Pludselig død ved ungkat

Jeg er ny herinde i dette forum, så jeg ved ikke helt lige hvor jeg skulle skrive dette henne. Vores højt elskede huskat på kun 2,5 år gik i fredags pludselig i kramper, da han vanen tro hoppede op for at sige godmorgen til mig i sengen, da alarmen gik. Han hilser altid godmorgen med snude mod næse, og ligger sig derefter ned for at blive nusset…det ville han også i går, men pludselig mærkede jeg hans klør i mit hår, og i starten troede jeg han legede…lige ind til jeg fik ham lagt ned. Hans øjne var udspillet, tungen hang slap og blå ud af munden og, hvad der føltes som uendelighed af kramper/spasmer, varede det i ca.15 sek., og så var han gået bort. ALDRIG har jeg følt mig så magtesløs og oplevet noget så uhyggeligt. Jeg kunne ikke hjælpe min lille skat!
Han har ikke haft noget sygdomsforløb i hans unge liv, og så sent indtil han hoppede op om morgen, var han som han plejede at være…miavede, halen i vejret og glad. Han har været til de årlige sundhedstjek med der tilhørende vaccinationer, og han er altid blev rost af dyrlægen. Skal lige siges, at han var indekat og vores konge :slight_smile:
Dyrlægen ringede så i går eftermiddags efter at vi havde fået sagt fint, omend hjerteskærende, farvel til vores dejlige dreng, at Mittens led af HCM, og at vi ikke kunne have forudset dette. Så det havde været et spørgsmål om tid før det skete. Det skete blot ALT for tidligt.

Er der nogen herinde, som har kendskab til denne hjertesygdom hos katte, altså huskatte.? Ved at enkelte racekatte kan være disponeret for den.

Jeg har simpelthen så svært ved, at slippe det billede af min lille skat, som ligger i kramper og jeg INTET kan gøre for ham. Jeg har følelsen af, at have svigtet ham. Skulle jeg have haft rystet ham, hvis jeg nu var stået op så han ikke nåede at hoppe…var det så sket…er der signaler jeg har overset etc.? Ved at I ikke kan give mig svar, men jeg havde også blot brug for, at komme af med min tanker mit i sorgen.

Tak for Jeres tid.

Bassen

Huskatten er stadig stærkest repræsenteret når det gælder HCM - mange racekatte har problemet men huskatte har det i ligeså høj grad

der er en fin pdf her der kan give svar på de mest almindelige spørgsmål om det http://www.dyrlaegehusetkolding.dk/pdf/hjertesag.pdf

Der var absolut intet du kunne have gjort overhovedet… sygdommen kommer hyppigst mellem 2-4 år og hyppigere hos hanner end hunner…

Du har været igennem enhver katteejers værste mareridt… men du må trøste dig med at det gik meget meget hurtigt, han døde hvor han elskede at være mest og at hvis vi skal herfra for tidligt - så er denne måde den mindst ubærlige for os såvel som for katten - lyset slukker ganske enkelt

og havde det ikke været nu - så havde det været senere… intet du kunne have sagt eller gjort havde gjort en forskel. Du må absolut ikke bebrejde dig selv og tro at havde du “bare…” så havde tingene været anderledes… for det er ikke tilfældet

Din misling døde i dine arme, lynhurtigt og uden store smerter… selv om det var ALT for tidligt er det en fin måde når det ikke kunne være anderledes :frowning:

:kram:

Sikke en forfærdelig oplevelse for jer :ked:

HCM er den mest ‘almindelige’ hjerte-sygdom hos katte.

Det er rigtigt at der er indenfor nogle racer er særligt fokus på sygdommen, jeg tror nu ikke der er nogle racer man kan sige er helt fri for HCM, men der er nogle racer hvor der desværre er (for) mange forekomster.

Det var alt, alt for tidligt i måtte sige farvel, det eneste i kan trøste jer med er at det gik hurtigt.

:kram: og mange tanker til jer

HCM er en meget hyppig sygdom hos katte desværre.
Nogle racer er værre ramt end andre - men sygdommen ses også hos rigtig mange huskatte.

Men hvor trist for jer -kramer

Ai sikke dog en frygtelig oplevelse :trøste:
Men som andre også skriver, kunne du intet have gjort for at forhindre eller udskyde det.

Sov sødt, Mittens :lys:

[QUOTE=Battlestar;1005560]Huskatten er stadig stærkest repræsenteret når det gælder HCM - mange racekatte har problemet men huskatte har det i ligeså høj grad

der er en fin pdf her der kan give svar på de mest almindelige spørgsmål om det http://www.dyrlaegehusetkolding.dk/pdf/hjertesag.pdf

Der var absolut intet du kunne have gjort overhovedet… sygdommen kommer hyppigst mellem 2-4 år og hyppigere hos hanner end hunner…

Du har været igennem enhver katteejers værste mareridt… men du må trøste dig med at det gik meget meget hurtigt, han døde hvor han elskede at være mest og at hvis vi skal herfra for tidligt - så er denne måde den mindst ubærlige for os såvel som for katten - lyset slukker ganske enkelt

og havde det ikke været nu - så havde det været senere… intet du kunne have sagt eller gjort havde gjort en forskel. Du må absolut ikke bebrejde dig selv og tro at havde du “bare…” så havde tingene været anderledes… for det er ikke tilfældet

Din misling døde i dine arme, lynhurtigt og uden store smerter… selv om det var ALT for tidligt er det en fin måde når det ikke kunne være anderledes :frowning:

:kram:[/QUOTE]

Først og fremmest tak for Jeres allesammens søde kram. Det varmer i denne triste og uforstående tid.

Jeg har gennemsøgt nettet for, at finde svar…og jeg finder ingen steder, hvor der står med de uhyggelige kramper/spasmer i forbindelser m HCM. Når han nu skulle væk, ville jeg hellere have haft han sov stille ind. Det var så uhyggeligt, at se ham på denne måde og ikke kunne hjælpe min lille skat. Jeg kan ikke finde forståelse af hans pludselig død, og de sidste minutter af hans liv, er mit livs mareridt at opleve.
Dyrlægen siger godt nok, at han ikke har lidt eller, at jeg har overset symptomer, når han til sidste sekund, både var glad og miavede som vanlig adfærd. Plus at han faktisk når, at hoppe op og hilse INDEN han går i krampe. Men stadigvæk forstår jeg det ikke!!

Han har formentlig fået en blodprop i hjertet, som derefter er gået i stå. Det kunne du ikke have gjort noget ved.

Du skriver ikke, hvad dyrlægen baserede sin diagnose på. Men hvis vi antager, at der var en blodprop, så kan den skyldes dårlig hjertefunktion. Og for unge katte er HCM det almindeligste hjerteproblem.

I nogle tilfælde kan en dyrlæge høre tegn på hjertefejl ved helbredsundersøgelsen. Så kan HCM behandles med medicin, der kan udskyde - men ikke kurere - problemet.

vh

Andreas

[QUOTE=Theomilou;1005582]Ai sikke dog en frygtelig oplevelse :trøste:
Men som andre også skriver, kunne du intet have gjort for at forhindre eller udskyde det.

Sov sødt, Mittens :lys:[/QUOTE]

Af hjertet tak for, at du tændte et lys for min lille dreng :hjerte:

Hvor er jeg ked af, at du fik den oplevelse, og at I mistede jeres højt elskede huskat.
Du kunne ikke have gjort noget for at hjælpe katten, desværre :ked:
Jeg håber den grimme oplevelse snart bliver trængt i baggrunden, og at de gode minder kan få lov til at fylde.

HCM er en hjertelidelse, hvor hjertevæggen bliver fortykket. Det kan du læse mere om her http://pawpeds.com/healthprogrammes/hcm_dk.html
Hvis en kat bliver obduceret kan HCM fastslås som dødsårsag. Er katten ikke blevet obduceret, kan årsagen til dens pludselige død være noget helt andet.

Kram herfra :trøste:

[QUOTE=Andreas;1005603]Han har formentlig fået en blodprop i hjertet, som derefter er gået i stå. Det kunne du ikke have gjort noget ved.

Du skriver ikke, hvad dyrlægen baserede sin diagnose på. Men hvis vi antager, at der var en blodprop, så kan den skyldes dårlig hjertefunktion. Og for unge katte er HCM det almindeligste hjerteproblem.

I nogle tilfælde kan en dyrlæge høre tegn på hjertefejl ved helbredsundersøgelsen. Så kan HCM behandles med medicin, der kan udskyde - men ikke kurere - problemet.

vh

Andreas[/QUOTE]

Som nævnt i indlægget har han aldrig haft hjertemislyd ved hans årlige helbredsundersøgelser og har ej heller været besværet ved højt motionsniveau. Han var frisk og legesyg kat til det sidste, og derfor virker det så uforståeligt. Det kom uden forvarsling!

Dyrlægen har undersøgt mittens efterfølgende.

/Bassen

Der er et projekt her i DK lige nu om HCM. De har også en facebookgruppe, her: https://www.facebook.com/groups/399332790115324/?ref=ts&fref=ts

De mangler katte til obduktion løbende endnu, siger de, iøvrigt.

[QUOTE=Bassen;1005602]Først og fremmest tak for Jeres allesammens søde kram. Det varmer i denne triste og uforstående tid.

Jeg har gennemsøgt nettet for, at finde svar…og jeg finder ingen steder, hvor der står med de uhyggelige kramper/spasmer i forbindelser m HCM. Når han nu skulle væk, ville jeg hellere have haft han sov stille ind. Det var så uhyggeligt, at se ham på denne måde og ikke kunne hjælpe min lille skat. Jeg kan ikke finde forståelse af hans pludselig død, og de sidste minutter af hans liv, er mit livs mareridt at opleve.
Dyrlægen siger godt nok, at han ikke har lidt eller, at jeg har overset symptomer, når han til sidste sekund, både var glad og miavede som vanlig adfærd. Plus at han faktisk når, at hoppe op og hilse INDEN han går i krampe. Men stadigvæk forstår jeg det ikke!![/QUOTE]

Du kunne ikke have hjulpet ham - som Andreas siger kan man allerhøjest udskyde problemet - ikke kurere det

Art miste sin kat på den måde er aldeles uforståeligt… og det er den ting vi allesammen frygter mere end noget andet… og der er mange herinde der har mistet en kat til HCM så du har alles medfølelse.

Din dyrlæge har ret - han har ikke lidt og du har ikke overset noget. Når det sker, så sker det som lyn fra en klar himmel.

Det bedste du kan gøre nu er at huske på alle de fantastiske stunder du havde med din misling og værdsætte alle de dejlige potespor han satte i dit liv :slight_smile:

herinde på KG har vi en lille fortælling når vores elskede dyr går bort…

Det er historien om regnbuebroen…

Når vores elskede dyr dør - så rejser de op til engen lige foran regnbuebroen… men de krydser ikke broen endnu, for de vil have os med…

Så de venter … venter sammen med de tusinder af andre dejlige dyr der venter på de mennesker der elskede dem så højt. Ingen af dyrene er syge - alle er raske, glade og løber og leger. Og hver aften, så fortæller de hinanden historier om de dejlige mennesker de venter på og hvor meget de savner dem…

Men det gode er, at selv om de har ventet i mange mange år - så føles det slet ikke sådan… og pludselig står det menneske de elsker allermest lige foran dem.

Og efter den mest glædelige genforening går ejer og dyr over broen sammen…

og hvis man tror på den her lille historie - så er Mitten sammen med Knisper og Tabby og Pepper og alle de andre der er gået før os og og har det rigtig sjovt… og venter bare på at du kommer så i kan følges ad :slight_smile:

Jeg er så ked af det af på dine vegne!!
Jeg synes at mange har haft gode inputs…
Så vil bare vise min medfølelse!!

:frowning:
R.I.P

[QUOTE=Battlestar;1005615]Du kunne ikke have hjulpet ham - som Andreas siger kan man allerhøjest udskyde problemet - ikke kurere det

Art miste sin kat på den måde er aldeles uforståeligt… og det er den ting vi allesammen frygter mere end noget andet… og der er mange herinde der har mistet en kat til HCM så du har alles medfølelse.

Din dyrlæge har ret - han har ikke lidt og du har ikke overset noget. Når det sker, så sker det som lyn fra en klar himmel.

Det bedste du kan gøre nu er at huske på alle de fantastiske stunder du havde med din misling og værdsætte alle de dejlige potespor han satte i dit liv :slight_smile:

herinde på KG har vi en lille fortælling når vores elskede dyr går bort…

Det er historien om regnbuebroen…

Når vores elskede dyr dør - så rejser de op til engen lige foran regnbuebroen… men de krydser ikke broen endnu, for de vil have os med…

Så de venter … venter sammen med de tusinder af andre dejlige dyr der venter på de mennesker der elskede dem så højt. Ingen af dyrene er syge - alle er raske, glade og løber og leger. Og hver aften, så fortæller de hinanden historier om de dejlige mennesker de venter på og hvor meget de savner dem…

Men det gode er, at selv om de har ventet i mange mange år - så føles det slet ikke sådan… og pludselig står det menneske de elsker allermest lige foran dem.

Og efter den mest glædelige genforening går ejer og dyr over broen sammen…

og hvis man tror på den her lille historie - så er Mitten sammen med Knisper og Tabby og Pepper og alle de andre der er gået før os og og har det rigtig sjovt… og venter bare på at du kommer så i kan følges ad :)[/QUOTE]

Og nu vælter tårerne ned af kinderne! Det er en rigtig fin og smuk historie, som jeg netop også lige har fortalt vores søn på 9 år. Jeg PRØVER, at finde ro i de ALTID skønne, sjove og kælende stunder med Mittens. Men lige nu overskygger min uforståelighed, forløbet af de sidste 20 sek af hans unge liv kører i ring, og jeg leder med lys og lygte efter svar ( og at høre Jeres giver mig en smule ro)… Det giver mig ikke min elskede Mittens tilbage, det ved jeg…Jeg er nok stadig i chok over, hvad der reelt skete for an mine øjne fredag morgen. Og har stadig brug for at lufte spørgsmål, tvivl og sorg. Så jeg håber, at I kan bærer over med mig og evt gentagelser.

Vi vil hele familien altid savne Mittens og en ny kat vil aldrig kunne erstatte ham! Og lige nu er sorgen ALT for stor til, at kunne holde af en ny misling. Vi er hele familien ramt hårdt ingen tvivl om dette. Børn zapper ind og ud af sorgen, min mand har aldrig grædt så hjerteskrærende som i fredags, og jeg er nok i chok og har ondt helt inderst af savnet til Mittens. Vi alle “ser” ham gå rundt herhjemme stadig. Han var min. Han fulgte mig overalt…selv på toilettet :slight_smile: Han sov hos mig nede i fodenden, og vækkede mig om morgen med våd snude og klap på kinden :slight_smile: Han kan ikke beskrives med ord, han var så meget min lille skat!

Vores dreng vil rigtig gerne have ny kat hurtigst muligt. Men som sagt, så kan jeg det ikke nu. Skal have Mittens hjem igen, inden ny kat skal være her. Hans urne kommer om 2 uger ca. Er det for egoistisk tænkt af mig? Og er der nogensinde, det rigtige tidspunkt for en ny kat igen? Jeg har angsten DYBT siddende i mig, om dette vil ske igen som skete med Mitte.

Tak for Jeres varme og tid til mig :slight_smile:
/Bassen

[QUOTE=Bassen;1005657]
Vi vil hele familien altid savne Mittens og en ny kat vil aldrig kunne erstatte ham! Og lige nu er sorgen ALT for stor til, at kunne holde af en ny misling. Vi er hele familien ramt hårdt ingen tvivl om dette. Børn zapper ind og ud af sorgen, min mand har aldrig grædt så hjerteskrærende som i fredags, og jeg er nok i chok og har ondt helt inderst af savnet til Mittens. Vi alle “ser” ham gå rundt herhjemme stadig. Han var min. Han fulgte mig overalt…selv på toilettet :slight_smile: Han sov hos mig nede i fodenden, og vækkede mig om morgen med våd snude og klap på kinden :slight_smile: Han kan ikke beskrives med ord, han var så meget min lille skat![/QUOTE]

At miste et højt elsket lille familiemedlem tager tid… det gør SÅ ondt og sorg skal have tid til at blive mindre…

En lille ny mis skal heldigvis ikke erstatte Mittens - for ingen kan erstatte Mittens… Det skal være en ny misling der kan indtage jeres hjerter og være glad og lykkelig for at være jeres på sine egne præmisser :slight_smile:

Men i skal lige være parate til overhovedet at KUNNE lukke jeres hjem og ikke mindst hjerter op for en lille ny skat… og selv om i vil savne Mittens, så vil savnet blive mindre med tiden… og på et tidspunkt så lille at der er plads til en lille ny mis med alle de glæder og unoder sådan en bringer med sig :slight_smile:

Vores dreng vil rigtig gerne have ny kat hurtigst muligt. Men som sagt, så kan jeg det ikke nu. Skal have Mittens hjem igen, inden ny kat skal være her. Hans urne kommer om 2 uger ca. Er det for egoistisk tænkt af mig? Og er der nogensinde, det rigtige tidspunkt for en ny kat igen? Jeg har angsten DYBT siddende i mig, om dette vil ske igen som skete med Mitte.

Tak for Jeres varme og tid til mig :slight_smile:
/Bassen

Der er altid risiko for at få en mis der er syg uden at man kan se det… jeg har 7 MCO hvor den yngste lige netop har passeret den alder hvor de hyppigst dør af HCM. Jeg har frygtet det hver dag. Det er risikoen ved at elske - det er at miste igen.

Jeg lover at der er et tidspunkt for en mis igen… men ikke 2 dage efter i har sagt farvel til Mittens. Du og din mand skal have tid og dine børn skal have indsigt i at sorg kan være en ting der er nødvendig at arbejde med og ikke mindst græde sig ud af…

og nu tuder jeg altså også … sådan noget som det her er noget af det værste vi som dyreejere kan opleve… men jeg lover at det bliver bedre… :trøste:

[QUOTE=Battlestar;1005667]At miste et højt elsket lille familiemedlem tager tid… det gør SÅ ondt og sorg skal have tid til at blive mindre…

En lille ny mis skal heldigvis ikke erstatte Mittens - for ingen kan erstatte Mittens… Det skal være en ny misling der kan indtage jeres hjerter og være glad og lykkelig for at være jeres på sine egne præmisser :slight_smile:

Men i skal lige være parate til overhovedet at KUNNE lukke jeres hjem og ikke mindst hjerter op for en lille ny skat… og selv om i vil savne Mittens, så vil savnet blive mindre med tiden… og på et tidspunkt så lille at der er plads til en lille ny mis med alle de glæder og unoder sådan en bringer med sig :slight_smile:

Der er altid risiko for at få en mis der er syg uden at man kan se det… jeg har 7 MCO hvor den yngste lige netop har passeret den alder hvor de hyppigst dør af HCM. Jeg har frygtet det hver dag. Det er risikoen ved at elske - det er at miste igen.

Jeg lover at der er et tidspunkt for en mis igen… men ikke 2 dage efter i har sagt farvel til Mittens. Du og din mand skal have tid og dine børn skal have indsigt i at sorg kan være en ting der er nødvendig at arbejde med og ikke mindst græde sig ud af…

og nu tuder jeg altså også … sådan noget som det her er noget af det værste vi som dyreejere kan opleve… men jeg lover at det bliver bedre… :trøste:[/QUOTE]

Lige præcis dét, at Mittens faktisk var et vigtigt medlem af vores familie, gør at det er så sindssygt hårdt nu!! JEG føler bestemt ikke tiden er til en ny sød mis. Den skal også føle sig elsket og budt ind i familien. Og desuden vil jeg føle, at jeg ikke ærede Mittens minde ved, at lade en ny komme ind nu. Mit hjerte er ikke åben for det heller. Det er kun knust lige nu :brist:
Jeg frygter, at jeg vil leve i konstant frygt for en evt ny kat, skulle ende sine dage sådan også…eller rettere sagt, at jeg skulle opleve det igen. Jeg kan simpelthen ikke få det billede ud af hovedet, magtesløsheden og fortvivlelsen og så den overskyggende sorg. Heldigvis elskede vi Mittens så meget, at han har efterladt DYBE spor i vores hjerter og sind. Han vil ALDRIG blive glemt…og jeg kan faktisk næsten ikke skrive, at en ny kat vil blive aktuel på et tidspunkt! Men jo det kommer, bare ikke nu…

Tak for dine svar, råd og varme :slight_smile:

/Bassen

Min elskede lille skat - Sov sødt og hvor er du dog savnet :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

Hvor var han dog en fin kat :hjerte:

en ualmindelig yndig misling…

:sørger: lille Mittens