kunne.
Nej, nej… jeg siger bestemt ikke at man har krav på at få forkortet sit opsigelsesvarsel.
Jeg siger at man ind i mellem kan få lov til at gøre det…
Jeg har fået lov en gang - netop fordi der på det nye job ville starte et kursusforløb for mellemledere og man naturligvis gerne så at jeg kom med på det, fremfor at skulle vente til det blev udbudt igen året efter…
Og jeg har selv givet kolleger lov et par gange, hvor jeg godt har kunne se det hensigtsmæssige for dem - og hvor det har kunne passe ind i den gamle arbejdsplads rutiner…
[QUOTE=Ann K;641983]Nej, nej… jeg siger bestemt ikke at man har krav på at få forkortet sit opsigelsesvarsel.
Jeg siger at man ind i mellem kan få lov til at gøre det…[/QUOTE]
Jeg siger så heller ikke, at du siger, man har krav på det - det er din bemærkning om overenskomster, jeg modsiger, da de kun sjældent er relevante i forhold til funktionærers opsigelsesvarsel.
Tvivler desværre på at min chef ville lade mig gå - og tør slet ikke spørge.
Står desværre i den situation hvor jeg nok ikke kan få noget bindende fra virksomheden før jeg kan bekræfte om jeg kan eller ikke kan.
Men øv hvor surt…
Hun lød så positiv og sagde at der højst sandsynlig var tale om et sikkert bud såfremt at jeg kunne komme derfra hurtigt. Og så fordi rekruteringsvirksomheden er beliggende i sverige skulle min ansættelses samtale forgå over skype. hehe
Godt nok lidt fancy - men smartere end at skulle fragte mig til sverige til job samtale.
Et lille spørgsmål: Hvad sker der egentlig hvis man “bare” smutter inden opsigensesfristen, hvis man er ansat under funktionærloven. Man kan vel ikke straffes for det og fagforening og A-kasse kan vel heller ikke gøre noget. Selvfølgelig skal man ikke regne med nogen sinde at få arbejde der igen. Eller er det ulovligt at tage nyt arbejde, når man stadig har kontrakt det andet sted?
Du er forpligtet til at give en måneds varsel. Men hvis jeg var dig vil jeg tage den jobsamtale:). Hvis du får jobbet så skriv til din chef at du opsiger dit job med øjeblikkelig virkning og vil gerne frigøres da det andet job er en permanent stilling. Jeg tvivler at han vil have noget imod det. Ellers kunne du jo melde dig syg men det vil man have det skidt med.
Hvis jeg var arbejdsgiver, så ville jeg ikke opfatte det som positivt, at en mulig ny ansat er parat til at bryde en anden ansættelseskontrakt.
Så jeg synes, at din holdning bør være, at du overholder aftaler. Punktum.
Hvis din evt. nye arbejdsgiver kræver, at du begynder, før du kan blive frigjort fra din nuværende ansættelse, så kan det bare ikke blive til noget. Ærgerligt.
Jeg ville tage den jobsamtale.
Læg kortene på bordet for din (forhåbentlig) kommende arbejdsgiver og fortæl at du er kontraktmæssigt bundet til og med d. 31-8, hvis du opsiger jobbet inden denne måneds udgang.
Nogle gange kan arbejdsgivere tale sammen indbyrdes og finde en løsning uden at det stiller dig dårligt nogle af stederne.
I øvrigt bør du ikke være bange for at sige tingene som de er til din nuværende arbejdsgiver.
Du er i en tidsbegrænset ansættelse, og tænker derfor på din fremtid … samtidig er du ærlig og fortæller, hvor du står pt. og hvilken mulighed, der har budt sig til.
Jeg ville ikke vove at få en sygemelding, jeg afleverer på den ene arbejdsplads (som så får sygedagpenge for perioden) og så starte arbejde i modstrid med sygemeldingen på en anden arbejdsplads. Straffen vil måske nok ikke blive særligt høj (udover manglende udbetaling af løn, fordi det reelt er udeblivelse og dermed kan medføre bortvisning), men der er ganske simpelt grænser for, hvad jeg som person ville gøre. Den nuværende arbejdsplads har jo ikke “gjort andet” end ikke at være interessant nok og kun være i stand til at tilbyde tidsbegrænset ansættelse.
[QUOTE=Lindvig;642192]
I øvrigt bør du ikke være bange for at sige tingene som de er til din nuværende arbejdsgiver.
Du er i en tidsbegrænset ansættelse, og tænker derfor på din fremtid …[/QUOTE]
Nemlig. Mange arbejdsgivere udnytter markedssituationen til at presse deres ansatte og byde dem dårlige vilkår - såsom midlertidig ansættelse. De har bare godt af at mærke, at de også er i konkurrence.
Jeg har ikke ferie med løn hvor jeg er nu og får det jo ikke til at starte med ved et andet firma, men hvis jeg bruge alt min “ferie” på opsigelsesperioden er der vel ikke nogen der kan forbyde min nye arbejdsgiver at give mig fri til jul og sådan eller hvad? Så må jeg jo bare holde fri iden feriepenge og løn
En ven jeg har der arbejder for et stort rekruteringsbureau siger at jeg bare skal lade som om at alt er i fineste orden med to ugers opsigelse og så finde ud af om det kan lade sig gøre efter - og hvis det ikke kan, så må jeg jo sige at øverste chef sagde nej og trumfet beslutningen.
Men han sagde også at han havde aldrig hørt at kommunen eller nogen andre der alligevel kun havde folk i tidsbegrænset perioder stod i vejen når man havde fundet noget fast…