Paradontose

Hej alle

Jeg begyndte at undre mig over, at Lillemanden ofte bed i en gummibold, og hos dyrlægen blev der fundet en kindtand, hvor tandkødet var trukket op. Tanden kunne rokke lidt.

Er der nogen herinde, der har erfaring med paradontose?

Lillemanden skal helt sikker have rykket den tand ud hurtigst muligt, og et røntgenbillede ville være sagen. Han virker ikke til at være meget generet, men jeg synes dog, at han spiser mindre tørfoder end sædvanligt. Jeg er begyndt at fodre mere med vådt, så måske er det grunden. Han virker lige så glad og kælen som altid, og han tumler ivrigt med lillebror :slight_smile:

Jeg har prøvet at tage et billede, men det er ikke lige blevet så godt :confused:

Jeg har kun erfaring hos hund.

Trille var glad og virkede som sig selv, ind til en dag hvor hun bare blev dvask… Det kom så samtidig med at hun begyndte at nyse (Hun havde et fremmedlegme i næsen, som intet havde med problemet at gøre)
Det viste sig så at hun havde en rådden tand og flere dårlige tænder. Hun fik hevet alle de dårlige ud og lappet hullet fra den rådne… (Dyr omgang) hun fik fjernet en cyste i kæben. Til sidst, fik hun fjernet nogle raske tænder, for at gøre plads til de store tyggekindtænder, og minimere chancen for at de rådner/bliver dårlige.

Trille ville nok overleve 100% uden tænder :slight_smile: Dog ville jeg nok servere vådt hundemad i stedet.

Min gamle huskat, Artemis, fik det i de to store hjørnetænder i overmunden. Så de måtte ud. Men hun var så også en ældre dame på det tidspunkt.

Ting har af flere omgange været hos tandlægen med paradontose… der er gået ca 1 - 1½ år imellem.
Da hun har meget store problemer med transport, forlangte vi sidste gang at alt blev fjernet… det er imo direkte synd at slæbe en panikslagen kat afsted i bil, hvis det på nogen måde kan undgås!
Så heldigvis gik dyrlægen med til at fjerne selv sunde og helt uberørte tænder… udfra en erfaring (når det angår Ting) om at de om ca 1 år alligevel ville være dårlige.

Tak for jeres svar :slight_smile:

Jeg lurede lidt på, om paradontose hyppigt breder sig til flere tænder? Lillemandens er rigtig fine ellers (ifølge dyrlægen), men hun vil selvfølgelig kigge meget nøje efter, når han først er i narkose.

Jeg ved ikke om man kan kalde det at sygdommen breder sig…
Men Ting har hver gang fået fjernet alle syge tænder - og har så alligevel måtte komme igen året efter for at få fjernet flere :frowning:
Måske hun bare har nogle anderledes bakterier eller enzymer i sit spyt, som gør hende disponeret?
Og… Ting er faktisk den eneste af mine katte som det nogensinde er lykkedes at lære at få børstet tænder! Så det hjælper åbenbart heller ikke…

For Artemis’ vedkommende var det umiddelbart KUN de to hjørnetænder, den var gal med. Resten så fint ud. Men om der ville være røget flere med tiden, er jo svært at sige. (Hun blev aflivet af andre årsager).

Ved Trilles tilfælde så tænderne fine ud uden på. men rødderne var nærmest væk. Tror det er varierende.

Håber dælme, at det kun er 1 tand. Ellers må resten ud :slight_smile:

Kan I huske, om jeres kat/hund blev barberet til narkosen? Lillemanden er egentlig meldt til i Plantorama og også Hedensted sammen med Mingus

[QUOTE=Pernille DL;1229277]Håber dælme, at det kun er 1 tand. Ellers må resten ud :slight_smile:

Kan I huske, om jeres kat/hund blev barberet til narkosen? Lillemanden er egentlig meldt til i Plantorama og også Hedensted sammen med Mingus[/QUOTE]

På benet for at komme til blodåren mener jeg - men det kommer jo an på hvilken type narkose din dyrlæge bruger om de gør det.

Jeg skal lige have hørt hende ad :slight_smile: Ihvertfald skal det laves hurtigst muligt.

Her var det begge ben, tror de havde prøvet det ene men kunne ikke finde blodåren? Også var der bandage på begge. Fin lyserød bandage :slight_smile:
Men igen Trilles “Operation” var væsentlig større tror jeg en en alm. hun var jo igennem 3 Forskellige. :slight_smile:

Du kan spørge dyrlægen om de vil undlade at barbere…nogle kan sagtens finde ud af at lægge et drop eller tage en blodprøve selv om der stadig et pels :slight_smile:
Ellers har jeg oplevet at dommere på udstillinger har set en smule gennem fingre med barberede pletter, hvis de har kunne se, at de har haft en eller anden veterinær årsag (typisk tynd/mindre pels efter neutralisering eller hjertescanning)

Tak for alle jeres svar :slight_smile:

Det var meningen, at Lillemanden skulle i narkose igår, men jeg valgte at aflyse tiden til fordel for en tur til tandrøntgen først og derefter tandlæge. Det bliver på tirsdag, og beslutningen giver mig langt mere ro i sindet :slight_smile: Med tandrøntgen er jeg sikker på, at der ikke sidder andet og generer ham. Bliv nu tirsdag! :slight_smile:

Jeg vil lige tale med dyrlægen om barberingen :slight_smile:

Jeg har kun erfaring ved mennesker, ikke dyr. Men ved mennesker KAN parodontose være enten lokal (dvs. omkring en eller enkelte tænder) ELLER generelt i hele tandsættet, ofte ved de tænder, der har flere rødder (dvs. kindtænderne, som også er sværest at rengøre). Det kan være arveligt betinget, men der er yderligere en række andre faktorer, der kan udløse parodontose. Ved mennesker kan det fx være rygning, diabetes, overvægt, stress og en masse masse andet… Der findes hele tiden frem til nye ting, der kan fremprovokere parodontose. Mon ikke nogen lunde det samme gør sig gældende ved katte. :slight_smile:

Så Lillemanden skal altså holde op med at ryge :høhø:

Håber de ikke finder andet på røntgen :kryds: