Papillon, hjælp søges!

BILLEDER I BUNDEN!!!

Jeg har en lidt sørgelig historie, som forhåbentligt kan få en lidt lykkelig udgang.

Mine bedsteforældre fik for et lille år siden en omplaceringshund (kom til at skrive kat først, hehe vane!!) fra en familie som ikke kunne have ham mere, da moderen skulle have et til barn og ikke havde mere overskud til ham.
Fulton (hunden) var så ved mine bedsteforældre i et halvt års tid, men det kunne slet ikke gå! Han for op overfor de 3 andre papilloner, og kørte dem alle op hele tiden. De kunne ikke få det til at fungere.

Så valgte min mor at få ham hjem til hende, i håb om at det ville gå bedre, nu der ikke var andre hunde. Men nej, han gøede op hele tiden og snappede efter min mors kat. Hun er dagplejer, og efter lidt tid ved min mor har han nu snappet to af hendes små piger på 2 år. Det går desværre ikke, og hun skal have en lille ny baby i morgen.

Ingen af dem har været særlig gode til at håndtere ham… Bare min mening, men desværre ikke så meget jeg har kunnet gøre andet end at sige hvordan jeg synes de skulle gøre!! hmm…

Men nu er han så afleveret ved mine bedsteforældre IGEN… SUK, stakkels hund! Og han skal finde et nyt hjem, HURTIGT!!! Da alle hundene igen fløj i totterne på hinanden!

Nu kommer bønnen så, er der nogen som kender en familie som kunne tænke sig at ofre lidt arbejde med denne hund, og give Fulton en skønt hjem??

Han er selvfølgelig med stamtavle, passet med vacciner og fin og rask. Dog er hans øjne lidt poppet… eller hvad det hedder. Det betyder ihvertfald at hans øjne løber lidt når han er ude i blæsevejr…

Sådan som jeg ser det så kan han ikke så godt med andre hunde, helt små børn og katte. (måske kan det læres, så meget er jeg ikke inde i hundeadfærd)

Han er meget lydig og gør alt man siger (bortset fra at stoppe med at gø!), han er utrolig legesyg og har derfor brug for meget aktivering! Og han er en værre skøddehund, kan sidde på armen i flere timer og bare hygge. Han putter hovedet sådan ind til en.

Det blev et meget langt indlæg, og tak hvis du nåede til bunds! Men det er bare vigtigt at han kommer til et dejligt hjem, hurtigt!

jeg ville ønske jeg kunne hjælpe for det er godt nok en smuk hund

Han ser sød og dejlig ud, håber i finder det rigtige hjem til ham.

Har i/de overvejet at få ham kastreret?
Som med hankatte kan det også hjælpe på hanhunde’s temperament at blive lidt lettere.
Held og lykke med det
:slight_smile:

Det er længe siden jeg har været så fristet…

Kan han med katte? Hvad er hans alder?

Jeg håber også bare på et dejligt hjem.

Han bliver 7 år her i april, en er jo en ille hund, så han er frisk og meget rørrig :slight_smile:
Han kunne ikke så godt sammen med min mos kat, ville ikke have han var i sengen med ham og sådan nogle ting. Men er helt sikker på det er manglende træning!!! Hun har intet gjort med ham!

Han er i nordjylland nu, og jeg vil med glæde tage med op til mine bedsteforældre så du kan se ham. Han er lidt oppe at køre, men når han kommer ud for sig selvi haven og leger, så er han sig selv.

Åh, gid vi dog bare havde pladsen og tiden. Men nej. Håber han finder det bedste hjem :slight_smile:

Når han er 7 år tør jeg ikke løbe an på, at jeg kan træne kattedelen nok til, at de ikke skal gå adskilte, og sådan en hund har jeg allerede haft og måtte omplacere med knust hjerte…

Men han er skøn og dejlig på de fotos, og jeg håber han får verdens bedste hjem.

Jeg skal nok sprede ordet!

Mange tak!! Jeg håber også bare han finder et godt hjem!

Det lyder godt Helle, jeg er sikker på han ville stortrives i en familie, som kunne udfylde de behov han har.
Tror du han kan trænes til ikke at gø nu han er så gammel? Jeg har nemlig en veninde som kigger efter hund, ingen børn, ingen planer der om i de næste mange år. Men hun bor i lejlighed, så hun kan ikke have en hund som gør ved lyde?!

Jeg tænker også med hans legevaner. Han elsker bolde, og når man først har kastet bolden en gang kan han blive ved, og ved, og ved… og ved, og ved, og ved… Han er så svær at køre træt. Og hvis man så stopper, så virker han lidt ADHD agtig og lægger bolden foran en, så tager man den ikke, så triller han den lidt tættere på, så lidt tættere og man tager den stadig ikke, så rør den ens fod eller man bevæger sig, så tager han den, smider den igen og vil have man nu tager den… Kan sådan noget også arbejdes med, eller er det også vigtigt her at man tilpasser sig hundens leg og kører ham træt??

Ja, mange spørgsmål, men vil bare IKKE have at han skal have endnu en omplacering, så den næste familie skal virkelig være sikre på hvad det er for en hund de får, og hvad det kræver!!

Tror man skal træne rigtig meget for at få ham til at stoppe med at gø… !den slags" hunde gør generelt meget - min erfaring i hvert fald… Men med masser af arbejde og træning er det ikke umuligt…

Han er godt nok flot:wehuu:

Det er aldrig for sent at lære en hund “ikke at gø” såfremt det ikke skyldes at hunden har en svag psyke. jeg syntes det er vigtigt at se på om han har en svag psyke, siden han snappede efter de to børn, for en hund med svag psyke er svær at rette op på.

Skal jeg svare ud fra den viden jeg får, udfra det som du kort skitsere, så tror jeg umiddelbart problemet ligger i den ende af linien hvor halsbåndet ikke sidder - beklager når nu det er din familie jeg omtaler på denne måde, men udfra det du kort beskriver lyder han som en dejlig hund der bare ikke har fået lov til at finde sin plads i hirakiet hos de andre hunde og som har brug for lidt mere stimulering end han har fået hidtil.

Jeg håber virkelig at du finder et hjem til ham, hvor der er den fornødne tid til at give ham lidt opdragelse og udfordringer.

held og lykke og pøj pøj til den lille fyr.

Bamse: Ja gamle hunde kan lære nye tricks, hvis ejeren er indstillet på det. Hvis I finder et hjem til ham, så må de nye ejere gerne kontakte Julie og jeg, hvis de har nogle spørgsmål. Samtidig med et miljøskifte til et nyt hjem kan træningen begynde - og dermed er chancen for succes større.

MVH

Det er helt okay Mai! Jeg ved skam godt at ingen af dem har forstået den hund. Det er noget så synd for ham. Jeg tror ikke han er så stærk i psyken, og det kommer jo så desværre til udtryk gennem flere ting…

Mange tak Helle. Hvis det bliver mig som finder et hjem til ham vil jeg med sikkerhed give dem jeres oplysninger! Jeg synes bare den nye familie er indstillet på det, og at jeg ved hvem de er så jeg kan holde lidt øje… :slight_smile:

Er vildt fristet, men må kun have en hund ØV

et lille råd, lad helt være med at lege bold med ham, men lad ham bruge sin hjerne istedet (ikke monotont, men fx finde gemte guffere)

Kan kun anbefale en papillon, de har virkeligt hjerne og er utroligt kærlige og nemme, når først de har lært det ‘rigtige’

Held og lykke med at finde hjemmet til ham!

God idé med noget hjerne gymnastik, for han bliver sådan hjernevasket når han leger bold. Takker!!

Bamse - jeg spørge en veninde som selv har en papillion om hun er intra eller kender nogen der måske er…

Han er godt nok en smuk hund, men desværre skal jeg ikke have hund igen.

Faktisk er det en rigtig god ide at lade ham lede efter guffer/sin mad på en græsplæne. Det giver rigtig meget til dem mentalt hvor “hente bold, pinde” osv kun giver dem motion og ofte også stress.

Hvis man skal kaste bold/pind med en hund er det bedst hvis man kaster bolden ind i et krat, meget højt græs eller lign. hvor hunden skal bruge sin snude til at finde den igen og ikke sine øjne.

Mange hunde bliver desværre ofte for lidt stimuleret rent mentalt. En hund ville i naturen bruge timer hver dag på at søge efter mad, hos mennesker bliver det ofte serveret i en skål og er væk på få minutter… og hvad skal hunden så lave resten af døgnets timer.

Mht. til at han gør er det ikke umuligt at lære ham ikke at gø med den rette træning. Det kan mange hundepsykologer hjælpe med.

Held og lykke med at finde et godt og forhåbentlig blivende hjem til ham, for det er ikke godt for ham at skifte hjem så mange gange.

Tak for hjælpen Michelle

Jeg kunne evt sætte ham på hundeforum, måske der er flere end på et katteforum :tihi: Tror han kan blive en rigtigt dejlig hund.

Det må du meget gerne. Jeg vil bare rigtig gerne hvid der er nogle mennesker som tænker de vil ham, at du stå inde for dem…

Det hundeforum jeg er på - der er vi alle fanatikere :thumbup: så jeg lægger ham lige ind og håber nogen har lyst til ham.