Opskrifter på flæskesteg i kuglegrill?

Vi har lige købt os en kuglegrill :slight_smile: og så syntes Søren, at vi da skulle forsøge at lave en flæskesteg på den…
Egentlig skulle vi ikke have grillet idag, men det er klaret helt fint op :ok: Dog blæser det og er lidt koldt, men hovedsagen er jo at der ikke er regn… :tihi:

Er der nogle der har nogle gode opskrifter? Vi har barberque-sauce til en marinade og div. forskellige krydderier, hvis det er.
Og så lave vi hjemmelavede kartoffelbåde og tzatzikki til.

Så den behøver ikke være traditionel…

Gerne noget med hvor lang tid den skal have og hvornår den skal vendes etc. Vi har købt foliebakker til stegningen også…

Vi griller året rundt , det er dejligt nemt og smager mega godt :thumbup:

Jeg har fundet en god side , hvor der er forskellige opskrifter …også til næste gang I skal grille :slight_smile:

Må jeg anbefale grillguru.dk - et supergodt forum med masser af opskrifter og hjælpsomme grillveteraner :ok:

En flæskesteg vil jeg lægge over indirekte varme (kul i den ene side af grillen, foliebakke i den anden side og flæskestegen over foliebakken). Jeg har hørt tricks om at skolde sværen, inden man smider stegen på, men har ikke selv prøvet det. Et andet trick er at lave en pølse af staniol, som man lægger under den ene side af stegen, så den står lidt skævt på risten, derved kan fedt løbe fra sværene.

Man kan med fordel give stegen 15-20 min ved høj varm for at forbrune den, og derefter lukke lidt for spjældene, så varmen bliver lavere i resten af stegetiden. Jo længere tid den står ved lav varme, jo bedre bliver det, synes jeg. Har man mod på det, kan man forsøge sig med at give den lidt røg også - smid en håndfuld træflis i vand, når I tænder op, så er de klar, når kullene er klar, så smides de bare på de varme kul og giver røgsmag til stegen.

Sidst men ikke mindst, så er et stegetermometer altså uundværligt, når man griller. Og husk så ikke at løfte låget på grillen hele tiden!