Der er ikke så meget at gøre, når man oplever det - dyrene bestemmer i sidste ende selv, hvad de vil.
Ja, vi har oplevet det.
En ejer med en sød Russian Blue hunkat, der fik lov at gå ude, ville gerne have Russian Blue killinger på sin hunkat, så hun ville bruge Emil, vores Russian Blue hankat. Vi forsøgte at få dem parret flere gange - både hos hende og hos os. Hunkatten ville ikke lade Emil parre hende. Jo, til sidst - men der var ejerens lille søn kommet til at lukke hunkatten ud i meget kort tid i begyndelsen af løbetiden - længe nok til at hun havde parret sig… Hunkatten ville kun parres med naboens sort/hvide hankat - men efter hun havde parret sig med ham, lystede hun sig gerne sammen med Emil. Der kom 3 store smukke sort/hvide killinger med Russian Blue pelstype ud af den parring! Dem ville Emil ikke vedkende sig faderskabet til.
Jeg har set det hos heste en gang. Jeg havde en stor sort hoppe, Lise, som godt nok havde en meget kraftig hals, men ellers var ganske feminin. Hun stod på en gård med mange heste, blandt andet en lille islænderhoppe, som skulle bedækkes, men hun nægtede pure, og sparkede hingsten, så al begejstring på ham falmede. Det skete flere gange og flere år i træk. Men… når vi så kom trækkende med Lise, så blev hun helt klar og stod og småtissede og alt det der, de nu gør, og arme Lise fattede jo ikke, hvad der foregik. Det var først da jeg flere år senere flyttede Lise, at den lille islænder lod hingsten komme til… Meget, meget underligt
Tro mig jeg kender det desværre alt for godt, min dreng er stor forelsket i en hunkat, og han gider da ikke parre andre end hende, slet ikke, så jeg er godt træt af det pt, da jeg har ventet lidt over 1 år på at han skulle få lyst til de andre piger, men lysten lader vente på sig, og måske ender det med at jeg bliver nødtil at anskaffe mig en en anden dreng, men jeg venter lidt endnu inden jeg bestemmer mig, men jo jeg står midt i det lige nu, og det er altså møg trals:thumbdown:
Jeg hører om fænomenet, og kender flere katterier, hvor der er “faste par”, og det er så sødt.
Det er dog ikke så monogamt, at hannen har nægtet at parre andre hunner, men ihvertfald een han ignorerede komplet 2 af katteriets hunkatte i løb, fordi han var helt betaget af en noget yngre hun, der ikke var gammel nok til killinger.
Det lykkedes til sidst at få ham til at parre en hunkat, hvor det var på høje tid. Han tog så “hævn” ved at parre en ung hunkat, der godt kunne have været et par mdr ældre, men med opdrætter-mors støtte kom der et helt fint kuld ud af den ups’er.
Som Bente haneben har skrevet om herinde, så er hendes Tango jo vældig glad for Dallemusen, også selv om hun ikke kan få killinger mere.
Så det forekommer. Og hvis de katte ikke var i opdræt, så er det da tænkeligt, at de ville holde sig til hinanden. Måske :?
Saga var sådan en kat…
Solitær så det raslede… alle andre katte fik pr omgående TÆSK, hvis de dristede sig til at stikke et knurhår ind på hendes territorie!
Undtagelsen var den hvide norske skovkat (af os kaldet Prinsen), som hun da også endte med at parre sig med Et par år tidligere havde vi forsøgt at lave et arrangeret ægteskab med jordens skønneste striber ved navn Magnus… Trods en brølende løbetid fik stakkels Magnus så mange tæsk - han var til sidst så ræd for hende, at han bare lå under sofaen, i sit eget hjem endda…
Når hun ikke tævede Magnus stod Saga og SKREG på Prinsen så løbetiden “fejlede” i hvert fald ikke noget :klapper:
Selv efter at de havde parret (og Saga i den grad var blevet neutraliseret - ikke flere killinger til os tak!) lå de to ofte sammen ude i haven under det store thujatræ
Hankatten, som er far til vores seneste kuld, havde en ganske sjov ide. Han ville kun parre lillamaskede piger. :høhø: Ganske enkelt, så opdrætteren kunne sætte forskellige hunkatte ind til ham, men nix, var den ikke lillamasket, så parrede han den ikke.
Om der så var noget særligt med de andre piger, som han ikke ville parre eller om han bare tilfældigvis var glad for de piger, som også var lillamasket, det er jo svært at sige noget om, men jeg er glad for Delia er lillamasket.
De fleste hunkatte der har muligheden, vil altid sortere i hannerne så ikke alle får lov at parre sig med hende.
Det handler om, at hun er interesseret i at videreføre arten med så gode gener som muligt.
Og hvis hunkatten en gang har haft godt resultat med en bestemt han, så vil hun helt klart holde sig til ham hvis muligt…og derfor vil det også se ud som om hun nærer følelser for sådan en hankat.
Og det kan hun sådan set gøre med flere hanner hvis de opfylder hendes krav.
Hankatte kan også ha’ en “fast kone” som han danner par med…men alligevel ikke mere end, at han måske tager hvad der byder sig af “udenomsaffærer”…han har jo også, som hunkatten, et instinkt for at videreføre sine gener.
Hvad gør man, hvis dette sker
Accepterer det er sådan…
Jeg tror faktisk ikke der kommer noget godt ud af at lukke sammen og forsøge at tvinge to dyr , der nærer modvilje mod hinanden, til at parre sig.
Jeg tror man måske skal tage til efterretning, at kattene ikke mener det er en optimal parring…eller rettere det afkom der kommer ud af det.
Vores Monroe, blev første gang parret med en creme/hvid dreng uden problemer, så med en rød dreng igen problem løst. Men så skulle hun parres med en blå dreng, men han fik tæsk, 2 gange forsøgte vi men han fik bare tæsk. Vi opgav og fik hende til en rød dreng og dette uden problemer. Så forsøgte vi med en sort dreng, men nixen, så med en sort tabby dreng og igen nixen.
Så hun fik lov at komme til en creme/hvid dreng og lykken var gjort.
Men så ville jeg have min vilje og hun skulle parres med min sort tabby dreng, men jeg kunne glemme det.
Så hun blev parret med en creme/hvid dreng og igen var lykken gjort
Så man kan vist sige at Monroe var lidt farve racist, de røde og creme var altså de bedste og de eneste der duede
Forskere har påvist dopamin og andre herlige stoffer i hjernen hos visse dyrearter, når de danner par for livet - de samme stoffer kan findes i menneskers hjerne, når vi er forelskede:)