http://nyhederne.tv2.dk/article/31666974/
Egentligt handler det ikke om katte, men om verdens grimmeste hund, som netop er blevt kåret i USA. Og ja den er meget lidt pæn!
Men det som kradser i mine øjne er det faktum at hunden er handicappet pga indavl, og dens skavanker gør den så grim at den har vundet en pris!
Er det bare mig, eller er der noget galt her?
Ved at give et dyr sådan en pris, accpeterer man så indavl?
Eller handler det om at et hvert dyr har ret til bedst mulige liv/chance?
Skal et så handicappet dyr i stedet have lov at få fred?
(nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvordan den har det fysisk, men f.eks dens ryg og benstilling ser da ikke så behageligt ud, og må vel før eller siden give voldsomme slidskader)
Min umiddelbare tanke er at ved at sætte fokus på indavlen på den måde gør man det interessant, man kan kreaere noget specielt og ligefrem belønnes for det?
Pyhhaa, det er et svært emne du her kommer ind på for linieavl eller direkte indavl kan give uheldige resultater - og dette ser vi måske i form af verdens grimmeste hund. Vi ved ikke med sikkerhed om indavl er årsagen, men sådan står der skrevet.
Om alt bør man tvivle og således også i dette tilfælde. Men når det så er sagt da er det vel dokumenteret inden for mange former af opdræt, at indavl ikke kun fremmer positive karakteriska, men også de negative…desværre.
Det bør man i høj grad tænke på når man sætter 2 katte sammen. Min parole er og vil altid være: Alt tættere end fætter - kusine paringer giver på sigt problemer, og det bedste er altid, at hvis man har forsøgt sig med sådan en parring, at tilføre nyt blod til afkommet. Det er og bør være gængs viden indenfor opdræt!
Om hundens skavanker nu også skyldes indavl er jo rent gætteri - med mindre dens søskende havde tilsvarende defekter (og det faktisk var en indavlsparring …).
Der kan jo opstå alle mulige defekter og mutationer i alle slags parringer, så jeg tror nu ikke at det specifikt skulle skyldes indavl.
Jeg ser det mest som noget journalistisk ævle-bævle - og det lyder da også godt at skrive at nok er pga. indavl, så har man ligesom en forklaring
I princippet er alle racesærpræg jo forstærket/fastholdt ved brug af indavl! Jeg tror ikke vi ville have mange af vores nuværende racer, hvis ikke der var brugt indavl i en vis udstrækning.
Så indavl kan bruges fornuftigt, men man skal selvfølgelig vide, at der sandelig også er risici ved det fordi man jo forstærker både gode og dårlige egenskaber. Men det betyder ikke, at man ikke kan risikere at opnå præcis det samme ved en udavlsparring.
Jeg er da enig i at linjeavl kan anvendes af opdrættere, der har forstand på arvegange og har et formål med at foretage tætte parringer.
I hundens tilfælde skærer det i mine øjne at hunden er et produkt af indavl - uanset om det passer eller ej, er den jo fremstillet sådan, og det er dét den gængse befolkning læser.
Nogen vil tænke: Føj da, det er hvad man får ud af ægte racer, en masse misdannelser…
Andre vil tænke: Ok den er grim, men berømt = og berømthed er nu engang vejen frem…
Men der står jo ikke engang i artiklen at hunden er af en bestemt race - og er den egentlig det …?
Det er i virkeligheden nok mest dét, der er problemet når indavl nævnes - folk tænker kun på racerent opdræt, uden tanke på at de mest indavlede katte er dem, der bor i stalden eller andre små ‘kattesamfund’, for de er jo ret ligeglade med at den de parrer er søster/mor/datter …
