Projekt kattelem i ruden

Det går en anelse trægt med at få kattene til at bruge kattelemmen i ruden.

Selv om det godt nok var en anden type kattelem (blød plastik), så har de begge været vant til at bruge en kattelem før - oven i købet også en, der sad højt, som denne her gør. Alligevel er de ikke meget for at bruge den.

Og jeg kan desværre godt forstå hvorfor. Det er ikke, fordi den sidder højt. Det er dels, fordi ruden er meget tyk, og der derfor er et forholdsmæssigt langt stykke tunnel, de skal igennem, og dels, fordi vindueskarmen udenfor er meget smal.

Når der er såden et tunnelstykke, har de brug for at komme direkte på, når de skal ud og ind, og det kan de ikke udenfor, fordi vindueskarmen er så smal. Så enten skal de bare lige støtte på karmen og hoppe direkte ned, eller også skal de vride og vende forkroppen, mens bagkroppen stadig er i tunnellen, for at blive på karmen.

De er så småt ved at have styr på at komme ind ad den, men de bryder sig ikke om at gå ud af den og forsøger hellere at få mig til at åbne døren til terrassen. Jeg har heller ikke engang kunnet lokke dem med godbidder, så jeg har været nødt til at være lidt håndfast for overhovedet at få dem til at prøve at gå ud.

Jeg havde ikke lige forudset, at det var det, der ville blive problemet, men jeg bliver nødt til at finde på et eller andet, der så at sige kan forlænge vindueskarmen.

I første omgang vil jeg prøve med et plantebord, som jeg alligevel mangler. Det er ikke helt så højt som vindueskarmen, men må alligevel være bedre end at hoppe direkte ned på jorden. Lige nu virker begge helt friske, men de er jo oppe i årene, og hvis de begynder at få gigt, skal de jo ikke ud i den slags spring.

Jeg så i Europé-gruppen på FB, at nogen havde lavet en trappe fra vinduet og ned. Det ville jo være den ultimative løsning - men ikke en, jeg selv kan lave.

Må vi se et billede af installationen?

1 Synes om

Enten få en tømrer til at lave en “afsats” som de kan hoppe ud på, eller vælg en lidt hurtigere og sikkert også billigere nemlig et have møbel. Der findes ualmindelig mange havemøbler, små borde, kommoder og what not som ville kunne bruges og som sikkert ovenikøbet er på tilbud nu det er blevet efterår.

Men som Frida skriver, tag et par billeder og skriv kort om hvilke mål der er og eller du ønsker/tror er nødvendigt. Så skal vi nok i løbet af rundt regnet 5 minutter komme med et antal mulige løsninger! :slight_smile:

5 Synes om

Som sagt vil jeg i første omgang prøve med et plantebord, som jeg har bestilt. Det kan stå helt tæt op ad muren og er forholdsvis højt. Dog ikke lige så højt som vindueskarmen, men det må være bedre, end hvis de skal springe lige fra vindueskarmen og ned.

Vindueskarmen er 103,5 cm over jorden. Jeg har lagt en 5 cm tyk flise i karmen for at hæve den lidt, så den nu er 108,5 cm over jorden. Men det kan jo ændres igen.

Plantebordet er 92 cm højt, men det er sandsynligvis inklusive kanten rundt om, så selve overfladen er måske kun 82 cm over jorden.

Jeg skal nok tage et billede, når jeg har fået det - og har fået det samlet. Hvis det ikke virker, må jeg jo finde på noget andet. Forslag er velkomne - især hvis det er noget, man kan købe færdigt :hoho:

Jeg har lagt billedet ind et andet sted, men de giver vel mening at have her også. Man kan her ikke se, hvor smal karmen er, men den har samme dybde som muren op langs vinduet. Dvs. meget smal. Ideelt set skulle karmen forlænges udad. Så tror jeg ikke, de ville have problemer mere.

3 Synes om

Men et stabilt bord, der står i en ca. højde tror jeg nu rigtig fint vil løse problemet :smil:

3 Synes om

Og hvis du synes, det ser forkert ud, kan du jo altid flytte det, når de har vænnet sig til, at det er dér, man skal ind… :wink:

1 Synes om

https://www.poppizoo.dk/rampe-petwalk-38x100-cm.html?utm_source=google_shopping&gclid=CjwKCAjwn9v7BRBqEiwAbq1Ey7Sh0LXsAo4P1GvOtiggaMfaMiqfFt14W8aWpose5JwKlvIGVZ3mHRoCB04QAvD_BwE

Kunne sådan en mon bruges? Hvis man Google katte trappe så kommer der en del også hundetrapper.

Den er rigtig fin, @Frida. Der er bare ikke rigtig noget, den kan hænge fast i. Og den er heller ikke så høj.

Når nu alt det her er sagt, så er det også nogle små banditter. I morges kunne jeg ikke finde Chili, da jeg havde været i bad. Og hvor var hun? Ude på havebordet. Hvordan var hun kommet derud? Ja, det var ikke mig, der havde lukket hende ud. Så hvis bare man vil det tilstrækkeligt, kan man sagtens selv. Det er bare sjovere at lade, som om man er nødt til at have mig til at lukke op :dokdok:

Lige nu er Asani også ude, og det er heller ikke mig, der har lukket op for ham. Så måske kommer det alligevel bare af sig selv lidt efter lidt. Jeg vil dog stadig gerne gøre det lidt nemmere for dem af hensyn til alder og førlighed.

6 Synes om

sålbænken ser ud til at være helt vandret ? …så er det vel bare at klistre en plade på så de har lettere ved at vende…og tage resten som det kommer

Alt, hvad jeg sætter op, skal jo kunne fjernes igen. Og der er ikke noget af den slags, der er “bare” for mig :grimacing:

Bare sæt bordet, du kan evt lægge et par fliser på bordet opad væggen for at gøre overgangen mere ens. Måske ikke kønt men et par fliser vil ihvertfald ligge stabilt og være nemme at fjerne.

3 Synes om

Det lader til, de for alvor er ved at have knækket koden nu begge to. I går aftes var de inde og ude en masse gange, uden jeg var involveret. Det var lige sådan, det skulle være :slight_smile:

Det ændrer ikke ved, at jeg gerne vil gøre det nemmere for dem, men det er rigtig godt, at de nu har gennemskuet, at det har fordele, selv om det er lidt besværligt :slight_smile:

10 Synes om