Polypper/øreproblemer

Både Junior og Niggi producerer meget - og meget mørk - ørevoks.

I det daglige rører jeg slet ikke nogen af kattenes ører - med mindre der lige sidder meget sort i den yderste del af øret. Så kan jeg godt finde på at tage det, enten bare med mine fingre eller med en vatrondel fugtet med vand.

Til udstillinger bliver vatrondellen med vand brugt igen for at fjerne det sorte ørevoks fra det ydre øre - det er jo en skønhedskonkurrence og ser ikke pænt ud, og dyrlægen i indtjek vil alligevel kunne konstatere sort ørevoks nede i øregangene så jeg føler mig ikke fordækt som om jeg prøver at skjule noget.

De er begge tjekket for øremider løbende og der er simpelthen bare tale om ekstra produktion af ørevoks.

Hverken Gizmo eller Devi har problemer med ørevoks - der kan gå måneder mellem at jeg ser en mørk klat i yderøret.

Ting til at dryppe i ørerne af forskellig art bruger jeg kun efter aftale med dyrlæge og har indtil videre kun været i forbindelse med behandling af øregangsbetændelse (Junior) og øremider (Freya).

Der var ikke for længe siden en artikel i KatteMagasinet om polypper_

http://www.felisdanica.dk/upl/files/1/291.pdf