Nu må det være på tide at i får mine plejemislinger fra i sommers at se - selvfølgelig lige med en kort into…
I sommers kom jeg sådan til at savne at have kat - så jeg bestemte mig for at ringe til Inges Kattehjem og melde mig som plejefamilie Og sørme så om der ikke sad en mormis med hende 4 egne killinger på en uges tid + en lillebitte bonuskilling på et par dage som manglede en god plejemor
Så mig afsted samme eftermiddag i bus, med min søster (pak’æslet) på slæb, for at hente misserne + kattebakke, grus, mad, putteseng osv… Et besøg på IK i Glostrup og en taxatur senere stod jeg så med mine deeejlige plejekatte som skulle bo hos mig i 12 uger
Og hvor var det bare dejligt at have killinger igen (igen fordi jeg i 2007 fandt jeg to små efterladte killinger på 4 uger som jeg opflaskede - med stor succes)
Og NU kommer så en masse billeder
Her var vi lige ankommet og havde fået installeret misserne på badeværelset
Efter en uge åbnede den mindste (Bullerpigen) øjnene - hun blev mit lille hjertebarn lige fra starten fordi hun var den mindste og var indleveret på kattehjemmet helt alene.
De største blev hurtigt store nok til at gå på opdagelse i stuen…
Buller var dog stadig et lille skravl…
Putte kan man også - lige midt på stuegulvet
Somme tider var det umuligt at sidde og læse reklamer - missemor Kylie syntes at sofabordet var det bedste sted når killingerne skulle have en hyggetår…
Buller var stadig på ren mælke-diæt og jeg måtte supplere med modermælks-erstatning, da Kylie ikke rigtig kunne finde ud af at Buller var en uges tid mindre end de andre…
Der puttes i vindueskarmen
Mulan var en rigtig smuksak… og hun vidste det godt!
Buller blev også større
Cassiopeia-drengen (Ja, altså… det var ikke lige til at se at han var en han da de fik navne ) var glad for at få besøg af min mor
Og så fandt de vej til sengen - det var noget SÅ hyggeligt med 5 killinger til puttetid i sengen om aftenen
De havde ikke helt forstået pointen med kattegræs Men det var vidst GODT at sove i…
Fælles-putning på bordet med plejemor’s vasketøj… tsk tsk tsk…
Transportkassen blev afprøvet af Mulan og Cassiopeia-drengen
Da killingerne skulle tilbage på kattehjemmet valgte jeg at beholde min lille Buller-pige - hun er en rigtig ballademager og er i dag 6 mrd. gammel.
Billedet er fra da hun var 4 mrd…
Og det var så billed-serien om mine skønne plejekillinger
Masser af kæmpe kattekram fra Tanja og Bullerpigen