Mettes killinger blev 3 uger i tirsdags og er begyndt at kravle rundt i kassen. Det kan hun ikke have, hun vil have dem hos sig hele tiden.
Når vi skal veje dem eller noget andet med dem, bliver hun helt stresset og vil gemme de andre. Jeg ville prøve at tage et par billeder af dem i dag, men måtte opgive fordi det var synd for Mette, hun er ved at gå til bare der kommer det mindste piv.
Det bliver da et helvede for hende når de begynder at rende rundt i kravlegården. Er der noget vi kan gøre for at gøre det nemmere for hende:?
Vil også lige sige at de små er nogle være skrigehalse, når vi har dem oppe.:S
Isis kunne slet heller ikke klare når hendes killinger pev. Jeg måtte heller ikke tage dem op, uden hun forsøgte at snuppe dem ud af mine hænder igen. Men da de selv begyndte at møfle ud af kassen, var det ok med Isis. Hun skulle bare kunne se dem hele tiden, så hun kunne redde dem hvis de kom for langt væk. Så jeg tror også Mette nok skal finde ud af det, når de begynder at kravle mere rundt. Til sidst vil hun acceptere at hun bare ikke KAN holde styr på dem alle hele tiden.
Held og lykke med banden
Mange tak. Så må vi bare håbe på at hun overlever at de blive så frække som killinger skal være.
Sjovt, Atheas killinger blev 2 uger i onsdags, og de er allerede begyndt at kravle rundt i kassen for et par dage siden 
Og de tumler og slås, det ser så morsomt ud :høhø:
Jeg håber Mette vænner sig lidt til det… Der er jo desværre ikke rigtig andet at gøre (så vidt jeg ved i hvert fald) 
Det lyder for mig helt normalt… Men vi har også en SUPERMOR jo, så jeg har aldrig prøvet andet end dette ene kuld.
Hvor ligger hun med dem? Forhåbentlig et roligt sted uden adgang fra andre katte… Ellers er det min anbefaling. Og så lad være med at lukke andre ind før mor er klar.
Ellers risikere du at stresse moren, og så vil hun fortsætte med at passe på de små sammen med andre i mange mange mange uger og måske indtil de flytter…
MVH
[QUOTE=lenschow;706731]Det lyder for mig helt normalt… Men vi har også en SUPERMOR jo, så jeg har aldrig prøvet andet end dette ene kuld.
Hvor ligger hun med dem? Forhåbentlig et roligt sted uden adgang fra andre katte… Ellers er det min anbefaling. Og så lad være med at lukke andre ind før mor er klar.
Ellers risikere du at stresse moren, og så vil hun fortsætte med at passe på de små sammen med andre i mange mange mange uger og måske indtil de flytter…
MVH[/QUOTE]
Det er så bestemt IKKE min anbefaling … og erfaring gennem nogle og tyve år…
Jeg har tværtimod aldrig holdt en morkat med killinger isoleret fra husets andre katte, som lige har haft stukket næserne ind i fødekassen og hilst på for en kort bemærkning.
Tværtimod kan jeg forestille mig, at hunkatten først ville blive stresset, hvis introduktionen til de andre katte skete på et tidspunkt, hvor hun i forvejen MÅSKE var noget oppe at køre, fordi killingerne var begyndt på at mosle rundt omkring.
Det er nok forskellig fra kat til kat. Fie er en meget omgængelig kat normalt, men når hun er mor er hun det farligste dyr i verden.
Hun truede os lige frem de første dage, hvis vi tog de små, og hun stressede enormt, hvis jeg vejede dem, så alt foregik meget roligt omkring den kat.
Herhjemme har Fie nydt roen med de små, som var de første 5-6 uger i soveværelset, og så har enkelte katte fået lov at hende at gå til de små, mens andre pænt måtte vente til hun gav grønt lys. Herefter kom de ned, mens de andre var lukket væk, og enkelte kom ind på skift for ikke at stresse Fie op, og når jeg ikke var her, gik de også adskilte af en netdør. Ganske gradvis kunne jeg slippe opdelingen mere og mere.
Vores forlod kasse OG kravlegård - for Snowies er Houdinier:-) - da de var knap 3 uger, 2,5 uger tror jeg. Det stressede ikke Fie, for de var lukket fra, så det tog hun roligt. Jeg har ikke engang oplevet hende hente en i nakken. Hun kurrede dem bare hjem med stemmen.
Jo ældre de blev, jo mere moslede de rundt, men da Fies hormoner aftog som de små blev ældre, blev hun ikke mere stresset over det. Tvært imod slap hun dem mere og mere, og sideløbende kom de mere og mere sammen med de andre. Så det gav ikke øget stress, for hun blev mindre mor jo ældre de små blev, og de små bevægede sig mere, jo ældre de blev, så de to ting gik op i en højere enhed.
Jeg vil også fremover lade mormis og de små leve adskilt fra de andre, indtil mormis viser mig, at den og den kat må komme ind, og den må ikke. Det er herhjemme det der virker ved denne mor - hos en anden mor vil jeg måske vælge anderledes. Det kan jeg ikke gætte på før jeg har en ny mor.
Når jeg læser TS indlæg, så ser jeg min mormis i det. Derfor deler jeg mine erfaringer, som er baseret på råd fra folk, der har haft masser af den slags supermormisser gennem årene.
Det har virket her - og muligvis er det ikke løsningen for andre, men det var det for os med Fie. Hvad jeg gør med en anden mor - det må den mor vise mig til den tid.
Jeg har forlængst erkendt min ydmyge rolle i killingedelen - når det er en supermor, så er min rolle at få tingene til at fungere, som hun vil. Og det er ofte langt fra mine forestillinger:ok:
Der er hunkatte, der har hele familien med i fødekassen, når de føder - hunkatte, der gerne vil have et par dage i fred - hunkatte, der gerne vil have flere uger i fred - hunkatte, der aldrig nogensinde kan lukkes sammen med flokken igen.
Alle de forskellige hunkattetyper er man nødt til at forholde sig til, så fordi nogle opdrættere aldrig har prøvet version 2-4 betyder det ikke, at de ikke eksisterer og skal tages hensyn til. Har man en hunkat, der gerne vil slå ihjel for sine børn - uanset hvem der kommer i vejen - så nytter det ikke at lukke hende og børnene sammen med alt og alle, før hun er klar.
Fannys killinger var, efter et par dages uro, lukket fra de første 5 uger, hvor hun var “på besøg” hos de andre et par gange om dagen. Det fungerede fint og kommer også til at være udgangspunktet ved næste kuld
Jeg tror morkatten vil acceptere det lidt efter lidt, men du kan hjælpe ved at killingerne får minimalt med plads til at starte med.
Hvorvidt andre katte skal være med, ville jeg lade være op til den enkelte hunkat. Synes hun ikke om det, ville jeg holde de andre ude af rummet.
Hun er begyndt at give dem lov til lidt mere, nu går det ikke hende så meget på mere. De andre katte har også været inde og hilse på og det var hun faktisk glad for, så det store piger år lov til at være hos hende. Dog er de lidt bange for killingerne, det ser sjovt ud.
Ja det værste er jo næsten, at kastraterne er mere bange end farlige:-) Men en mor er en mor:-)
Tak for en dejlig update om hende og de små.
Ja de tror på den, små killinger spiser kastrater.:høhø:
JA! siger Tara lige. Den kat er normalt så sej (tror hun) men Montana på cirka en tiendedel af Taras størrelse har lige jaget hende ud af stuen bare ved at gå hen til hende LOL