Problemer i katteflokken

Hej nu har jeg brug for jeres ekspertise igen. :slight_smile: Jeg er jo flyttet sammen med min kæreste. Jeg kom med Frida, Fiona og Alfred som jeg jo har præsenteret herinde. Min kæreste kom med Mille, som er ca to år og har boet alene med ham i et år. Vi fik hende fra et sted, hvor der var hund og katte, da hun var ca. et år.
Så har vi også fået en hund, og det går udmærket med kattene, det er dem der bestemmer.

Vi gjorde som jeg fik råd om herinde, da kattene skulle sammenføres: netdør og bytten rundt.
Det er gået ok indtil nu ( en måneds tid), hvor Mille har holdt sig i periferien af de andre, men nu har Fiona ændret adfærd over for Mille. Hun forskrækker den, jagter den og i går røg de i totterne på hinanden. Mille virker mere og mere stresset og hvæser efterhånden af alt og alle. Mille er en meget lille kat og Fiona er jo blevet stor med halv maine coon i sig.

Er det fordi Fiona er ved at blive kønsmoden? Hun er ca. 10 måneder. Eller hvorfor har hun pludselig set sig gal på Mille? Og har I nogle gode råd til, hvad vi skal gøre? Det ville jo være så trist at skulle af med en af dem. :S

er der nogen af kattene der er fertile?

Og hvis nogen af dem stadig er fertile, så er det eneste brugbare råd en tur til dyrlægen for at blive steriliseret.

Alle katte er neutraliseret. Så der kan vi ikke gøre mere. :S

Bruger i feliway i stikkontakterne, colostrum i maden? :slight_smile:

Så kom feliway friends igen i kontakten, det var godt du sagde det. Sjovt vi ik havde tænkt på det, for vi havde den i til at starte med. Hvad er colostrum og hvor køber man det? Jeg har givet Mille bach´s blomsterdråber i dag, fordi hun er så stresset. Nu er Alfred - Fiona´s bror - også begyndt at lange ud efter hende. :S Men hun fik ham da sat på plads en gang.

[QUOTE=Frida;1311752]
Det er gået ok indtil nu ( en måneds tid), hvor Mille har holdt sig i periferien af de andre, men nu har Fiona ændret adfærd over for Mille. Hun forskrækker den, jagter den og i går røg de i totterne på hinanden. Mille virker mere og mere stresset og hvæser efterhånden af alt og alle.[/QUOTE]
Jeg tænker, om Mille fejler et eller andet :?
Katte kan godt reagere på sårbarhed hos andre katte, længe før vi mennesker opdager at noget er galt.

[QUOTE=Skattekat;1311777]Jeg tænker, om Mille fejler et eller andet :?
Katte kan godt reagere på sårbarhed hos andre katte, længe før vi mennesker opdager at noget er galt.[/QUOTE]

Det er så godt med de forskellige vinkler. Vi skal selvfølgelig tjekke om hun er syg ja. Men der har jo hele tiden været lidt knurren fra hendes side, det er bare som om at konflikten pludselig er taget til. Fra at kunne være i fred i periferien, så går de direkte efter hende.

Vi talte lige om at vi jo har fodret hende for sig selv i et stykke tid, og om vi burde prøve at fodre dem mere sammen, så de får en social oplevelse? Det har været fordi de tre andre får mad på første sal, hvor de har deres domæne i forhold til hunden. Mille har holdt til på første sal da vi lavede sammenføring, men det er længe siden, at hun har villet derop, så hun er blevet fodret nedenunder.

Prøv at læse denne tråd :slight_smile:

http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?t=55358

[QUOTE=Enki;1311784]Prøv at læse denne tråd :slight_smile:

http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?t=55358[/QUOTE]

Tak det prøver jeg. :slight_smile:

En kat der er steriliseret bliver ikke kønsmoden…og det skrev du jo de er alle sammen :wink:

En anden ting er, at jeg synes det er meget hurtigt, at der inden der er gået en måned hvor 4 katte skulle lære hinanden at kende (måden det er gjort på er jeg så ikke enig i, men det er jo for sent nu)…også er anskaffet en hund.

Jeg tænker om det måske er nogen af kattenes frustrationer over hunden, der får dem til at gå efter det letteste offer…nemlig den unge kat?

[QUOTE=Felis;1311836]En kat der er steriliseret bliver ikke kønsmoden…og det skrev du jo de er alle sammen :wink:

En anden ting er, at jeg synes det er meget hurtigt, at der inden der er gået en måned hvor 4 katte skulle lære hinanden at kende (måden det er gjort på er jeg så ikke enig i, men det er jo for sent nu)…også er anskaffet en hund.

Jeg tænker om det måske er nogen af kattenes frustrationer over hunden, der får dem til at gå efter det letteste offer…nemlig den unge kat?[/QUOTE]

Jeg oplever ikke at kattene har frustrationer over hunden, de går fredeligt rundt mellem hinanden. Kattene giver den et dask hvis den kommer for tæt på. Den ene af kattene leger sågar med hunden, der er en venlig og fredelig hund, der ikke vil dem noget ondt. Jeg ved ikke om det var en forkert måde at sammenføre dem på, det er en måde der har virket for mange, så den prøvede jeg. Hvordan ville du have gjort det?