Sjovt som det er no-go at forhandle om prisen ved katte - i hesteverden er det helt accepteret.
Men det er jo også helt andre priser.
Ja, her er prisen også prisen, og har også været det de 3 gange jeg har haft killinger til sag - og kunne aldrig selv drømme om at prutte, heller ikke ved første kat.
Men apropos det med dyr, så gøres det jo rask væk med heste? 
Så måske nogle kommer med det indtryk…
[QUOTE=PiaB;568372]Går jeg i en butik og køber en varer, så betaler jeg prisen som udgangspunkt
Men går jeg på f.eks. garagesalg, kræmmermarked osv. - så forventes der jo faktisk at man prutter om prisen, og så går jyden op i mig 
der kan ligefrem gå sport i det…
Jeg synes der er stor forskel på, hvornår det er i orden at presse priserne…
Går man i hth-køkken og skal have stort nyt køkken, eller købe en ny bil hos bilforhandleren ville jeg også forsøge at presse prisen, helt naturligt…
men jeg ville aldrig stå nede i fakta og forsøge at få 10%
levende dyr har for mig den pris den har! Prisen er en faktor, som man ikke kan komme uden om, men det er ikke en pris der skal diskuteres! For mig er det vigtigste dyret og om det passer ind i hjemmet, og dernæst kan man tage stilling om man har råd til dyret. Har man ikke, må man jo så gå videre.
[/QUOTE]
helt enig - hos mig har det aldrig været prisen på katten der var afgørende, og det burde det ikke være hos nogen. enhver kan hvis man vil, over tid, skrabe det samme katten koster. det der så er spørgsmålet er; (efter min mening) er der råd til at købe mad til katten, og kan man lynhurtigt skrabe de mange tusinde sammen en syg kat hurtigt kan komme til at koste.
det har endnu aldrig været prisen der har bestemt om jeg skulle købe en bestemt kat, men til gengæld 100 andre ting…
Man har jo som regel en idé om, hvilken prisklasse en kat ligger i, hvis man skal bruge den til opdræt, men jeg har da også måtte sluge en kamel indimellem, hvor der bliver taget meget høje priser alene pga. farven 
Uhh, nu bliver jeg nok slagtet… men synes nu det er helt ok at spørge om prisen på en kat… Hvis der fx er tale om en avlskat så kan man vel godt diskuterer frem og tilbage om pris og kvalitet… eller er det ‘no go’?
Jeg ville selvfølgelig acceptere en sælgers pris, det er klart, men der sker vel ikke noget ved at spørge…
Laina - På et eller andet tidspunkt bliver man jo da i hvert fald nødt til at spørge - ellers ved man jo ikke hvad man skal have med af kontanter 
[QUOTE=Bamse;568391]Uhh, nu bliver jeg nok slagtet… men synes nu det er helt ok at spørge om prisen på en kat… Hvis der fx er tale om en avlskat så kan man vel godt diskuterer frem og tilbage om pris og kvalitet… eller er det ‘no go’?
Jeg ville selvfølgelig acceptere en sælgers pris, det er klart, men der sker vel ikke noget ved at spørge…[/QUOTE]
Du spørger vel ikke om prisen, hvis den står der i forvejen? Eller starter med at diskutere prisen uden at du har set katten?
Nu er der jo også stor forskel på at spørge om prisen og så tro, man kan prutte om den (dvs. få katten ned i pris). Alle må spørge her i huset - men helst ikke som første spørgsmål - men jeg giver som udgangspunkt ikke rabat på andet end køb af flere killinger eller defekter.
Jeg købte i sin tid Sander på afbetaling, så det anser jeg ikke som særligt odiøst, men jeg ville ikke sælge til hvem som helst på afbetaling, for selvom jeg ikke forventer at tjene på mit opdræt, vil jeg også nødig snydes for mine penge, når katten nu er væk. Sagen for mig var, at det var pinedød nødvendigt med en kat her og nu for Gallianos skyld og lige på det tidspunkt kunne jeg ikke overskue både at skulle betale 5.500 for en killing og eventuelt stå med en større dyrlægeregning (de kommer jo, når man mindst venter dem). Så derfor fik jeg ham med udbetaling og 3 afdrag - og ingen dyrlægeregning, men det var jo ikke til at forudsige
mJeg ville aldrig prutte om prisen. Men med hånden på hjertet, ville det betyde alverden om katten koster 2000 eller 6000.
På en SU har jeg personligt ikke råd til at spare så meget op. Jo, men det ville tage nogen år
Også kan man jo så vælge og se om man kan/vil vente de år.
Og man har altså råd til at tage dem til dyrlæge også selv om man ikke har 6000 og kan smide på bordet her og nu.
Den eneste gang jeg ikke havde råd. Var da Sparta skulle neutraliseres. Men det blev også gjort 1½ måned for tidligt, og derved havde jeg ikke fået sparet sammen. Kom der en akut sag lige nu og her. har jeg 2500 på en konto kun til dem. Og der bliver fyldt ind hver måned. Min dyrlæge er heldigvis rimelig large. Og så længe man betaler det man kan og kommer med resten senere er han glad. Nogen dyrlæger er ikke sådan, jeg er bare glad for min er.
Det kan altså godt lade sig gøre at have katte uden at kunne betale 5000 her og nu for en ny kat:)
Jeg kan ikke fordrage at skulle krejle. Derfor gider jeg heller ikke loppemarkeder eller forretninger uden tydelig prisskiltning. Ved større nyanskaffelser som f.eks. køkken, kan jeg da godt finde på spørge, om de kan give et godt tilbud, og dér kan det så hjælpe at nævne, at vi altså også har kigget andre steder… Men længere end det går jeg sjældent - så finder jeg hellere et bedre tilbud andetsteds.
Med hensyn til katte, så kunne jeg ikke drømme om at diskutere prisen. Jeg ved nemlig godt, hvor meget parring, dyrlæge, vaccinationer, mærkning, killingefoder o.s.v løber op i. I et godt killingehjem skal der også være plads til et antalt uproduktive hyggekastrat-onkler og -tanter, så når regnskabet gøres op, tvivler jeg ærligt talt på, at der er ret mange opdrættere, der har overskud. Ja, nogle får måske lidt ekstra smør på brødet, men ikke noget, man kan leve af.
Killingekøberne kan let orientere sig om det generelle prisniveau ved på forhånd at besøge forskellige hjemmesider. Man har også lov at besøge flere katterier, inden man bestemmer sig. Hvis man bliver overrasket over prisen, har man ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok - og bør nok spørge sig selv, hvad man ellers mangler at vide noget om, inden man får kat.
Jeg pruttede om prisen da jeg købte Nunuu, men jeg betalte derudover også for at han blev neutraliseret, vaccineret, chippet og pas
Hej alle sammen.
Jeg synes det er en meget interessant tråd, også fra min synsvinkel: Jeg er nemlig køber, ikke sælger. Hvis jeg ikke vil betale prisen for en kat, så køber jeg den ikke, og jeg ville ikke prøve at presse prisen.
Men hvad hvis man kommer ud til en voksen kat (som man var indstillet på at betale en bestemt pris for) og kan se at den vil få brug for f.eks. en tandrensning (evt. med udtrækning) inden for de næste måneder? Ville I så synes det var ok at jeg bad om at det var gjort inden jeg købte katten? Én ting er jo uforudsete dyrlægeudgifter, men at give 3500 kr. for en kat og vide at der nok minimum kommer en regning på 1000 kr. hurtigt efter, det er vel lidt en anden sag?
Hvad synes I?
Venlige hilsner
Christine, Bimses mor
Jeg vil sige, at for mig kommer det mindst lige så meget an på måden, det bliver gjort på. At man måske prøver på at få prisen lidt ned, når man har sagt ja til katten er én ting. Noget andet for mig er, når man starter med at spørge, om prisen er fast, og nogle ligger sågar ud med at skambyde på katten. Og især ved sidstnævnte står jeg helt af.
Flere har jo allerede nævnt, at der kan gives nedslag i prisen ved defekter. Som udgangspunkt skal en kat vel sælges som sund og rask, og hvis den helt helt åbenbart ikke er, så må man spørge sælger, om vedkommende sørger for at få den behandlet inden overtagelse. Det burde være et vink med en vognstang om, at du i modsat fald forventer at få en rabat svarende til din dyrlægeregning…
Jeg har det der loppemarkedsgen i en beskeden grad - jeg er ikke urealistisk, når jeg byder, men elsker loppemarkeder (ikke kræmmermarkeder) og er ofte at finde på københavnske loppemarkeder hver lørdag og/eller søndag. Skal jeg købe store ting (f.eks. da vi købte komfur og køleskab i februar) spørger jeg også efter et tilbud, og får det som regel også. Min kæreste vil gerne have rabatterne, men får mig til at ordne forhandlinger med ordene “Det er dig der er jyde” Men ja, er prisen ikke tilfredsstillende, finder jeg det andetsteds.
Enig - Som regel er prisen særdeles forståelig, med tanke på det enorme arbejde der ligger bag!
Der er faktisk en del opdrættere som ikke har priser på hjemmesiderne. Jeg kunne da personligt godt finde på at lave en prisforespørgsel (forespørgsel - ikke prutten om pris) uden at have set katten live først - især hvis opdrættet ligger langt væk, for togbilletter skal jo indregnes i budgettet herfra, og hvis opdrættet ligger langt væk, og samtidig har en pris på killingerne jeg ikke kan betale, så vil jeg da hellere fravælge at besøge opdrættet og dermed undgå at forelske mig i en killing som ikke (med den sum jeg har sparet op) kan blive min. Jeg har nemlig oplevet at få opgivet priser på alt mellem 2500kr og 8000kr på fladsnudekillinger, sidstnævnte vist nok fordi den farve jeg sådan af nysgerrighed spurgte på primært hos den opdrætter blev avlet med udstilling og/eller avl for øje - men det er da alligevel et spring der vil noget i mine øjne!
Jeg ville dog stadig ikke prutte om prisen på en kat. Jeg vil hellere betale lidt ekstra for en kat og få en “færdig pakke” som er neutraliseret og færdigvaccineret inden den kommer her, så eneste bekymring for den lille ny er at den skal falde til et nyt sted.
Jeg har desværre også en del henvendelser om prisen er fast. og JA den er fast. og jeg vil ikke sælge til folk der starter med at forhandle pris, de får et svar tilbage, at katten kun sælges til dem, hvor jeg foemenner der er en god kemi, da det rigtige hjem er det vigtigste og at prisen kun er sat for at dække dyrlægeudgifter. Jeg høre så heldigvis ikke mere fra køberne.
Jeg har i løbet af efteråret omplaceret 3 af mine gamle katte, da de ikke trives med killinger i huset, de blev alle sat til 1500kr pr. stk jeg skrev i annoncen at prisen ikke var til forhandling. De fik alle 3 nogle kanon gode hjem uden pris forhandling.
Inden Jumanji bar blevet kastreret, havde jeg skrevet i annoncen at han ville blive det inde han flyttede. Fik jeg dette spørgsmål "
nogen bestemt grund til at han ska kastereres?" Mit svar var " Ja, som kælekat har han bedst af at være kastreret. Det er en stor stress faktor for en kat at være fertil. Jeg ønsker desuden ikke at katte fra mit opdræt skal ud hvor der avles ukontroleret. og den befste måde at undgå dette, er ved at neutraliserer dem inden de flytter hjemmefra."
Behøver jeg sige at jeg hørte ikke mere fra hende.
Ingen har pruttet om prisen på burmesere, - hvilket heller ikke fører til noget, :høhø:-- men der er da flere der har spurgt hvad jeg tager for en Singapura- killing? Fair nok, da jeg jo er eneste opdrætter i DK
Cats og Conni
For mig er der også en stor forskel på, om man spørger til prisen, hvis denne ikke er oplyst, eller om man starter med at byde på en kat, når der står en pris
Jeg skriver som køber.
Jeg spørger gerne om prisen, men ikke som det allerførste.
Jeg kunne ikke drømme om at prutte om prisen på en kat, men nok spørge ind til, hvad prisen dækker.
Hvis jeg ønsker yderligere ting foretaget inden jeg (eventuelt) køber katten, er det selvfølgelig på min regning, også selvom det måtte vise sig, at jeg alligevel ikke ville købe katten.
Eksempel på at jeg ikke ville købe katten kunne være, at jeg ville have taget blodprøver for test af FIV, Corona(/FIP) & FeLV og prøverne ikke kom retur med et for mig ‘passende’ svar.
Men det gjorde de heldigvis på mine to katte-dyr.
For mig er det helt OK at prisen er et af de første spørgsmål, og også helt OK at man spørger, om den er fast. Men så skal man respektere mine svar, ikke blive ved med “jamen, jeg har set en meget billigere hos XX” eller anden fremturen, for så gider jeg ikke forhandle mere. 