Jeg har gennem årene oplevet sjove, pudsige og mærkelige sammentræf.
Da jeg mødte min mand i sin tid, var vi begge i gang med at læse den samme bog, nemlig Dean Koontz - Grib Natten.
Kald det bare overtro, men ingen af os har nogensinde læst bogen færdig.
Min mand er den yngste af 4 brødre. De hedder Per, Svend, Poul og Jens (som jeg så er gift med) Andersen.
Svigerdøtrene hedder enten Lone eller Helle.
Per er gift med en Lone
Svend var gift med en Helle
Poul er gift med en Lone
Og Jens er gift med mig som hedder Helle.
(Svend’s Helle er i mellemtiden død er kræft for et års tid siden. Det var lidt makabert at være til begravelse og holde 1 minuts stilhed for “Helle Andersen” som jo også er mit navn.)
Ja har faktisk en længere fortælling liggende et sted, hvor der er mange sjove pudsigheder med… skal se om jeg kan finde den igen.
Men det omhandler bla køb af hus d. 13. august - bryllup året efter d. 13. august - prøvesmage menu til bryllup, hvor vi havde fået bord nr 13… hm gad vide hvor den er??
Det mærkeligste sammentræf jeg kan komme i tanke om lige på stående fod, er fra da min ældste datter var 4 år.
Min søster var i Burma, og havde været væk i mange uger.
Min datter vågner op en nat og har haft en ond drøm, om en løve der er efter hende. Jeg trøster hende, og siger at hvis hun drømmer at nogen, eller noget, er efter hende, skal hun ikke løbe fra det, men vende sig om og spørge hvad det vil, for det kan ikke gøre hende noget i drømmen.
Næste morgen kommer dr et postkort fra Burma, med en tegning af en løve, med sådan nogle rulleøjne, og i kortet skriver min søster: Kære Katrine. hvis du nogensinde drømmer at der en løve efter dig, så spørg hvad den vil!
Jeg har altid boet i husnumre, der kan deles med 3.
Jeg er vokset op i nummer 6, flyttede derefter til en anden nr. 6, så nr. 12 og så til nr. 9.
Da jeg mødte Jesper, boede han i nr. 126. Der endte vi med at flytte sammen og boede i et par år.
126 divideret med 3 = 42.
42 = Meningen med livet. Så vi må være hinandens mening med livet. :høhø:
Jeg hedder Camilla Holst og da vi mødte hinanden var han ved at købe lejlighed på Dr. Holsts vej (Ja jeg har boet der i to år… folk syntes det var såå sjovt når de fik min adresse )
Der udover har vores fædre fødselsdag på samme dato
Vi har det med at ting sker den 8. Manden har fødselsdag den 8. og vi mødte hinanden den 8.
Selvfølgelig skulle vi også giftes 08.08. og det træffer sig så så sjovt at vores kobberbryllup faldt 08.02 - vores “bekendtskabsdag”
Manden var i flere år “forfulgt” af et bestemt lokomotiv, MZ1405. Næsten hver gang han var ude for at fotografere tog var det den der kom trillende. En gang stod han og snakkede med en anden “trainspotter” om at det var længe siden han havde set den, og at den var i en skrækkelig stand… og hvad kommer så futtende forbi, flunkende nymalet? Jeps. MZ1405.
Min mor vandt en fridagsferie engang til Hamborg, med tog. Som hun så forærede os. Vi tog det første morgentog fra Århus mod Hamborg. Gæt hvilken maskine der trak os?
For nyligt var jeg ude for et lidt mere ubehageligt sammentræf. Da min mor døde fandt jeg et sølvarmbånd blandt hendes smykker. Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har set hende med det armbånd, men det var lige “mig” så jeg tog det på og har båret det lige siden. Altså lige indtil for nylig hvor jeg desværre tabte det (håber stadig det ligger ET eller andet sted derhjemme…) - på nøjagtig 2-årsdagen for hendes død…
mine enæggede tvillinge-fætre… de har ALTID formået at gøre alting rimeligt synkront…
sådan er det også med deres førstefødtes fødselsdage…
begge fætre fik en dreng og begge drenge er født d 10 marts…
d 10 marts er så også min fars sødselsdag
så nu fejrer vi altid min far d 9 om aftenen og d. 10 om morgenen… for hele resten af dagen er dedikeret til børnefødselsdage
mine enæggede tvillinge-fætre… de har ALTID formået at gøre alting rimeligt synkront…
sådan er det også med deres førstefødtes fødselsdage…
begge fætre fik en dreng og begge drenge er født d 10 marts…
d 10 marts er så også min fars sødselsdag
så nu fejrer vi altid min far d 9 om aftenen og d. 10 om morgenen… for hele resten af dagen er dedikeret til børnefødselsdage :)[/QUOTE]
Hvor sjovt. Der er altså et eller andet med enæggede tvillinger… Jeg synes så tit man hører det
(omvendt hører man jo nok om de ting man bemærker som synkrone. Ikke alle de gange de IKKE er i sync. Men alligevel :))
Min ælste nevø og yngste niece på Mortens side. (hans brors søn og hans søsters datter) er født på samme dag med 8 års mellemrum.
Ikke i sig selv så udsædvanligt, hvis det ikke lige var at det var d. 29. februar . Jeg tror at sandsynligheden for 2 skudbørn i nær familie med hinanden er ret lille.
Vi er tre søstre. Vores mænd har vi alle gået i klasse med i folkeskolen.
Vores mænd kommer fra samme by, min ældste svogers mor har passet min ex, da han var barn.
Vi har alle tre fået vores første barn i marts månede og alle tre startet med en datter.
Vi har alle udelukket født ved kejsersnit
Mine søstres første børnebørn er også piger… så er spændt på når engang det bliver min tur
Da jeg fik min killing Cinnamon, blev jeg enig med mig selv om, at hun skulle have en legekammerat. Og jeg ville gerne have, det skulle være en sort hankat.
Jeg sendte en mail til min udlejer for at høre, om jeg måtte anskaffe en kat mere. Samme dag ringer det på døren. Udenfor står min nabo med en sort hankat i armene og spørger, om jeg kan hjælpe med at passe den lidt. Hendes søn, der boede hjemme på grund af sygdom, havde hentet ham på IK, men kunne slet ikke magte ham alligevel, så nu skulle han leveres tilbage.
På det tidspunkt kendte jeg stort set ikke min nabo, og hun vidste slet ikke noget om mine planer. Hun vidste vel dårligt, at jeg i forvejen havde en kat. Men jeg installerede den sorte hankat på mit badeværelse, som han ret hurtigt slap ud af, og så indtog han huset, som om han altid havde boet der.
Det endte han selvfølgelig med at få lov til at blive ved med - min dejlige Black Magic Navnet fik han netop på grund af det spøjse sammentræf
Da jeg for år tilbage boede i Aalborg, ville jeg en dag ringe til min søster. Jeg tog røret men der kom ingen klartone, og først kunne jeg ikke forstå hvorfor - indtil min søster begyndte at sige noget i den anden ende. Jeg havde simpelthen taget røret inden den nåede at ringe. Det var altså temmelig mærkeligt. Det skete i øvrigt flere gange, både den ene og den anden vej. Virkelig spooky