Petting and biting - syndrome

Katte Adfærd, træning og opdragelse
#1

Charlie, blå burmeser på 5 år har altså en underlig vane…

Han kommer, er mega kælen, kæles for og pludselig begynder han at bide i vores hånd…ikke sådan at det bløder, han markerer ligesom. Han gør det gerne når han kommer op i sengen…den ene gang bed han mig i brystet, så nu sover jeg kun i natkjole:tihi:…for det gjorde ondt og han ville faktisk ikke slippe:confused:

Hvorfor gør han det og kan jeg vænne ham af med det:confused:

Jeg kan faktisk mærke det på ham, når han kommer i det hjørne og stopper kælen og sker det i min seng, så ryger han ud.

Synes faktisk det er irriterende og vi nyder ikke kælestunden på den måde, vi kunne gøre det.

#2

jeg har vænnet min cleo af med det ved konsekvent at sige nej og smide hende ned fra mit skød når hun gjorde det…

det tog vel mellem 80 og 100 førsøg - så stoppede hun :slight_smile:

#3

Faktisk opstår det allerede i killingeperioden, det er ofte dér man skal være konsekvent - jeg gør ligesom Battlestar, drøner kattene ned omgående når de kommer i dét hjørne, gerne med et hyl, så de forstår jeg bliver gal.

Romeo på 9 mdr gør det faktisk aldrig mere, og Liam skal lige have lært det, selv om han ikke er slem til det…endnu.

Så vejen frem er konsekvens. Kæl der går over i bid, så er det ned med katten…og gå også gerne fra den, så den med tiden lære det er en uacceptabel handling man tager afstand fra. Kæl og nus der ikke ender med bid, kan sagtens belønnes med en godbid.

#4

jeg vil faktisk lige tilføje

jeg gik væk fra at sige NEJ fordi det ikke rigtig virkede -

i stedet hvæsede jeg af katten… sådan et RIGTIG skræmme-jeg-er-pisse-gal-og-sur-og-farlig hvæs

#5

Mine 3 mega-kælne hankastrater kærlighedsnapper :hjerte:
Nu får I nok et chock, for jeg accepterer det som regel.
De bider bestemt ikke hårdt, det er nærmere et lille nip eller nap.

Det sker når de hopper op til mig, hvorefter de begynder at gnide deres kinder og mundvige mod min hånd.
(de gør det ikke som et tegn på, at nu har de fået nusning nok, for jeg når dårligt at begynde at nusse dem)
Kattene viser ingen som helst tegn på utilfredshed, aggression el. lign.
Tværtimod er de ekstreme kælne, og ved dårligt hvilken pote de skal stå på, for at gøre sig til.

Jeg opfatter det som at katten tænker: " ååååhhh hvor er det her skøøøøøøønt, hvor jeg elsker dig, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv … jeg må lige nippe lidt".

Hænder det at de nipper hårdt, så er jeg meget konsekvent. Holder hånden i ro, kigger på katten og siger en hvæse-lyd … præcis som en kat ville gøre.
Katten ved det betyder, at det var for hårdt og får travlt med at slikke min hånd i stedet for.

Nu er det nok et definationsspørgsmål hvornår det er bid og hvornår det er nap.
Jeg opfatter helt klart mine kattes “markeringer” som nap, idet det ikke gør ondt.
For mig er det dét jeg kalder et kærlighedsnap :hjerte:

#6

[QUOTE=Lindvig;614128]Mine 3 mega-kælne hankastrater kærlighedsnapper :hjerte:
Nu får I nok et chock, for jeg accepterer det som regel.
De bider bestemt ikke hårdt, det er nærmere et lille nip eller nap.

Det sker når de hopper op til mig, hvorefter de begynder at gnide deres kinder og mundvige mod min hånd.
(de gør det ikke som et tegn på, at nu har de fået nusning nok, for jeg når dårligt at begynde at nusse dem)
Kattene viser ingen som helst tegn på utilfredshed, aggression el. lign.
Tværtimod er de ekstreme kælne, og ved dårligt hvilken pote de skal stå på, for at gøre sig til.

Jeg opfatter det som at katten tænker: " ååååhhh hvor er det her skøøøøøøønt, hvor jeg elsker dig, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv … jeg må lige nippe lidt".

Hænder det at de nipper hårdt, så er jeg meget konsekvent. Holder hånden i ro, kigger på katten og siger en hvæse-lyd … præcis som en kat ville gøre.
Katten ved det betyder, at det var for hårdt og får travlt med at slikke min hånd i stedet for.

Nu er det nok et definationsspørgsmål hvornår det er bid og hvornår det er nap.
Jeg opfatter helt klart mine kattes “markeringer” som nap, idet det ikke gør ondt.
For mig er det dét jeg kalder et kærlighedsnap :hjerte:[/QUOTE]Jo men kærlighedsnap er noget helt helt andet, dem skal der være plads til, og de gør jo ikke ondt. De bliver jo tildelt i kådhed. Jeg taler om bid der bliver tildelt med tilbagetrukne ører og en hvis aggeresion, bid som de ikke altid lige slipper med det samme, eller bid hvor bagbenene også begynder at blive taget i brug…

Hvis de begynder på dén, så hyler jeg som en stukken gris, og så ryger katten altså ned i ekspresfart.

Små blide nap er altid et god udtryk.

#7

Tusind tak for jeres svar. Der er helt klart forskel på hans bid…de fleste er kærlighedsbid…men dengang han bed i mit bryst…avavav.

Nu spørger jeg mig…kan Charlie forstå, hvis jeg accepterer de blide kærlighedsbid men hvæser når det er dem der gør ondt???

Umiddelbart tror jeg at jeg skal gøre det hver gang…selvom de kærlige er da meget søde:hjerte::hjerte::hjerte:

Bailey har slet ikke de tendenser…han kan bare være lidt kilden under maven til tider.

Åh, jeg elsker de her katte…det må være alderen…altså min:cool2:

#8

Bid på den hårde måde, har jeg kun prøvet én gang (der gik ikke hul, men der var tydlige markeringer på min arm)

Jeg havde fået et eller andet på mine hænder, der lugtede. Jeg vaskede hænderne og smurte noget med citrus-duft på bagefter.
Så gik jeg i seng og tog vores fertile hankat Whiskey med.

Whiskey kom glad og fro op i sengen til mig, og jeg nussede ham.
Pludselig blev han helt sort i sine øjne, lagde ørene tilbage og angreb spontant min arm :uha:
Jeg havde besindelse nok til, ikke at rive armen til mig … tog fat i nakken af ham med min anden hånd, mens jeg stirrede hårdt på ham og HVÆÆÆÆÆÆSTE som en vild ad ham.

Han slap omgående og blev derefter (nærmest) smidt ned af sengen.

Jeg mener jeg har skrevet om det tidligere herinde, og en klog person skrev, at det kunne skyldes citrusduften på min arm.
Det vidste jeg ikke dengang, men kunne godt se logikken i det bagefter. Gå-væk-hund/kat dufter jo også af citrus.
Jeg er sikker på, vedkommende har ret, for den adfærd er IKKE normal hos Whiskey.

#9

Charley kærligheds-bider også, det gør ikke ondt.

En enkelt gang er han kommet til at bide, dog ikke alvorligt. Han skulle ha’ taget blodprøver hos dyrlægen og var så bange og så fik han fat i dyrlægens hånd, heldigvis ikke så der gik hul eller noget og han blev meget ked af det, da jeg skældte ham ud og skyndte sig at vaske dyrlægens hånd istedet.

Da han noget tid efter skulle ha’ taget blodprøve, blev han puttet i en ‘taske’ med lynlåse strategiske steder, så man kan pille det ben ud man skal bruge. Da blev han også rædselsslagen og kom til at tisse i tasken af skræk, det lille pus.

Hvæsseriet har jeg også stor effekt af hos ham, hvis han fx skal til at stjæle noget, men dette virker slet ikke på Chili, hun er revnende ligeglad.

#10

Hmmm…bruge Eau de Lancôme…der er jo ret meget citrus noter i…så det kan være årsagen til brystbiddet:høhø:

#11

[QUOTE=burmamor;614156]Hmmm…bruge Eau de Lancôme…der er jo ret meget citrus noter i…så det kan være årsagen til brystbiddet:høhø:[/QUOTE]Ja, måske skulle du gå over til baldrian eller katteurt:høhø:

#12

Er det også kærlighedsbid når jeg kæler min kat og han så begynder at bruge sine poter til at føre mine fingre ned til hans mund så han kan nappe i dem? Det er ikke som sådan hårdt og kløerne kommer først frem når han bliver ivrig. Det virker lidt som om at kæl går over i leg.

#13

Tror da vist kun kattene bliver glade for mig så;)

#14

Kærlighedsbid… hehe…

De skulle gøre det fordi det er så dejligt at de bliver ambivalente, det bliver for meget af det gode… og selv om det ikke er meget du når at nusse dem, så er det åbenbart alligevel så rart at det resulterer i et “bid”…

Jeg kender det faktisk fra mig selv…lol
Jeg kan også blive så glad for en person at jeg kan finde på at bide personen når vi rigtig hygger… hahaha… det ikke alle der er lige glade for det, og bestemt heller ikke alle der oplever det, men jeg bliver bare så “Uuuh det så hyggeligt og dejligt og jeg ææælsker dig” … rofl

Faktisk så sker det også i visse kulturer.
Da jeg arbejdet i en multi-etnisk vuggestue/børnehave, så kom børnene nogle gange med bidemærker på armene, hvilket vi selvfølgelig tog alvorligt, vi fandt så ud af at deres forældre viser deres kærlighed, nogle gange, ved at bide dem… ikke så hårdt så det bløder, men ja… jeg synes nu det var tossede (da det noget andet med børn) og de fik også af vide at den slags gør man ikke herhjemme i DK… men ikke desto mindre, så forekommer det også udenfor katte verden… og min verden… Gg

Heldigvis har jeg aldrig oplevede Kenneth gøre det (og har de tidligere ejere heller ikke)…

Men min X´s ene kat gjorde det meget, en norsk skovkat, og det var heller ikke fordi man sad og nussede ham overdrevet meget, det var bare lige pludselig haps… han var også meget udadvendt, ved ikke om det også kan spille en rolle… altså lidt frygtløs i det… han fulgte også ofte efter mig i huset heh…

han havde en sjov vane med at når jeg var på badeværelset, så kunne jeg pludselig høre noget kradse på døren, det var ham der ville ind, så åbnede jeg døren og så kom han ind og enten sad bare og kiggede på mig eller hoppede op i håndvasken og ventede på jeg blev færdig med hvad end jeg lavede derude…lol

Nåmen for at komme tilbage til de kærlighedsbid…
Jeg har læst at når de gør det, så skal man sige sådan en høj skarp piv lyd (IIH!) agtig, hehe… det skulle minde dem om når de var killinger og de legede og kom til at bide hinanden for hårdt, det skulle lære dem at lade være… men om det virker, ja det må du jo afprøve…

Forstår godt hvis du ikke gider det de napper, det ødelægger lidt den hyggelige stund… jeg gad heller ikke at min X´s kat gjorde det, og ville til sidst ikke rigtig nusse den (det mange år siden nu), men han ville ikke lade mig være og blev ved med at opsøge mig…lol
Katte er tossede…Ggg

Håber det virker…